1 Og Samuels Ord nåede ud til hele Israel. Og Israel rykkede ud til Kamp imod Filisterne og lejrede sig ved Eben-Ezer, medens Filisterne lejrede sig ved Afek. 2 Filisterne stillede sig op til Kamp mod Israel, og Kampen blev hed; Israel blev slået af Filisterne, og de dræbte i Slaget på åben Mark omtrent 4.000 Mand. 3 Da Folket kom tilbage til Lejren, sagde Israels Ældste: “Hvorfor lod HERREN os i Dag bukke under for Filisterne? Lad os hente vor Guds Ark i Silo, for at han kan være i vor Midte og fri os af vore Fjenders Hånd!” 4 Så sendte Folket Bud til Silo og hentede Hærskarers HERRES Pagts Ark, han, som troner over Keruberne; og Elis to Sønner Hofni og Pinehas fulgte med Guds Pagts Ark. 5 Da nu HERRENS Pagts Ark kom til Lejren, brød hele Israel ud i et vældigt Jubelråb, så Jorden rystede derved. 6 Og da Filisterne hørte Jubelråbet, sagde de: “Hvad er det for et vældigt Jubelråb i Hebræernes Lejr?” Og de fik at vide, at HERRENS Ark var kommet til Lejren. 7 Da blev Filisterne bange, thi de tænkte: “Gud er kommet i Lejren!” Og de sagde: “Ve os! Sligt er ikke hændet før! 8 Ve os! Hvem skal fri os af denne vældige Guds Hånd? Det er den Gud, som slog Ægypterne med alle Hånde Plager og Pest. 9 Tag eder nu sammen og vær Mænd, Filistere, for at I ikke skal komme til at trælle for Hebræerne, som de har trællet for eder; vær Mænd og kæmp!” 10 Så begyndte Filisterne Kampen, og Israel blev slået, og de flygtede hver til sit; Nederlaget blev meget stort; der faldt 30.000 Mand af det israelitiske Fodfolk, 11 Guds Ark blev gjort til Bytte, og Elis to Sønner Hofni og Pinehas faldt. 12 En Benjaminit løb bort fra Slaget og nåede samme Dag til Silo med sønderrevne Klæder og Jord på sit Hoved. 13 Da han kom derhen, se, da sad Eli på sin Stol ved Porten og spejdede hen ad Vejen; thi hans Hjerte var uroligt for Guds Ark. Da Manden så kom ind i Byen og fortalte det, opløftede hele Byen et Skrig, 14 og Eli hørte Skriget og sagde: “Hvad er det for en Larm?” Og Manden skyndte sig hen og fortalte Eli det. 15 Men Eli var otte og halvfemsindstyve År gammel, og hans Øjne var blevet sløve, så han ikke kunde se. 16 Og Manden sagde til Eli: “Det er mig, som kommer fra Slaget; jeg flygtede fra Slaget i Dag!” Da spurgte han: “Hvorledes er det gået, min Søn?” 17 Og Budbringeren svarede: “Israel flygtede for Filisterne, og Folket led et stort Nederlag; også begge dine Sønner Hofni og Pinehas er faldet, og Guds Ark er taget!” 18 Og da han nævnede Guds Ark, faldt Eli baglæns ned af Stolen ved Siden af Porten og brækkede Halsen og døde; thi Manden var gammel og tung. Han havde været Dommer for Israel i fyrretyve År. 19 Men da hans Sønnekone, Pinehas' Hustru, der var højt frugtsommelig, hørte Efterretningen om, at Guds Ark var taget, og at hendes Svigerfader og hendes Mand var døde, sank hun om og fødte, thi Veerne kom over hende. 20 Da hun lå på sit yderste, sagde de omstående Kvinder: “Frygt ikke, du har født en Søn!” Men hun svarede ikke og ænsede det ikke. 21 Og hun kaldte drengen Ikabod*, idet hun sagde: “Borte er Israels Herlighed!” Dermed hentydede hun til, at Guds Ark var taget, og til sin Svigerfader og sin Mand. { [*betyder: Ikke-Herlighed.] } 22 Hun sagde: “Borte er Israels Herlighed, thi Guds Ark er taget!”