11
Lasaro moep.
Betania kepian luâk siâ kotŋe Lasaro are kundat dondâ yiep. Akto Mata gariŋâi Maria lâuwâ amâ kepia ain gâtŋeâk. Maria arekŋe Yesu tu higenŋe âlepŋe puliaŋmâ dumutŋande keiŋe puliaŋdo kamiliep yâkgât emiŋe Lasaro are kundat dondâ yiep. Akto mamaŋâi Yesugât den makmâ katbela ariep, “Humo gâ nâŋgâ. Galage kundat dondâ akmâ yendâp.” dâmbela Yesuŋe pat are nâŋgâm hin dâep, “Lasaro âmâ kundat akmâ yem âmâ momo kârikŋe bo mombiap. Nâ Anutugât nanŋe nâ kulem mendere kotne akto Anutugât kotŋe mem agatbaigât kundat are miawaktâp.” dâep.
Akto Yesuŋe Mata akto gariŋe Maria akto Lasaro are yeŋgât okotŋe dondâ nâŋgâep. Yesuŋe kundat aregât pat nâŋgâm hilâm lâuwâ bo akto hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, “Gambiâ Yudaia hânân purik katmâ arine.” dâmbo hoŋ bawalupŋe hin dâm magaŋi, “Humo, nengât humomolupnenŋande âgâlânâk kâtŋe guguwerâm agi aregât wangât ariwerât?” dâmbiâ hin makyeŋgiep, “Âi meme sop amâ 12 awa yendâp aregât âi meme sopŋân siâ yâk hân iregât pagaleŋân arimbo wanŋe me wanŋe bo ewuwiap. 10 Dâ hândâkŋân siâ pagaleŋe kulâgâtmâ arimbo âmâ wan me wan arekŋe ewum hioŋbiap.” dâep 11 Hain dâm âmâ den hin dâm dewatiep, “Dâ galanenŋe Lasaro asiŋ yendâp. Nâ arim goaŋberân.” dâep. 12-13 Hain dâm Yesuŋe Lasaro moepgât den ginŋeâk makyeŋgimbo âmâ yân asiŋgât maktâp dâm bo nâŋgâm heŋgemgoyi aregât hin dâm magaŋi, “Humonenŋe, asiŋ yem amâ âlepŋe akbiap.” dâyi. 14 Hain dâmbiâ Yesuŋe makmâ miawakmâ hin makyeŋgiep, “Lasaro moep. 15 Nâ ain manmâ galane heŋgemgoân dâine gain gain kulem humo ekmâ biwiyeŋe nâŋgâlânâk katmâ manbâi? Dâ yeŋe kulem humo ekmâ keine nâŋgâm heŋgemgowaigât bo ari heŋgemgoân aregât kambiamne heroŋe aktâp. Gârâmâ moepgât arine.” dâep. 16 Hain dâmbo Toma kotŋe siâ Didimo yâkŋe hin dâm makyeŋgiep, “Nen mombaengât bo hamep akmaen aregât nen yâk olop arine.” dâep.
Yesu yâk amâ kârikŋe akto manmangât Amboŋe.
17 Lasaro sumân hilâm imbât yendo Yesuŋe arim miawagep. 18 Betania amâ Yerusalem kepia ginŋân ewumâk talep. 19 Arewa Yuda luâk dondâŋe arim Maria akto Mata emiyetŋe moepgât âi girâp akberâm ariyi. 20 Akto Mata Yesu dâwân togom mandâp dâmbiâ nâŋgâm gariŋe emelan tato are hepunmâ dâwân arim peniaŋep. 21 Peniaŋmâ hin magaŋep, “Humo gâ in malen dâine emine bo mombop. 22 Akto hinŋeâk gâŋgât gai nâŋgâm wan me wangât Anutu ulilaŋmenâ dowâk nâŋgâ giŋberâp.” dâep. 23 Akto Yesuŋe hin magaŋep, “Emige golâ akmâ agatberâp.” dâmbo 24 Mataŋe hin magaŋep, “Manmâ hâmbâi sop humoân golâ akmâ agatbiap amâ nâŋgân.” dâep. 25 Hain dâmbo hin magaŋep, “Golâ akmâ manbaigât Amboŋe amâ nâ. Aregât niŋemaŋe nâ nâŋgâ niŋbai âmâ manmâ mom amâ âlepŋe lâuwâŋe golâ akmâ manmâ âgâwai. 26 Dâ luâk siâ golâ manmâ nâŋgâniŋbiapŋe amâ momo bâlâk manmâ kârikŋe manmâ âgâwiap. Gâ den are nâŋgâm heŋgemgoât me?” dâm aikoep. 27 Aikombo hin magaŋep, “Humone maktât are amâ nâŋgâm heŋgemgoân. Akto areâk bo. Anutuŋe nanŋe huŋgunaŋdo gewiap dâm lâmgom gamaen amâ gâ.” dâep. 28 Hain dâm âmâ pârigim ari gariŋe Maria are konmâ yoŋâk hin magaŋep, “Ewenenŋe dâwân togom gâ gogondâp.” dâep. 29 Akto Mariaŋe nâŋgâm areâk agatmâ Yesugâlai ariep. 30 Ariwerâmbo âmâ Yesu indâgen kepia ginŋân Mata den magaŋep ainâk kilep. 31 Gârâmâ Maria dowâk agatmâ arimbo Yuda luâk âmbâle Maria biwiŋe sândugeâkgât âi mem emelan tali arekŋe sumângen indewerâm ariâp dâm hamiŋân ariyi. 32 Dâ Mariaŋe arim peniaŋmâ ekmâ Yesugât keiŋân kâŋgom yem hin magaŋep, “Humo, gâ in malen dâine amâ emine bo mombop.” dâep. 33 Hain dâm indembo Yuda luâk âmbâle olop togoyi are olowâk indeyi. Indembiâ yekmâ Yesu kambiamŋe bâliep. 34 Hain akmâ aiyeŋguep, “Yâgâten hangoyi.” dâmbo hin dâyi, “Humo, togom ek.” dâyi. 35 Hain dâmbiâ Yesuŋe indiep. 36 Akto kili arekŋe ekmâ hin dâyi, “Ekŋet. Nâŋgâ nâŋgâŋe amâ yâkgât dondâ nâŋgâmap.” dâyi. 37 Dâ bikŋande hin dâyi, “Dewunŋe bok bokŋe siâ makto dewunŋe hulaŋ agep aregât âlepŋe Lasaro heŋgemgombo dâine golâ akbop.” dâyi.
Yesuŋe Lasaro kondo golâ agep.
38 Akto Yesuŋe kambiamŋe bâlimbo sumângen ariep. Lasaro hâkŋe amâ kât dâpŋângen yiep. Dâ hâŋgi amâ kât humo siâŋe hâkokombiâ ge tigiep. 39 Aregât Yesuŋe hin dâep, “Kât hâkokoŋet.” dâmbo Lasarogât mamaŋe Mataŋe hin dâep, “Humo, hilâm imbât yiepgât higenŋe aktâp.” dâep. 40 Hain dâmbo hin magaŋep, “Den makgiŋdere a bo nâŋgât. Hin. Gâ nâŋgâniŋmenâ Anutu kârikŋaet kulem miawakto ekberât.” dâep. 41 Akto kât hâkokombiâ Yesuŋe dewunŋe egon panmâ hin ulilaŋep, “Apo, gâ ulit giŋdere nâŋgât aregât mepaige akgiŋdân. 42 Akto ulit giŋdere ainâk dowâk nâŋgâmat aregât nâŋgâre âlepŋe aktâp. Dâ nâ luâk âmbâle yân yu kinmâ ariâi irekŋe gâŋe huŋgun niŋmenâ geân aregât biwiyeŋande nâŋgâm heŋgemgoŋetgât hain makgiŋdân.” dâep. 43 Hain dâm kârikŋeâk konmâ, “Lasaro agatmâ gut.” dâmbo 44 momoŋe arekŋe agatmâ gulep. Keiŋe bâtŋe sâŋgum duwatmâ dâgâm menduguyi akto enem dewunŋe sâŋgumŋe katipkoyi aregât Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Sâŋgum gagaim panbiâ ariâk.” dâep.
Yesu kone dâm den hikoyi.
45 Akto Yuda luâk dondâ Mariagâlân togoyi are yeŋgâlân gâtŋe dondâŋe Yesuŋe kulem mendo keiŋe ekmâ nâŋgâyi. 46 Dâ bikŋande âmâ Yesuŋe kulem mendo egi aregât Parisaio yeŋgâlân arim wan me wan agep aregât den pat makyeŋgiyi. 47 Akto sumbe kat kat yeŋgât luâk humomolupyeŋe akto Parisaio luâk arekŋe nâŋgâm humomo oloŋ yekmâ hin makyeŋgiyi, “Luâk are kulem dondâ memapgât wanân gain gain agaŋbaen? 48 Nen ekmâ hansumbu akmâ mandenŋe âmâ luâk âmbâle dondâŋe yâkgâlân dewati metembiâ âmâ Roma luâkŋe gasa aknengim hân me sumbe emetŋe me wan me wan hârok hilipkom nengim watnenekbâi.” dâyi. 49 Akto yâk yeŋgât galayeŋe siâ kotŋe Kaipa hombaŋ ain sumbe kat kat yeŋgât humo malep arekŋe hin dâep, “Ye han nâŋgâ nâŋgâyeŋe bâlâk mandâi. 50 Aregât hin makyeŋgire nâŋgâm akberâi. Nen hârok bâlim metewâengât luâk konok arekŋe dumnenŋân kinmâ moâkgât nâŋgâm heŋgemgone.” dâep. 51 Den are ikiŋe nâŋgâ nâŋgâŋaet bo magep. Yâk âmâ hombaŋ sop ain sumbe kat katgât humo malep aregât den are bunŋe miawakbiapgât magep. Yesu amâ bunŋe dondâ luâk yeŋgât akmâ moâkgât makmâ hâreaŋi. Dâ keiŋe âmâ bo nâŋgâep hain. 52 Hain akto Yuda luâk âmbâle yâkgâlâk bo. Anutuŋe ikiŋe dâtâŋe hânŋe hânŋe hârok manmâ arimai hârok mendugu yekmâ kâmot konok akmâ manŋet dâm agaŋdo sumbe kat kat luâk Kaipa are hain makmâ hâreaŋep. 53 Akto Kaipaŋe hain dâep ainba Yesu komberâm den âi keiŋe kali. 54 Aregât Yesuŋe Yuda luâk yeŋgâlân lâuwâŋe bo miawakmâ malep. Gârâmâ kepia siâ hân kamitŋe aregât ginŋân talep kotŋe Epraim ain hoŋ bawalupŋe meyekto ari mali.
55 Akto aregât hamiŋân hombaŋ kotŋe Pasowa are tâlâgumbo kepia ginŋe ginŋe ainba luâk âmbâle dondâŋe Yerusalem kepia ain hombaŋ miawakbiapgât aregât Anutugât emetŋân kinbiâ huraguâkgât âgâyi. 56 Âgâm sumbe emetŋân kinmâ Yesugât kulâgâtmâ hin dâm magaŋgi goaŋgi agi, “Ye gain gain nâŋgâi? Yesu hombaŋgât in togowerâp me bo?” dâyi. 57 Akto Sumbe kat kat humomolupyeŋe akto Parisaio luâkŋe âmâ den kârikŋe hin dâyi, “Yesu togom mando âmâ siâŋe ekmâ togom maknengimbo kala busi kâlegen katbaen.” dâyi.