4
Yesuŋe Samaria âmbâle olop den agiat.
Akto sop ain parisaio luâk âmâ hin nâŋgâyi, “Yesuŋe luâk âmbâle dondâ mem tuân katyegep. Haingât Yesugât kâmotŋande amâ Yohane tu puli luâk yâkgât kâmot ewangiyegep.” nâŋgâyi. Den are yân magi. Yesu ikiŋak âmâ tu bo puliyegep, hoŋ bawalupŋe yâk yeŋgât makto yâkŋe puliyegi. Yesuŋe Parisaioŋe magi are nâŋgâm âmâ hân kotŋe Yudaia hepunmâ Galilaia hân ain ariwerâm agep. Ain ariwerâm akmâ benŋe Samaria hânân hâtikowerâm kârikŋe akmâ ariep. Arim arim hilâm siân kepia siâ kotŋe Sika ain togoep. Akto ulikŋân dondâ Yuda yeŋgât hakuyeŋe Yakobo arekŋe nanŋe Yosepe hân are waŋep. Akto ain amâ Yakoboŋe tu lâmŋe kendâep ain togombiâ Yesu hilâm tânâmŋân hâkŋe kâlâp akto dâp togoyigât ongâ aŋdo tu lâmŋe aregât ginŋân talep. 7-8 Ain tato luâklupŋe hepunmâ sot puligowerâm kepiangen âgâyi.
Âgâmbiâ Samaria gâtŋe âmbâle siâ tu hâgâwerâm togoep. Togombo Yesuŋe hin magaŋep, “Tu siâ hâgâm niŋmenâ nembe.” dâep. Akto Yuda luâk âmbâle arekŋe Samaria gâtŋe hâkâŋ yekmâ hami yeŋgimai aregât âmbâle arekŋe hin dâep, “Yae, gâ Yuda luâk arekŋe wangât nâ Samaria âmbâle tugât makniŋdât?” dâep. 10 Hain dâmbo hin magaŋep, “Nâmâ tugât makgiŋdân. Nâŋgât keine bo nâŋgât. Nâmâ Anutu wan me wan yeŋgiwiapgât keiŋe amâ nâ aregât bo nâŋgâniŋdât. Nâŋgâniŋdât dâine ulit niŋmenâ manmangât tu bunŋe giŋbom.” dâep. 11 Hain dâmbo âmbâle arekŋe hin magaŋep, “Apo, tu lâmŋe ire amâ kâlep akto gâ tu hâgâ hâgâge bo mendât aregât tu bunŋe wanânba hâgâwerât? 12 Akto bâginenŋe Yakobo yâkŋe lâm ire kendâm ikiŋe akto nanlupŋe akto lama bulimakao akto soŋgo baulupŋe ireâk nem manmini. Akto hakulupnenŋe tu iren hâgâm nem gambiâ gambiâ lâm ire hainâk kindo hâgâmaen. Aregât gâŋe Yakobogât dâp gain gain ewangiwât?” dâep. 13 Hain dâmbo Yesuŋe hin dâep, “Tu iren nembai âmâ tugât lâuwâŋe nâŋgâwai aregât hokboâk hokboâk nem nem manbai. 14 Dâ tu yeŋgire are nembiâ âmâ biwiyeŋân tu dewunŋe hainare miawakmâ manman kârikŋe aregât dâp miawakbiap. Aregât tugât lâuwâŋe bo nâŋgâwai.” dâep. 15 Hain dâmbo hin dâep, “Apo, hokboâk hokboâk togo hâgâm kinbomgât gâŋe tu are niŋmenâ tugât lâuwâŋe bo nâŋgâwian.” dâep. 16 Hain dâmbo Yesuŋe hin magaŋep, “Bâin, arim luâkge oloŋmenâ togoet.” dâmbo 17 âmbâle are hin dâep, “Nâ luâkne bo.” dâmbo magaŋep, “Gâ luâkne bo maktât amâ bundâk maktât. 18 Gâ luâk momerâk mem hepun yekmâ gaen. Dâ hinŋe mem mandât amâ gâŋgât luâkge bo aregât gâ den bunŋe maktât.” dâep. 19 Hain dâmbo hin magaŋep, “Yae, apo, gâmâ propete are yeŋgâlân gâtŋe nâŋgân. 20 Humomolupnenŋande borâŋe iren Anutugât kotŋe mem agali. Dâ Yuda luâk yeŋe amâ Yerusalem kepian Anutugât kotŋe mem agatne dâmai.” dâm magaŋep. 21 Hain dâmbo hin magaŋep, “Barat, nâ makgiŋdere nâŋgâ. Sop siâ tâlâguâp are miawakto yeŋe Apogât kotŋe mem agatbai amâ borâŋe iren bo. Akto Yerusalem kepian hainâk bo akbai. 22 Dâ hinŋe ye Samaria gâtŋe âmâ Anutugât kotŋe pâpkomai. Gârâmâ Yuda nengâlânba heŋgemgo heŋgemgogât dâp miawakbiap dâmaen aregât nen âmâ Anutugât kotŋe mem agatbaengât dâp nâŋgâm heŋgemgomaen. 23 Hinŋe Apoŋe kotŋe mem agatŋetgât dâm egâliaŋ yekmap yâkŋe han biwiyeŋân den bunŋaet makmâ kotne mem agatŋet dâwiapgât sop emelâk miawaktâp. 24 Anutu amâ luâk hinare bo. Yâk amâ Heakŋe hainâk miawakmap. Aregât Heakŋe huŋgunaŋdo owâiŋe ketuguyekto Anutugât den nâŋgâmbiâ humo akto âlepŋe kotŋe mem agatbai.” dâep. 25 Hain dâmbo hin magaŋep, “Hain gârâmâ Anutuŋe huŋgunaŋdo gewiap Kristo arekŋe miawakmâ wan me wan akmaen are âlepŋe makmâ miawak nengiwiap.” dâep. 26 Hain dâmbo Yesuŋe hin dâep, “Hain dâm maktât amâ nâ iregâten, yu makgiŋdân.” dâep.
27 Akto luâklupŋe sot hâukom togom Yesuŋe âmbâle den magaŋep aregât ekbiâ hâumgoep. Aregât Yesu, “Gâ wan aktât.” hain dâm bo aikom magaŋi. Akto, “Wangât den magaŋdât?” hain dâm magaŋberâm nâŋgâmbiâ umatŋe akto bo aikom magaŋi. 28 Akto âmbâle are tu asap are hepunmâ kepiangen pârigim ariep. Arim kepia ambolupŋe yeŋgondo togombiâ hin dâm makyeŋgiep, 29 “Yae, luâk siâ nâŋe ulikŋân wan me wan akmâ manmâ gan aregât keiŋe hârok nâŋgâm makniŋdâp. Yâk amâ Anutuŋe huŋgun aŋdo gewiap dâmai are me aŋgâ aregât pârigim ari hekat yeŋgire ekŋet.” dâep. 30 Hain dâm makyeŋgimbo ekberâm togoyi.
31 Dâwân togom manbiâ ain luâklupŋande Yesu hin magaŋi, “Apo, sot ne.” dâmbiâ 32 hin dâep, “Nâ bo nemberân. Sot siâŋaet yeniŋdâp are yeŋe bo nâŋgâmai.” dâep. 33 Hain dâmbo aregât yâkŋe magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Siânbaŋe sot mem togo waŋdâi me?” hain nâŋgâyi. 34 Hain dâmbiâ, Yesuŋe hin dâep, “Apo huŋgun niŋep yâkgât lauŋe lokom âiŋe mem metewian aregât ukenŋe nâŋgân. Lauŋe lokom âi emelâk mendân aregât tepne pâlâmŋe aktâp. 35 Akto dewutâ imbât akto sot bunŋe miawaktâp are dâmai. Ye âmâ miwindik akmâ dewunyeŋe panmâ âiyeŋe ekŋet. Manman kârikŋân ariwaigât âiyeŋe emelâk bunŋe aktâp. 36 Luâk sot bunŋe akto orem mem mendugum katmapŋe âmâ âigât hâu memap. Akto bunŋande âmâ manman kârikŋaet pat akbiap. Hain akmâ âmâ luâk siâŋe alekŋe kâmelep are olop heroŋe maroŋe akbiandatgât. 37 Aregât keiŋe den ire bunŋe miawakmâ kârigemap, “Siâŋe alekŋe kâmetmap. Dâ siâŋe sot bunŋe memap.” 38 Akto nâŋe ye alekŋe bo kâmeligât sot bunŋe orem mem mendugum katŋet dâm huŋgunyeŋgiân. Aregât âi amâ yeŋe luâk bikŋande âi mem maligât bunŋe miawakto membai.” dâep.
39 Akto Samaria âmbâle arekŋe kepia aregât ambolupŋe hin makyeŋgiep, “Wan me wan meân amâ hârok makmâ metem makniŋdâp.” dâep. Amâ luâk âmbâle dondâŋe den are magepgât Yesu nâŋgaŋi. 40 Bâin, togom âmâ Yesu hin wârakmâ magaŋi, “Gâ nen olop man.” dâm magaŋi. Magaŋbiâ Yesuŋe den nâŋgâ yeŋgim yâk yeŋgâlai âi meme hilâm lâuwâ malep. 41 Akto Yesuŋe ikiŋe keiŋe makyeŋgimbo dondâŋe nâŋgâm biwiyeŋe Yesugâlân katmâ nâŋgaŋi. 42 Aregât âmbâle are hin magaŋi, “Ulik gulik gâŋgât dengât akmâ Yesu nâŋgâ aŋion. Dâ hinŋe amâ nenŋeak lauŋânba den nâŋgâm hin nâŋgâen. Luâk imâ bundâk hân hârok nen heŋgemgo nenekbiapgât kârikŋe talaŋdâp.” dâm magaŋi.
Yesuŋe nanaŋ siâ kundatdâ mem âlepŋe ketuguep.
43 Akto Yesuŋe âi meme hilâm lâuwâ bo akto Samaria hân hepunmâ Galilaia hân ariep. 44 Akto Yesuŋe ikiŋaet ulik gulik hin magep, “Propete siâ ikiŋaet kepiaŋân mando kepia ambolupŋande denŋe bo nâŋgâ aŋbai.” hain dâep. Aregât ain ariep. 45 Akto Galilaia luâkŋe hombaŋ tatalân Yerusalem kepian manbiâ Yesuŋe kulem siâ siâ miep are egigât Yesuŋe togombo gala agaŋi.
46 Akto Kana Galilaia hânân emelâk tu makto waiŋ agep ain lâuwâŋe ariep. Ain arim Kapanaum ain kiap siâ talep aregât nanŋe kundat humo dondâ agep. 47 Aregât Yesuŋe Yudaia hân hepunmâ Galilaia hân togoep dâmbiâ nâŋgâm kiap are Kapanaum kepia hepunmâ gem togoep. Togom Yesu hin magaŋep, “Nanne momberâm aktâp aregât nâ olop arim heŋgemgowen.” dâm wâragep. 48 Akto Yesuŋe hin magaŋep, “Woe, yeŋe kulem me wan me wan ekbiâ dâtŋe akmap aregât ukenŋe nâŋgâmai. Dâ ekmâ âmâ biwiyeŋe nâŋgâlân bo katmai.” dâep. 49 Hain dâmbo hin dâep, “Apo, nanne mombopgât dowâk arim heŋgemgowen.” dâep. 50 Hain dâmbo hin magaŋep, “Bâin, ari. Nange âlepŋe aktâp.” dâmbo Yesugât den are biwiŋân katmâ yânâk pârigim ariep. 51 Dâwân arimbo hoŋ bawalupŋande togom peniaŋmâ hin dâm magaŋi, “Nange âlepŋe agep.” dâyi. 52 Hain dâmbiâ hin aiyeŋguep, “Amuten âlepŋe agep?” dâmbo, “Uran hilâm tânâmŋe akto kundatŋe hepulep.” dâyi. 53 Hain dâmbiâ kiap arekŋe hin nâŋgâep, “Woe, Yesuŋe sop magep ainâk nanne âlepŋe agep.” are nâŋgâep. Aregât biwiŋe Yesugâlân kalep. Akto ikiŋe kâmotlupŋe ainâk biwiyeŋe Yesugâlân kali. 54 Akto Yesu emelâk Yuda hânânba Galilaia hânân togom tatmâ kulem keiŋe mendo lâuwâŋe are agep.