5
Yesuŋe sinduk baniara watyekto bau yeŋgât biwi yeŋân geyi.
Yesu akto hoŋ bawalupŋe waŋgan arim bâtgum hâtikom kepia siâ kotŋe Gerasene ain togoyi. Togom waŋganba sopanmâ âgâmbiâ luâk siâ sinduk baniara bâleŋande kautŋân miep arekŋe Yesu egep. Luâk are sum kâlegen manminep. Akto hân dâpŋân manminep. Hain akmâ manmâ metŋe akto kepia aregât ambolupŋande tâkŋe keiŋe bâtŋe hikom mendugumini. Hain akbiâ bo akminep. Luâkŋe hilâmŋe hilâmŋe keiŋe bâtŋe dâgâm mendugumbiâ tâk hâreminep. Akto tâk kârikŋe kotŋe sein arekŋe dâgâmbiâ oloŋ akmâ âi humo mem hâreminep. Akto siânbaŋe gala katberâm togombiâ kârikŋe akto hepunmini. Luâk sinduk baniara bâleŋande kautŋân miep arekŋe hilâm hândâk ârândâŋ sumân me tâumŋân yem agatmâ kamboŋmâ manminep. Akto kât pitim ikiŋe aguminep. Akto Yesu togombo luâk arekŋe Yesu kâlewângen togom mando ekmâ yâkgâlân pârigim togom enemŋân kâŋgoep. 7-8 Kâŋgom kindo Yesuŋe sinduk baniara bâleŋe aregât hin dâep, “Gâ luâk iregât biwiŋânba hepunmâ ari.” dâmbo luâk arekŋe kamboŋmâ indem hin dâep, “Yesu, gâmâ Anutu Humogât nanŋe. Anutuŋe nâŋgâmbo ârândâŋ agâkgât nâŋgât den loko. Gâ hâk hilâlâm âi bo niŋ.” dâep. Hain dâmbo hin magaŋep, “Kotge niŋe.” dâm aikombo, “Nâ kotne dondâ. Nen dondâ manden aregât kotne dondâ.” dâep. Hain dâm kârikŋe akmâ hin ulilaŋep, 10 “Sinduk baniara bâleŋe are watyekmenâ kâlewângen bo ariwerâi.” dâep. 11 Akto hân are pelepŋân bau dondâ siâ hemem kautŋe tete tâmut nem mali. 12 Akto sinduk baniara dondâ arekŋe hin magaŋi, “Maknengimenâ nen bau yeŋgât biwiyeŋân gene.” dâyi. 13 Hain dâmbiâ nâŋgâ yeŋgim, “Hepunŋet.” dâmbo luâk aregât kautŋânba hepunmâ âgâm bau yeŋgât biwiyeŋân geyi. Gembiâ bau arekŋe sân sân mem hemem kautŋânba tu bâtgum humoân gem tu nem metem moyi. Akto bau are getek bo. Dondâ 2,000 hain are geyi. 14 Gembiâ yekmâ damunlupyeŋande arim kepia ewumâk ewumâk talep aregât ambolupŋe makyeŋgiyi. Makyeŋgimbiâ ekberâm togoyi. 15 Yesugâlân togo ekberâmbiâ luâk sinduk baniara bâleŋe dondâŋe kautŋân memini are nâŋgâ nâŋgâŋe hulaŋ akto hâk peke lalakmâ âlepŋe tato togom egi. Hain akmâ tato luâk âmbâle togoyi arekŋe ekmâ hamep akmâ bâtyeŋe dâtyeŋân igim kili. 16 Ulik gulik egi arekŋe Yesuŋe luâk are wan agaŋep akto baugât pat are makyeŋgimbiâ nâŋgâm Yesu hin magaŋi, 17 “Arimân in nengât hânân ire bo manben.” dâm wârakmâ hâwâtbiâ ariep. 18 Arim waŋgan âgâmbo luâk sinduk baniaraŋe mem hepuli arekŋe hin dâep, “Nâ gâ olop arire.” dâep. 19 Hain dâm magaŋdo Yesuŋe hin magaŋep, “Bo. Kepiagângen arim ginbailupge olop manmâ Anutuŋe okot nâŋgâ giŋdâp iregât makyeŋgiwen. Akto Anutuŋe gâŋgâlân kulem humo mem heŋgem guguâp iregât pat luâklupge makyeŋgiwen.” dâm dengoep. 20 Hain dâmbo purik katmâ arim Yesuŋe wan agaŋep aregât denŋe kepia bât biken hârok ain makyeŋgim malep. Makyeŋgimbo nâŋgâmbiâ dâtŋe akto bâtyeŋe dâtyeŋân igim kili.
Yesuŋe dâmbo den emetŋaet damun luâk siâ yâkgât baratŋe siâ momoŋânba agalep.
21 Yesu akto hoŋ bawalupŋe purik katmâ togom waŋganba sopanmâ gem nupiân kinbiâ luâk âmbâle dondâŋe ekberâm togo menduguyi. 22 Hain akmâ kinbiâ den opmânŋaet damun siâ kotŋe Yairo, arekŋe togom ekmâ enemŋân tatmâ kâŋgoep. 23 Hain akmâ kârikŋe akmâ hin magaŋep, “Baratne momberâm aktâp. Gâŋe gutmâ bâtgande howaimenâ âlepŋe agâk.” dâep. 24 Hain dâm magaŋdo nâŋgâm olop ariyiat. Arimbela luâk âmbâle biwirâ Yesu ekberâm togo ewumâk kinmâ olop ariyi. 25 Yesu watmâ arimbiâ are yeŋgât hutyeŋân âmbâle siâ ariep. Yâkgât keiŋe hin. Âmbâle yeŋgât dewutâ gambo kundat akmai dop hain bo akminep. Hilâm ârândâŋ gembo mando hombaŋ keiân lâuwâ bo agep. 26 Hain akmâ manmâ dokta yeŋgâlân arimbo kundatŋe bo agâkgât âi membiâ bo akto kundat humo akto malep. Akto kundatŋe bo agâkgât puli are dokta yeŋgimbo puli bo akto kundat hainâgâk yendo hombaŋ keiân lâuwâ akto humo akmâ hainâk yiep. 27 Hainâk manmâ Yesugât patŋe nâŋgâm luâk âmbâle arimbiâ are hutyeŋân arim Yesu howaiwerâm agep. 28 Arim hin nâŋgâep, “Nâ sâŋgumŋeâk howaim âlepŋe akberân.” dâep. 29 Hain nâŋgâm howaim ainâk âlepŋe akto nâŋgâep. 30 Âlepŋe akto Yesuŋe hin nâŋgâep, “Siâŋe togom nâŋgât kârikŋene mem âlepŋe aktâp.” dâm nâŋgâm purik katmâ hin aiyeŋguep, “Nâŋgât sâŋgum niŋande howaiâp?” dâep. 31 Hain dâmbo hoŋ bawalupŋande hin magaŋi, “Luâk âmbâle dondâ howai gekbiâ nâŋgât are konokŋe bo howai gektâp. Wangât hain maktât?” dâyi. 32 Hain dâm magaŋbiâ yâkŋe purikatmâ âmbâle are ekberâm wâragep. 33 Akto âmbâle kundat bo agaŋep arekŋe nâŋgâm hamewakmâ hâkŋe sân sân mendo togom enemŋân kâŋgom ikiŋe keiŋe hârok magaŋep. 34 Hain akmâ magaŋdo nâŋgâm hin magaŋep, “Meŋ, nâŋgâniŋdâtgât nâ hin makgiŋbe. Kambiamge sândugembo arim hâk hilâlâm bo nâŋgâm manben.” dâep. 35 Hain dâm magaŋmâ kindo luâk bikŋande Yairo aregât emelanba togom hin dâyi, “Baratge mondâp aregât Humonenŋe bo hâwâtmenâ inâk talâk.” 36 Hain dâmbiâ nâŋgâm Yesuŋe den opmânŋaet damun are hin magaŋep, “Biwige nâŋgâlân katmâ âmâ bo hamewak.” dâep. 37 Hain dâm siânba hepun yekmâ Petoro, Yakobo, akto Yakobogât emiŋe Yohane, areâk meyekto ariyi. 38 Arim den opmânŋaet damun aregât emelan peniaŋi. Emelan togombiâ luâk âmbâi gulip tatmâ umbi mem âgâ indem tali. 39 Hain akmâ tatbiâ emet kâlegen âgâm yekmâ hin makyeŋgiep, “Ye wangât togo indem tatâi? Âmbâi sitnan ire bo mondâp âmâ yân asiŋ yendâp.” 40 Hain dâmbo nâŋgâm giriŋaŋi. Giriŋbiâ âmâ Yesuŋe, “Ekeŋet.” dâm watyekto betgen ge kili. Kinbiâ âmbâi sitnan aregât memeŋe eweŋe akto hoŋ bawalupŋe âlâwu oloŋyekto âmbâi sitnan aregât ginŋân guli. 41 Gutmâ âmbâi sitnan aregât enemŋân kinbiâ bâtŋân mem ikiŋe denân hin dâep, “Talita kumi.” dâep. Amâ den purikŋe hin, “Âmbâi sitnan makgiŋdere agat.” dâep. 42 Hain dâmbo ainâk agatmâ bam gulep. Âmbâi sisik are âmâ hombaŋŋe keiân lâuwâ. Akto luâk âmbâle arekŋe ekmâ bâtyeŋe dâtyeŋân igiyi. Akto âmbâi sisik arekŋe âlepŋe akmâ bam guto aregât hin dâep, 43 “Iregât bo makyeŋgiwei.” dâm kârikŋe makmâ hâreyeŋgiep. Hain akmâ âmbâi sitnan aregât hin dâep, “Sot om waŋbiâ neâk.” dâm makyeŋgiep.