6
Nasarete kepian gâtŋande Yesu hâkâŋŋe agi.
Ainba Yesuŋe ikiŋaet kepian ariwerâmbo hoŋ bawalupŋe olop ariyi. 2-3 Arim manbiâ âmâ âi bo mem sopŋe miawakto den opmânŋân âgâm den makyeŋgiep. Makyeŋgimbo âmâ luâk âmbâle dondâŋe nâŋgâmbiâ dâtŋe akto hin dâyi, “Luâk ire amâ in gâtŋe. Ulikŋân emet ketugum manminep akto memeŋe âmâ Maria, akto emilupŋe âmâ kotyeŋe Yakobo, Yose, Yudasi, akto Simoŋ, akto garilupŋe nen olop in manmaen aregât yâkgât keiŋe nâŋgâmaen ina niŋande kulem keiŋe ire hekalaŋep. Nâŋgâ nâŋgâŋe humo akmap ire yâgâtenba mem togoep. Kulem mendo nen ekmâ kambiamnenŋe agatâp.” dâm bâtyeŋe igim kili. Hain dâm nâŋgâmbiâ kambiamyeŋe bâliep. Hain akmâ Yesu ingâtŋe dâmbiâ aregât hin makyeŋgiep, “Luâk siâŋe kepia biken biken arim Anutugât keiŋe makyeŋgimbo nâŋgâmbiâ humo akmap. Dâ ikiŋaet kepia me emetŋân arim ginbailupŋe makyeŋgimbo nâŋgâmbiâ gemap.” dâep. Hain dâm âmâ kundatdâ konok konok meyekto âlepŋe agi. Akto Yesugât nâŋgâmbiâ giep aregât Yesuŋe nâŋgâmbo dâtŋe agep. Hain akmâ ikiŋaet kepia hepunmâ kepia siân siân arim kepia are ambolupŋe den pat âlepŋe makyeŋgiep.
Yesuŋe aposololupŋe huŋgunyeŋgimbo âi keiŋe kali.
Kepia siân siân arim hoŋ bawalupŋe keiân lâuwâ are lâuwâk lâuwâk huŋgunyeŋgim hin makyeŋgiep, “Makyeŋgire nâŋgâŋet. Kepia siân siân arim nâŋe meme akyeŋgire nâŋgât kâriknân kinbai. Aregât huŋgun yeŋgire lâuwâk lâuwâk akmâ kepia siân siân arim âmâ sinduk baniara bâleŋe watyeŋgiŋet. Akto ariwaiân âmâ sot me ito me puli sâŋgum dondâ bo mem ariwei. Akto kei peke luguakbai are akto sâŋgum luguakbai arekŋe konok hâkyeŋân tatbiap akto tânagum ariwaigât huwan konokŋeâk panmâ tânagum sâŋgum konogâk lugu akmâ ariwei. 10 Akto ariwaiân kepian arim âmâ emet konogân asiŋ yembei. Akto emet hanâk hanâgân bo âgâm manbei. 11 Dâ kepia siân arimbiâ wan me wan denŋe makyeŋgimbiâ âmâ nâŋgâmâk bo akmâ gasa akyeŋgimbiâ âmâ ariwerâmân Anutuŋe hâuŋe yeŋgiwiap aregât dop akmâ keiyeŋân hamaŋ siâ tatbiap are tâlim pulimbiâ gewiap.” dâm lâuwâk lâuwâk huŋgunyeŋgiep. 12 Hain dâm huŋgun yeŋgimbo lâuwâk lâuwâk akmâ arim luâk âmbâle hin makyeŋgiyi, “Bâleyeŋe makmâ miawakmâ âmâ hepunŋet.” dâm makyeŋgiyi. 13 Akto sinduk baniara bâleŋe watyeŋgim mali. Arim hain akmâ manmâ makyeŋgimbiâ luâk kundatdâ togombiâ lâwin hâŋemŋe puliyekmâ âlepŋe akŋet dâmbiâ âlepŋe agi.
Heroteŋe makto Yohane kombiâ moep.
14 Yesugât hoŋ bawalupŋande hain akbiâ pat arekŋe sambelembo luâk dondâŋe nâŋgâyi. Nâŋgâm âmâ bikŋande Yesugât hin dâyi, “Yohane tu puli yeŋgiep are luâk kembu nenŋe Herote, yâkŋe kondo moep arekŋe sumânba agatmâ mandâp. Luâk ire Yohane moep arekŋe golâ akmâ agatmâ yu mandâp ire.” dâyi. 15 Hain dâmbiâ bikŋande Yesugât patŋe nâŋgâm hin dâyi, “Propete luâk kotŋe Elia arekŋe purik katmâ gem mandâp.” dâyi. Dâ bikŋande âmâ hin dâyi, “Propete luâk ulikŋân moyi are yeŋgâlân gâtŋande mandâp.” dâyi. 16 Akto Heroteŋe hin dâep, “Yohane hanŋe hâreân arekŋe momoŋânba agatmâ mandâp.” dâep.
17-18 Aregât keiŋe hin. Herote are akto luâk siâ Pilipo, emiteu are tatminiat. Akto ulikŋân Pilipo arekŋe âmbenŋe kotŋe Herodia miep. Mendo âmâ âmbâle arekŋe luâkŋe Pilipo hepundo kandâŋe Herote, are olop meakbela aregât Yohaneŋe nâŋgâm hin dâep, “Den kârikŋe kom kandâge memenâ bâliâp.” dâep. 19 Hain dâmbo aregât âmbâle Herodia arekŋe âmâ Yohanegât nâŋgâm bâlim gain gain akmâ kombe dâm âsim manminep. Komberâm nâŋgâm kinmâ luâkŋe hâwâto kala busi kâlegen kato talep. 20 Dâ luâkŋe Herote arekŋe âmâ Yohanegât den are nâŋgâm han lâuwâ akmâ hin nâŋgâep, “Luâk ire âmâ Anutugât lauŋe lokom agak meme âlepŋeâk mem manmap.” dâm denŋe nâŋgâm heroŋe akmâ benŋe han lâuwâ agep. Hain akmâ luâk âlepŋe dâm damunŋe agep. 21 Hain akmâ Herote miawagepgât sopŋe akto luâk kembu akto tembe lokolupŋe yeŋgât humomolupyeŋe akto luâk kautŋe kautŋe me Galilaia yeŋgât humoyeŋe mendugu yekmâ sot om yeŋgiep. 22 Sot om yeŋgimbo mendugum nem tatbiâ âmbenŋaet baratŋe âmbâi sigan arekŋe hutyeŋân kinmâ kep keŋgu koep. Hain akto âmâ kambiam yeŋe âlepŋe akto aregât Heroteŋe hin dâep, “Barat, wan me wangât nâŋgâm makniŋmenâ nâ âlepŋe giŋbian. 23 Anutugât dewunŋân makgiŋdere nâŋgâ. Wan me wan ekmâ ulitniŋmenâ are âlepŋe giŋbian. Amâ nâŋgâ yâkŋe hân niŋâk dâm ulit niŋmenâ are âkâ bikŋe potatmâ giŋbian.” 24 Hain dâm magaŋdo âmbâle arekŋe arim memeŋe hin magaŋep, “Luâkgande wan me wan hârok niŋberâm aktâp aregât wangât ulilaŋbe?” dâmbo memeŋande hin dâep, “Luâk tu puli keiŋe kalep kotŋe Yohane, aregât kautŋe hârem niŋ dâmenâ hârem giŋâk.” dâep. 25 Hain dâm magaŋdo âmbâle sigan arekŋe pârigim luâk kembugâlae arim ulilaŋmâ hin dâep, “Gâ Yohane hanŋe hârem kautŋe kondoân katmâ niŋ.” dâep. 26 Dâmbo âmâ luâk kembu are biwiŋe dondâ bâliep. Dâ magep are Anutuŋe nâŋgâep aregât nâŋgâm den koko bo agep. Akto luâk tali are yeŋgât dewunyeŋân denŋe gewopgât magep hain agep. 27 Hoŋ bawaŋe siâ tâwât amboŋe are huŋgunaŋdo tâwât mem arim kala busi kâlegen âgâep. 28 Âgâm Yohanegât hanŋe hârembo mondo kautŋe kondoân katmâ mem gutmâ âmbâi sigan are waŋep. Waŋdo mem memeŋalae lokom ariep. Lokom arim memeŋe waŋdo miep. 29 Mendo âmâ Yohanegât hoŋ bawalupŋande pat are nâŋgâm ari hâkŋe mem hangoyi.
Yesuŋe luâk 5,000 sot yeŋgimbo neyi.
30 Yesugât hoŋ bawalupŋe kepiaŋe kepiaŋe arim den pat âlepŋe are makyeŋgim manmâ purik katmâ Yesugâlân togoyi. Yâkgâlân mendugum kinmâ wan me wan agi me den makyeŋgiyi aregât pat hârok mem magaŋi. 31 Akto sop ain luâk âmbâle dondâŋe Yesu ekberâm togom ekmâ purik katmâ ariyi. Hain akbiâ aregât hoŋ bawalupŋande hin magaŋgi goaŋgi agi, “Gulip nengumbiâ gain gain sot nemberen.” dâyi. Hain dâmbiâ Yesuŋe hin dâep, “Bâin pumângen arine. Luâk dondâŋe togombiâ aregât pumângen nenŋeâk ari manmâ hâk mem biwiyeŋe sândugeâk.” dâep. 32 Hain dâmbo yeŋeâk waŋgan âgâm pumângen ariwerâm akmâ ariyi. 33 Arimbiâ luâk âmbâle kepia siânba siânba togoyi arekŋe yekmâ nâŋgâm yâkŋe soŋ dowâk pârigim bâtgum ginŋân togoyi. 34 Togom kinbiâ waŋganba sopanmâ gem yekmâ hin dâep, “Luâk âmbâi dondâ ire yeŋgât damun bo mandâi.” dâm okotŋe nâŋgâep. Hain akmâ den pat âlepŋe are makyeŋgiep. 35 Makyeŋgim kindo emet dâgâwerâm akto hoŋ bawalupŋande hin dâm magaŋi, “Ire âmâ pumângen mandenŋe dewutâ gewerâm aktâp 36 aregât huŋgun yeŋgimenâ ariŋet. Hân iren aŋgim nene emetŋe bo kindâp aregât huŋgun yeŋgimenâ kepia siân siân arim ain sot puligom neŋet.” dâyi. 37 Hain dâmbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Yeŋeak sot yeŋgiŋet.” dâmbo hin dâyi, “Nen gain gain lauge lokoweren? Luâk âmbâle kâmot ire yeŋgât sot âmâ 2,000 kina hainŋe puligoenŋe ârândâŋ bo akyeŋgiwerâp aregât gain gain lauge lokoweren?” dâyi. 38 Hain dâmbiâ hin makyeŋgiep, “Yeŋgât sot amon tatyeŋgiâp? Ba ekmâ gutmâ makniŋŋet.” dâmbo bam oyaŋmâ ekmâ gutmâ hin magaŋi, “Nengât sot momerâk akto iŋan lâuwâ tatâp.” dâyi. 39 Hain dâmbiâ, “Hârok kâmot ikiŋeâk ikiŋeâk umiliŋ kakŋân ain ge tatŋet.” dâep. 40 Hain dâmbo hainâk kâmot 50 âk hârok ain ain tatmâ ariyi. 41 Hain akbiâ sot are mem himbimân dewunŋe panmâ Anutu mepaiŋe miep. Hain makmâ sot are munditmâ hoŋ bawalupŋe yeŋgimbo potatmâ lokom bam luâk âmbâle tali are yeŋgiyi. Akto iŋan hainâk yeŋgiep. 42 Yeŋgimbo nem tepyeŋe pigep. 43 Nem tepyeŋe pikto hoŋ bawalupŋande pipiŋe haka keiân lâuwâ lugumbiâ pigep. 44 Akto luâk 5,000 hain arekŋe sot neyi.
Yesuŋe bâtgum kakŋân ariep.
45 Akto Yesuŋe hoŋ bawalupŋe hin makyeŋgiep, “Yeŋe soŋ waŋgan âgâm Besaida kepian arimbiâ âkâ nâŋe luâk âmbâle ire huŋgun yeŋgire ariŋet.” dâep. Hain dâmbo hoŋ bawalupŋe waŋgan âgâm bâtgum biken kepia kotŋe Besaida ain ariwerâm akbiâ Yesuŋe luâk âmbâle ain kili are hin makyeŋgiep, 46 “Bâin ariŋet.” dâmbo arimbiâ gimbâŋân âgâm ikiŋak Anutu magaŋmâ talep. 47 Hain akmâ tato emet dâgâmbo hoŋ bawalupŋe emelâk haru tânâmŋângen arim manbiâ Yesu ikiŋak gimbâŋânba gem bâtgum ginŋân kinmâ yegep. 48 Yekto seru humoŋe meyekto gain gain akmâ arine dâm âi humo mem tatbiâ emet hauŋberâm agep. Hain akto hândâk pipiŋe tatoâk bâtgum kakŋân tâlim tâlim ari ewangiyekberâm agep. 49 Hain akto hoŋ bawalupŋande ekmâ, “Hat sinduk togoâp.” dâm hamewakmâ dâtyeŋe igim ongâyeŋe hogombo kamboŋi. 50 Hain akbiâ nâŋgâm ainâk hin dâep, “Nâŋe togoân. Bo hamewakŋet. Kambiamyeŋe sândugeâk.” dâep. 51 Hain dâm waŋgan âgâmbo ainâk seru nâŋâgâmbo ekbiâ bimbiâk agep. 52 Akto sot munditmâ yeŋgiep aregât keiŋe nâŋgâm heŋgemgoyi dâine wan me wan aregât nâŋgâmbiâ dâtŋe bo akbop.
53 Bâtgum hâtikom metem Genesaret hânân togom waŋga hikombiâ kilep. 54 Kindo luâk âmbâle togom ainâk Yesu ekmâ nâŋgâyi. 55 Ekmâ nâŋgâyi aregât kepia ewumâk ewumâk ain purik katmâ pârigim arim kundatdâ temân katmâ lokoyekmâ togoyi. Hain akmâ kundatdâ yâgâten tatâi dâm undâgât yeŋgim arewa temân katmâ lokoyekmâ Yesugâlân togoyi. 56 Togom âmâ Yesuŋe kepia humo me bâlensiâ me pâloŋângen ain togom kilep aregen kundatdâ kâmotdâk katbiâ yembiâ Yesu ulilaŋmâ hin dâyi, “Gâŋgât sâŋgumge howaim âmâ âlepŋe akŋet.” dâmbiâ, “Âlepŋe.” dâep. Hain dâm kindo bikŋande howaimbiâ heŋgem yeŋguep.