7
Sotŋe biwinenŋe bo hilip komap.
Akto Parisaio akto Mosegât den kârikŋe makmâ miawagi are bikŋe Yerusalem kepianba togo Yesugâlân menduguyi. Mendugum tatbiâ Yesugât hoŋ bawalupŋande bâtyeŋe bo pulim sot nembiâ yekbiâ ârândâŋ bo agep. Amâ Parisaio luâk akto Yuda luâk yâk hârokŋe bâgilupyeŋe yeŋgât den lokom sot nemberâm akmâ bâtyeŋe pulimâk sot nemini. Akto aŋgim nene emetŋânba purik katmâ togom hainâk tu puliak puliak bâlâk sot bo nem manmini. Akto areâk bo. Bâgilupyeŋe yeŋgât den lokom umbâ akto kondo me sot kat katgât are tu pulimini. Akto Yesugât hoŋ bawalupŋe yekbiâ ârândâŋ bo agepgât Parisaio akto Mosegât den kârikŋe makmâ miawagi arekŋe Yesu hin magaŋi, “Wei, hoŋ bawalupgande wangât bâgilupnenŋe yeŋgât den bo lokom bâtyeŋe tuân bo pulim yân sot mem nendâi?” dâm magaŋi. Hain magaŋbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Ulikŋân Yesaia arekŋe yeŋgât keiyeŋe nâŋgâm hin kulemgoep are tatâp.
Anutuŋe hin dâep, “Luâk kâmot irekŋe lauyeŋandeak gangerânekmâ maŋgannekmai. Dâ han biwiyeŋande âmâ hepun nekmâ sârekonekmai. Nâŋgât den kârikŋe panmâ aregât dumŋân luâkgât den yânŋe are bunŋerâm makmâ kepikmai are nâŋgâm hâkŋeak nâŋgât kotne mem agatbiâ ektere yânŋe akmap.” dâep.
Yesaiaŋe hiaŋgi luâk yeŋgât hain kulemgoep aregât dopŋe akmâ ye Anutugât den are panmâ luâk yeŋgât den are lokom manmai. Yeŋe yeŋgât dengât nâŋgâmbiâ humo aktâp. Dâ Anutugât den nâŋgâmbiâ geâp. 10 Aregât Moseŋe hin dâep, “Gâ memege ewege amukyetŋân manmâ den bâleŋe makyetkimenâ âmâ humomolupgande gugumbiâ mombiat.” dâep. 11 Gârâmâ yeŋe âmâ aregât den panmâ hin makmai, “Luâk siâŋe eweŋe memeŋe amukyetŋân tatmâ manmâ eweŋe memeŋe hin makyetkiwiap, Emelâk tânyetkuân gârâmâ hepun yelekmâ wan me wan yu yetkiwerân ire âmâ Anutugât pat katberân. 12 dâmbo nengât denŋe are mem kârikŋe ketugumbo memeŋe eweŋe bo tânyetkumbo ârândâŋ akbiap.” ye hain dâmai. 13 Ye hain dâm Anutugât den kombiâ gembo yeŋaet den makyeŋgimbiâ sambelem arimap are ârândâŋ bo akmap. Akto areâk bo. Siâ siâgât hainâk Anutugât den kom âmâ yeŋe den mem manmai.” Yesuŋe Parisaio akto Mosegât den kârikŋe makmâ miawakmini are hain makyeŋgiep.
Wan me wan bâleŋaet nâŋgâm makmaen arekŋe âmâ heleŋ bâleŋe aknengimap.
14 Yesuŋe hain dâm luâk âmbâle yekmâ siâkâ togoŋet dâmbo togombiâ hinâk makyeŋgiep, “Nâ makyeŋgire luâk âmbâle ye hârok nâŋgâŋet. 15 Wan me wan tepyeŋân gemap are âmâ kâmbokŋe bo akto bâleŋe bo akmap. Dâ den bâleŋe makmai arekŋe âmâ luâk mem bâliyekmap. 16 Gârâmâ ye den ire nâŋgâm biwiyeŋân katmâ heŋgemgom manbei.” Yesuŋe hain dâep. 17 Hain dâm luâk âmbâle hepunyekmâ emelan âgâmbo hoŋ bawalupŋande den ginŋe magep aregât aikoyi, “Hinŋe maktât are keiŋe gain gaingât maktât?” dâyi. Hain dâmbiâ hin makyeŋgiep, 18 “Woe, ye nâŋgâ nâŋgâyeŋe bâlâk mandâi hainare me? Wan me wan nembiâ tepyeŋân gemap arekŋe bâleŋe bo akmap. A bonâŋgâi mon? 19 Akto wan me wan nembiâ arekŋe nâŋgâ nâŋgâyeŋe bo tângomap, are yân tepyeŋân gem potalakto panmai.” dâep. Akto magep aregât keiŋe âmâ hin. Sot hârok âlepŋe akto nendenŋe bâleŋe bo akmap. 20 Akto Yesuŋe lâuwâŋe hin dâep, “Wan me wan bâleŋaet nâŋgâm makmai arekŋe âmâ heleŋ bâleŋe akyeŋgimap. 21 Luâkgât kambiamŋânba me hanŋânba hinâk gamap. Nâŋgâ nâŋgâ bâleŋe me egâliaŋ keiŋe keiŋe me âiân kâmbu, me kuk heŋgân me âmbâle mem hepun hepun akmai. 22 Akto ukenŋe kotŋe siâ siâ bâleŋe hiaŋgi, âgâ âgâŋe bâleŋe me galagât hogo hogo me hâk mem agat agat me kopa agak meme. 23 Are hârok yu maktân irekŋe âmâ nâŋgâ nâŋgâyeŋânba heleŋ bâleŋe akmâ luâk âmbâle hilip yeŋgumap.” dâep.
Âmbâle siâŋe Yesu ulilaŋep.
24 Hain dâm kepia are hepunmâ Tiro akto Sidoŋ ginŋân are yeŋgât hânân togoep. Togom siânbaŋe nâŋgât pat nâŋgâwâi dâm yoŋâk emet siân âgâep. Âgâmbo patŋande sambelem ariep. 25-26 Akto ainâk âmbâle siâ Girik âmbâle Siria hân aregât amboŋe arekŋe patŋe nâŋgâm togoep. Âmbâle aregât baratŋe sinduk baniara bâleŋe siâŋe kautŋân mendo tato aregât togoep. Âmbâle kepia siân gâtŋe arekŋe togom enemŋân kâŋgom ulilaŋmâ hin dâep, “Sinduk baniara bâleŋe watmenâ baratnaet kautŋânba hepunmâ ariâk.” dâep. 27 Hain dâmbo hin magaŋep, “Nenŋe âmâ nanaŋ soŋ sot om yeŋgimaen. Nanaŋ sot bâlâk tatbâi dâm dua soŋ bo yeŋgimaen.” dâep. 28 Hain dâmbo âmbâle arekŋe hin magep, “Kembu, bundâk maktât are nâŋgân amâ nanaŋlupnenŋande soŋ sot nem tatbiâ sot pipiŋe gembo âmâ duaŋe hanâk nemai.” 29 dâmbo Yesuŋe hin magaŋep, “Den hain maktât aregât nâŋgâ giŋdân. Gârâmâ gâ emetgân ari. Sinduk baniara bâleŋe arekŋe baratge emelâk hepundâp.” dâep. 30 Hain dâmbo emetŋân arim sinduk baniara arekŋe baratŋe emelâk hepundo welamŋân yendo egep.
Yesuŋe makto luâk kopa den bo makminep siâ den magep.
31 Yesuŋe Tiro kepianba purik katmâ Sidoŋ kepia ewangim togo Galilaia bâtgum hâlâŋmâ kepia bât bip bip hârok tali are yeŋgâlân togoep. 32 Ain togombo luâk ondopŋe bokbokŋe kopa den bo makminep siâ tatminep are mem yâkgâlân kewugum arim bâtgande mem howai dâm ulilaŋi. 33 Hain dâm ulilaŋbiâ nâŋgâm kâmot humo hepun yekmâ kewugumbo ariyiat. Arimbela bâtŋande ondopŋân katmâ benŋe bâtŋân tâwutkom elewetŋân miep. 34 Hain akmâ âmâ himbimân ekmâ herâm, “Epata.” dâep amâ den purikŋe ondopge pâroŋ âgâk hain dâep. 35 Hain dâmbo ondopŋe pâroŋ âgâm elewetŋe purik âgâmbo den agep. 36 Den akto bikŋande nâŋgâyi aregât, “Iregât pat bo makyeŋgiwei.” dâep. Hain dâm makyeŋgimbo yâkŋe kârikŋe akmâ makbiâ sambelembo luâk âmbâle hârokŋe nâŋgâyi. 37 Akto ekbiâ dâtŋe akto magaŋgi goaŋgi akmâ hin dâyi, “Wan me wan mendo ârândâŋâk hârok akmap. Ondopyeŋe bok bokŋe pâroŋ âgâk dâmbo pâroŋ âgâmap. Akto luâk denyeŋe bo yeŋgât makto den âlepŋe akmai. Akto kotŋe siâ siâ hârokgât makto âlepŋeâk hârok akmai.” dâyi.