1 Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, førte Joab Krigshæren ud og hærgede Ammonitternes Land; derpå drog han hen og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab indtog Rabba og ødelagde det. 2 Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den var af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og den blev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han med sig, 3 og Indbyggerne slæbte han bort og satte dem til Savene, Jernhakkerne og Økserne. Således gjorde han ved alle Ammonitternes Byer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem. 4 Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gezer. Husjatitten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af Rafaslægten, og de blev underkuet. 5 Atter kom det til Kamp med Filisterne. Elhanan, Ja'irs Søn, nedhuggede da Lami, Gatitten Goliats Broder, hvis Spydstage var som en Væverbom. 6 Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpe stor Mand med seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og tyve; han var også af Rafaslægten. 7 Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af Davids Broder Sjim'a, ham ned. 8 Disse var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans Mænds Hånd.