1 En Kvinde, som var gift med en af Profetsønnerne råbte til Elisa: “Din Træl, min Mand, er død; og du ved, at din Træl frygtede HERREN. Og nu kommer en, der har Krav på ham, for at tage mine to Drenge til Trælle!” 2 Da sagde Elisa til hende: “Hvad kan jeg gøre for dig? Sig mig, hvad du har i Huset?” Hun svarede: “Din Trælkvinde har ikke andet i Huset end et Krus Olie.” 3 Da sagde han: “Gå ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunke, ikke for få! 4 Så lukker du dig inde med dine Sønner og fylder på alle disse Dunke, og når de er fulde, sætter du dem til Side!” 5 Så gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine Sønner; og de rakte hende Dunkene, medens hun fyldte på. 6 Og da Dunkene var fulde, sagde hun til Sønnen: “Ræk mig én Dunk til!” Men han svarede: “Der er ikke flere Dunke!” Da holdt Olien op at flyde. 7 Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: “Gå hen og sælg Olien og betal din Gæld; og lev så med dine Sønner af Resten!” 8 Det skete en Dag, at Elisa på sin Vej kom til Sjunem. Der boede en velhavende Kvinde, som nødte ham til at spise hos sig; og hver Gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste. 9 Hun sagde nu til sin Mand: “Jeg ved, af det er en hellig Guds Mand, der stadig kommer her forbi; 10 lad os mure en lille Stue på Taget og sætte Seng, Bord, Stol og Lampe ind til ham, for at han kan gå derind, når han kommer til os!” 11 Så kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig. 12 Og han sagde til sin Tjener Gehazi: “Kald på Sjunemkvinden!” Og han kaldte på hende, og hun trådte frem for ham. 13 Da sagde han til Gehazi: “Sig til hende: Se, du har haft al den Ulejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg gøre for dig? Ønsker du, at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller Hærføreren?” Men hun svarede: “Jeg bor midt iblandt mit Folk!” 14 Da sagde han: “Hvad kan jeg da gøre for hende?” Gehazi sagde: “Jo, hun har ingen Søn, og hendes Mand er gammel.” 15 Da sagde han: “Kald på hende!” Og han kaldte på hende, og hun tog Plads ved Døren. 16 Da sagde han: “Om et År ved denne Tid har du en Dreng ved Brystet!” Men hun sagde: “Nej dog, Herre! Den Guds Mand må ikke narre sin Trælkvinde!” 17 Men Kvinden blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter ved samme Tid, således som Elisa havde sagt hende. 18 Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fader hos Høstfolkene. 19 Da sagde han til sin Fader: “Mit Hoved, mit Hoved!” Og hans Fader sagde til en Karl: “Bær ham hjem til hans Moder!” 20 Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad på hendes Skød til Middag; så døde han. 21 Men hun gik op og lagde ham på den Guds Mands Seng, og derefter lukkede hun Døren og gik. 22 Så kaldte hun på sin Mand og sagde: “Send mig en af Karlene med et Æsel, for at jeg hurtig kan komme hen til den Guds Mand og hjem igen!” 23 Han spurgte: “Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverken Nymånedag eller Sabbat!” Men hun sagde: “Lad mig om det!” 24 Derpå sadlede hun Æselet og sagde til Karlen: “Driv nu godt på! Stands mig ikke i Farten, før jeg siger til!” 25 Så drog hun af Sted og kom til den Guds Mand på Kamels Bjerg. Da den Guds Mand fik Øje på hende i Frastand, sagde han til sin Tjener Gehazi: “Se, der er Sjunemkvinden! 26 Løb hende straks i Møde og spørg hende: Har du det godt? Har din Mand det godt? Har Drengen det godt?” Hun svarede: “Ja, vi har det godt!” 27 Men da hun kom hen til den Guds Mand på Bjerget, klamrede hun sig til hans Fødder. Gehazi trådte til for at støde hende bort. men den Guds Mand sagde: “Lad hende være, hun er i Vånde, og HERREN har dulgt det for mig og ikke åbenbaret mig det!” 28 Da sagde hun: “Har jeg vel bedt min Herre om en Søn? Sagde jeg ikke, at du ikke måtte narre mig?” 29 Så sagde han til Gehazi: “Omgjord din Lænd, tag min Stav i Hånden og drag af Sted! Møder du nogen, så hils ikke på ham. og hilser nogen på dig, så gengæld ikke hans Hilsen; og læg min Stav på Drengens Ansigt!” 30 Men Drengens Moder sagde: “Så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, jeg går ikke fra dig!” Da stod han op og gik med hende. 31 Imidlertid var Gehazi gået i Forvejen og havde lagt Staven på Drengens Ansigt; men ikke en Lyd hørtes, og der var intet Livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i Møde, meldte ham det og sagde: “Drengen vågnede ikke!” 32 Og da Elisa var kommet ind i Huset, så han Drengen ligge død på Sengen. 33 Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HERREN. 34 Derpå steg han op og lagde sig oven på Drengen med sin Mund på hans Mund, sine Øjne på hans Øjne og sine Hænder på hans Hænder, og medens han således bøjede sig over ham, blev Drengens Legeme varmt. 35 Så steg han ned og gik én Gang frem og tilbage i Huset, og da han atter steg op og bøjede sig over Drengen, nyste denne syv Gange og slog Øjnene op. 36 Derpå kaldte han på Gehazi og sagde: “Kald på Sjunemkvinden!” Han kaldte så på hende, og hun kom til ham. Da sagde han: “Tag din Dreng!” 37 Og hun trådte hen og faldt ned for hans Fødder og kastede sig til Jorden, tog så sin Dreng og gik ud. 38 Dengang Hungersnøden var i Landet, vendte Elisa tilbage til Gilgal. Som nu Profetsønnerne sad hos ham, sagde han til sin Tjener: “Sæt den store Gryde over og kog en Ret Mad til Profetsønnerne!” 39 Så gik en ud på Marken for at plukke Urter, og da han fandt en Slyngplante med vilde Agurker, plukkede han så mange, han kunde bære i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom dem i Gryden, thi han kendte dem ikke. 40 Derpå øste man op for Mændene, for at de kunde spise, men så snart de smagte Maden, skreg de op og råbte: “Døden er i Gryden, du Guds Mand!” Og de kunde ikke spise Maden. 41 Men han sagde: “Hent noget Mel!” Og da han havde hældt det i Gryden, sagde han: “Øs nu op for Folkene, så de kan spise!” Så var der ingen Ulykke i Gryden mere. 42 Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds Mand Brød af nyt Korn, tyve Bygbrød, og nyhøstet Korn i sin Ransel. Da sagde han: “Giv Folkene det at spise!” 43 Men hans Tjener sagde: “Hvorledes skal jeg kunne sætte dette frem for hundrede Mennesker?” Men han sagde: “Giv Folkene det at spise! Thi så siger HERREN: De skal spise og levne!” 44 Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter HERRENS Ord.