1 David sagde: “Er der endnu nogen tilbage af Sauls Hus? Så vil jeg vise Godhed imod ham for Jonatans Skyld!” 2 Nu var der i Sauls Hus en Træl ved Navn Ziba; han blev kaldt op til David, og Kongen sagde til ham: “Er du Ziba?” Han svarede: “Ja, det er din Træl!” 3 Da sagde Kongen: “Er der ingen tilbage af Sauls Hus? Så vil jeg vise Guds Godhed imod ham.” Ziba svarede Kongen: “Der lever endnu en Søn af Jonatan; han er lam i Fødderne.” 4 Da spurgte Kongen: “Hvor er han?” Og Ziba svarede Kongen: “Han er i Makirs, Ammiels Søns, Hus i Lodebar.” 5 Så lod Kong David ham hente i Makirs, Ammiels Søns, Hus i Lodebar. 6 Da Mefibosjet, Sauls Søn Jonatans Søn, kom ind til David, faldt han på sit Ansigt og bøjede sig. David sagde: “Mefibosjet!” Han svarede: “Ja, her er din Træl!” 7 David sagde til ham: “Frygt ikke! Jeg vil vise dig Godhed for din Fader Jonatans Skyld og give dig hele din Fader Sauls Jordegods tilbage; og du skal altid spise ved mit Bord.” 8 Da bøjede han sig og sagde: “Hvad er din Træl, siden du tager Hensyn til en død Hund som mig?” 9 Derpå lod Kongen Sauls Tjener Ziba kalde og sagde til ham: “Alt, hvad der tilhørte Saul og hele hans Hus, har jeg givet din Herres Søn; 10 men du tillige med dine Sønner og Trælle skal dyrke Jorden og indhøste Afgrøden, for at din Herres Hus kan have sit Underhold deraf; men din Herres Søn Mefibosjet skal altid spise ved mit Bord.” Ziba havde femten Sønner og tyve Trælle. 11 Da sagde Ziba til Kongen: “Din Træl vil gøre, ganske som min Herre Kongen byder!” Mefibosjet spiste så ved Davids Bord, som var han en af Kongens Sønner. 12 Mefibosjet havde en lille Søn ved Navn Mika. Hele Zibas Husstand var Mefibosjets Trælle. 13 Og Mefibosjet boede i Jerusalem, thi han spiste altid ved Kongens Bord. Og han var lam i begge Fødder.