1 Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus. 2 Og Pilatus spurgte ham: “Er du Jødernes Konge?” Og han svarede og sagde til ham: “Du siger det.” 3 Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget. 4 Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: “Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!” 5 Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig. 6 Men på Højtiden plejede han at løslade dem én Fange, hvilken de forlangte. 7 Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begået Mord. 8 Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede. 9 Men Pilatus svarede dem og sagde: “Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?” 10 Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham. 11 Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas. 12 Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: “Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?” 13 Men de råbte atter: “Korsfæst ham!” 14 Men Pilatus sagde til dem: “Hvad ondt har han da gjort?” Men de råbte højlydt: “Korsfæst ham!” 15 Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes. 16 Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen. 17 Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den på ham. 18 Og de begyndte at hilse ham: “Hil være dig, du Jødernes Konge!” 19 Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham og faldt på Knæ og tilbade ham. 20 Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham. 21 Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til at bære hans Kors. 22 Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: “Hovedskalsted”. 23 Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke. 24 Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage. 25 Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham. 26 Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven således: “Jødernes Konge”. 27 Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side. 28 [Og Skriften blev opfyldt, som siger: “Og han blev regnet iblandt Overtrædere.”]* { [*Verset mangler i mange af de ældste Håndskrifter. Luk. 22, 37.] } 29 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: “Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage; 30 frels dig selv ved at stige ned af Korset!” 31 Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: “Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. 32 Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!” Også de, som vare korsfæstede med ham, hånede ham. 33 Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time. 34 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: “Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?” det er udlagt: “Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?” 35 Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: “Se; han kalder på Elias.” 36 Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke og sagde: “Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned.” 37 Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede. 38 Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst. 39 Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han udåndede på denne Vis, sagde han: “Sandelig, dette Menneske var Guds Søn.” 40 Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome, 41 hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham. 42 Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat,) 43 kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme. 44 Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død, 45 og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget. 46 Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven. 47 Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blev lagt.