7
Ire uŋyat mata keŋkela gama irde hinayiŋ
Be, asaŋ kaŋ gusuŋaŋ niraŋ goyen wol heŋbe gaha dineŋ tihim. Be, al berem moŋ hinayiŋ gobe igiŋ yeŋ nurde hime. Goyenpoga alya bereya budam wor po leplep mata teŋ haŋyen geb, albe berem yaŋ henayiŋ, irde berebe uŋ miŋyaŋ henayiŋ. Albe berem beleŋ yeŋya heŋ heŋ ge nurkeb go po gama irde hiyeŋ. Gwahade goyen po, bere wor uŋ beleŋ yeŋya heŋ heŋ ge nurkeb go po gama irde hiyeŋ. Gobe beremde uliŋ gobe yende kudiŋeŋ po moŋ, gobe uŋde manaŋ geb, gago dineŋ hime. Uŋyen uliŋ wor yende kudiŋeŋ po moŋ. Beremde manaŋ. Niŋgeb al beleŋ berem bada ma irde hiyeŋ. Bere wor gwahade po uŋ bada ma irde hiyeŋ. Gega Al Kuruŋ mere ird ird niŋ teŋ tumŋaŋde dufay uŋkureŋ irde muŋ kura kutŋa irye yeŋbe igiŋ gwaha teŋ hiriryeŋ. Goyenbe go kamereb sopte gabu teŋ hiriryeŋ. Gwaha ma teŋ hiriryeŋbe bereya ma alya ferd ferd dufaymiŋ epte ma fole irtek hekeb Satan beleŋ waŋ tuŋaŋ yuryeŋ geb. Ga dineŋ hime gabe gwaha po teŋ hinayiŋ yeŋ nurdeya ma dineŋ hime. Gwaha teŋ hinayiŋ gab igiŋ yeŋ nurdeya dineŋ hime. Albe ne yara heŋ berem moŋ hiwoŋ yeŋ nurde hime. Goyenpoga albe nende gigen Al Kuruŋyen tareŋ hoyaŋ hoyaŋ yuntiŋ haŋ. Niŋgeb al kurabe berem moŋ gega, goke ma nurde haŋyen. Munaŋ al kurabe gote tareŋ ma teŋ saŋiŋ hoyaŋ titiŋ geb, bere yade ga haŋyen.
Be, al kura bere ma yawartiŋ haŋ goya beretapyabe ne hime gahade duliŋ hinayiŋbe igiŋ yeŋ nurde hime. Goyenpoga al niŋ ma bere niŋ dufaytiŋ harke epte ma hika titek kenem albe bere yade berebe al yade teŋ hinayiŋ gobe igiŋ yeŋ nurde hime. Moŋgo duliŋ heŋbe albe bereya, berebe alya ferd ferd niŋ bitiŋ harke kak beleŋ det kumga titiŋ yara epte ma hika titek henayiŋ.
10 Be, al berem yaŋ, irde bere uŋ miŋyaŋbe mere tareŋ po dirde hime gayen nurnayiŋ. Mere gabe nere moŋ, Doyaŋ Al Kuruŋyen mere. Niŋgeb bere uŋ miŋyaŋbe uŋ yilwa ma iryeŋ. 11 Goyenbe bere go uŋ tubul teŋ keneŋbe duliŋ po heŋ al hoyaŋ ma tiyyeŋ. Moŋ kenem uŋ hitte mulgaŋ heŋ tumŋaŋ hiriryeŋ. Irde al wor berem ma takira tiyyeŋ.
12 Be, deŋ haŋ bana goŋ ire uŋya kura uŋ wet ma berem wet goyen Yesu ma nurd untiŋ goke saba direŋ tihim. Be, berem gore uŋ goya tumŋaŋ hireŋ yeŋ nurde hike kenem uŋ beleŋ takira ma tiyyeŋ. Mere gabe Doyaŋ Al Kuruŋyen moŋ, dufayner dineŋ hime. 13 Irde deŋ haŋ bana goŋ niŋ bere wor uŋbe Yesu ma nurd untiŋ gore berem goya hireŋ po yeŋ nuryeŋbe bere gore uŋ yilwa ma iryeŋ. 14 Gobe al kura Yesu ma nurd uneŋ hi goyen berembe Yesu nurd untiŋ hi goke teŋbe kame Yesu niŋ dufaymiŋ tareŋ irkeb Al Kuruŋ beleŋ wukkek iryeŋ geb, gago dineŋ hime. Bere kura Yesu ma nurd untiŋ hi wor uŋbe Yesu nurd uneŋ hi goke teŋbe Yesu niŋ dufaymiŋ saŋiŋ irkeb Al Kuruŋ beleŋ wukkek iryeŋ. Gwahade moŋ manhan ire uŋya gote dirŋeŋ weŋbe Al Kuruŋ diliŋde wukkek ma hewoŋ. Goyenbe naniŋ ma miliŋ kura Al Kuruŋ diliŋde wukkek hitiŋ geb, dirŋeŋ weŋ wor wukkek hitiŋ haŋ.
15 Gega Yesu niŋ ma nurtiŋ kura beleŋ uŋ wet ma berem wet go tubul tiye yeke goya utaŋ ma irnayiŋ. Yesu niŋ ma nurtiŋ kura beleŋ uŋ wet ma berem wet Yesu niŋ nurtiŋ go takira tike goke kandukŋeŋ ma nuryeŋ. Igiŋ duliŋ hiyeŋ. Gega Al Kuruŋ beleŋ neŋ gayen bininiŋ yisikamke igiŋ po hinayiŋ yeŋ hoy diryiŋ geb, bertiŋ wet ma almetiŋ wet Yesu niŋ ma nurtiŋ goya bur ma yeŋbe awalikde hiriryeŋ. 16 Deŋ Yesu niŋ nurtiŋ bere, deŋ ge teŋ almetiŋbe Yesu niŋ dufaymiŋ tareŋ irke Al Kuruŋ beleŋ yawaryeŋ daw yeŋ ma nurde haŋ? Irde deŋ Yesu niŋ nurtiŋ al, deŋ ge teŋ bertiŋbe Yesu niŋ dufaymiŋ tareŋ irke Al Kuruŋ beleŋ yawaryeŋ daw yeŋ ma nurde haŋ? Niŋgeb Yesu niŋ nurtiŋ kura beleŋ uŋ wet ma berem wet goyen Yesu niŋ ma nurtiŋ goke teŋ tubul ma tiyyeŋ.
Al Kuruŋ beleŋ gwahade hinayiŋ yeŋ hoy dirtiŋ gwaha mat po hinayiŋ
17 Goyenpoga deŋ duŋkureŋ duŋkureŋ goyen gwahade hinayiŋ yeŋ Al Kuruŋ beleŋ hoy dirtiŋ, irde Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ goke momoŋ dirtiŋ gwaha mat po hinayiŋ. Saba gabe Yesuyen alya bereya tumŋaŋ gama irde hinayiŋ yeŋ gago saba dirde hime. 18 Niŋgeb al kura Al Kuruŋ beleŋ hoy iryiŋ goyenter bikkeŋ guba yitiŋ kenem al go guba yeŋ uliŋ delŋeŋ yaŋ hitiŋ go daha mat bikkeŋ guba ma yeŋya hiyen gwahade hewe yeŋ kurut ma yiyyeŋ. Irde al kura Al Kuruŋ beleŋ hoy iryiŋ goyenter guba ma yitiŋ kenem guba yeŋ yeŋ ge kurut ma yiyyeŋ. 19 Guba yitiŋ ma, guba ma yitiŋ gobe Al Kuruŋ diliŋdebe det kuruŋ moŋ. Munaŋ Al Kuruŋyen saba gama ird irdbe det kuruŋ wor po. 20 Niŋgeb Al Kuruŋ beleŋ haŋkapya dahade hikeya hoy dirtiŋ gwahade po hinayiŋ. 21 Niŋgeb deŋ haŋ bana goŋ al kura al hoyaŋ yufukde heŋ duliŋ meteŋ teŋ hikeya Al Kuruŋ beleŋ hoy diryiŋ kenem daha tiye tiye ma tiyyeŋ, gwahade po hiyeŋ. Gega dufaymiŋde heŋ heŋ belŋeŋ kura kinyeŋ gobe igiŋ gwaha tiyyeŋ. 22 Al kura al hoyaŋ yufukde heŋ meteŋ al dulŋeŋ hikeya Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ hoy irde tiriŋ al gobe Doyaŋ Al Kuruŋ diliŋde meteŋ al dulŋeŋ moŋ yeŋ kinyeŋ. Irde gwahade goyen po, al kura meteŋ al dulŋeŋ moŋ, yiŋgeŋde dufayde kuŋ hikeya Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ hoy irde tiriŋ al gobe meteŋ alne yeŋ kinyeŋ. 23 Dende mata buluŋ gote muruŋgem dindikeŋ yawartek goyen Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ yawareŋ yeŋbe darim wok irde kamyiŋ geb, megen niŋ marte mata buluŋ gama irde go yufukde ma hinayiŋ. 24 Niŋgeb, kadne yago, sopte dineŋ hime. Al Kuruŋ beleŋ deŋ duŋkureŋ duŋkureŋ dahade hikeya hoy dirtiŋ gobe gwahade po hinayiŋ.
25 Be, deŋ haŋ bana goŋ al kura berem moŋya bere uŋ miŋmoŋya niŋ momoŋ direŋ tihim. Alya bereya gwahade goyen goke Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ mere ma nirtiŋ geb, dufayner momoŋ direŋ. Nebe Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ buniŋeŋ nirde hiyen al niŋgeb, mere direŋ tihim gabe fudinde yeŋ nurnayiŋ. 26 Be, ga hite nalu gayenterbe kanduk kurayen kurayen yeneŋ yeneŋ nalure hite. Niŋgeb heŋ heŋtiŋ dahade haŋyen gobe gwahade po hinayiŋ. 27 Niŋgeb al kura berem yaŋ kenem takira tiye tiye ma tiyyeŋ. Munaŋ al kura berem moŋ kenem bere tewe tewe ma tiyyeŋ. 28 Goyenbe bere tiyyeŋ gobe mata buluŋ moŋ. Gwahade goyen po, bere foŋeŋ kura al kuyeŋ go wor mata buluŋ moŋ. Gega al bere tiyyeŋ irde bere uŋ miŋyaŋ hiyyeŋbe megen gar niŋ kanduk kurayen kurayen yeneŋ hinayiŋ. Deŋ goyen kanduk ma yeneŋ hiwoŋ yeŋ nurdeb gago momoŋ dirde hime.
29 Kadne yago, ga dineŋ hime gate miŋbe gahade: megen gar heŋ heŋniniŋbe ulyaŋde moŋ geb, al kura berem yaŋ gobe al berem moŋ beleŋ Al Kuruŋ niŋ po nurde haŋyen go gwahade goyen teŋ hiyeŋ. 30 Irde al kura kanduk yeneŋ eseŋ hiyeŋ gega, kanduk go sobamde ma hiyeŋ yeŋ nurdeb goke uguŋ po ma dufay heŋ hiyeŋ. Munaŋ al kura amaŋ hiyyeŋ gega, amaŋ dufay go hugiŋeŋ gwahade po ma hiyeŋ geb, “Gahade po heŋ,” yeŋ ma nurde hiyeŋ. Irde al kura det damu tiyyeŋ wor, “Det gabe hugiŋeŋ kerde heŋ,” yeŋ ma nurde hiyeŋ. 31 Irde det megen niŋ haŋ kuruŋ gayen manaŋ gahade po ma hinayiŋ geb, al kura megen niŋ det yade meteŋ yuneŋ heŋyabe det go hende po biŋ hek ma irde hiyeŋ.
32 Niŋgeb daha tiniŋ tiniŋ teŋ dufaytiŋ hiburŋeŋ ma hiwoŋ yeŋ nurde hime. Al kura berem moŋ gobe dufaymiŋde daha mat meteŋ timeke Doyaŋ Al Kuruŋ amaŋeŋ nurde hiyeŋ yeŋbe gwaha mat po meteŋ teŋ hiyen. 33 Gega al kura berem yaŋbe daha timeke gab berne amaŋeŋ nurde hiyeŋ yeŋbe goke po kurut yeŋ hiyen. Go teŋ hi gobe megen niŋ mata niŋ ug po dufay heŋ heŋ mata go goyen. 34 Gwaha tikeb Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ amaŋeŋ nurtek beleŋ niŋ dufay heŋ heŋmiŋbe keŋkela kipirtiŋ ma hi. Be, bere kura uŋ miŋmoŋya bere foŋeŋyabe Doyaŋ Al Kuruŋ niŋ po nurde uliŋya dufaymiŋya tumŋaŋ Doyaŋ Al Kuruŋ po uneŋ haŋyen. Munaŋ bere kura uŋ miŋyaŋbe daha timeke gab almene amaŋeŋ nurde hiyeŋ yeŋbe goke po kurut yeŋ hiyen. Go teŋ hi gobe megen niŋ mata niŋ ug po dufay heŋ heŋ mata go goyen. 35 Mere ga dirde hime gabe faraŋ durmeke heŋ heŋtiŋ igiŋ hewoŋ yeŋ dineŋ hime. Kanduk dunhem yeŋ ma dineŋ hime. Mere gahade ga dirmeke gab matatiŋbe Doyaŋ Al Kuruŋ diliŋde huwak wor po hiyyeŋ, irde yeŋ ge teŋ meteŋ teŋ teŋ niŋ kama ma heŋ saŋiŋ po meteŋ teŋ hiwoŋ yeŋ nurdeb gago dineŋ hime.
36 Goyenpoga al foŋeŋ kura bere tubul teŋ untek yeŋ merem titiŋ goreb merene gayen nurdeb, “Polyen mere gobe fudinde. Goyenpoga meremiŋ gama irde bere ga teweŋ moŋbe dufaymiŋ buluŋ ireŋ geb teweŋ,” yeŋ nuryeŋbe bere go tiyyeŋ.* Mata gobe buluŋ moŋ. Irde hiyeŋ kuruŋ gobe bere go tubul titek ma irde hike kenem bere go tiyyeŋ. Mata gobe buluŋ moŋ geb, gwaha tiyyeŋ. 37 Gega al kura bikkeŋ bere tubul teŋ untek yeŋ merem titiŋ gega, al gore, “Igiŋ nuŋkureŋ heŋ,” yeŋ dufay tareŋ po irdeb, “Bereya heŋ heŋ dufay ma forok yeŋ hi, irde dufay gwahade kura forok yeke igiŋ fole irde heŋ,” yeŋ nurdeb bere ma teweŋ yeŋ dufay kiryeŋ goyen wor mata igiŋ yeŋ nurde hime. 38 Niŋgeb al bere yad yad matabe igiŋ. Gega al kura berem moŋ hiyyeŋ mata gobe igiŋ wor po, bere yad yad mata gote folek.
39 Be, bere kura uŋ miŋyaŋbe uŋ go hikeyabe yeŋ yufukde po hiyeŋ. Gega uŋ go kamkeb bere uŋ yaŋbe al hoyaŋ ma tiyyeŋ yitiŋ mere gote yufuk bana ma hiyeŋ geb, al hoyaŋ tewe yeŋbe igiŋ tiyyeŋ. Goyenpoga Doyaŋ Al Kuruŋ nurd untiŋ al po ga tiyyeŋ. 40 Goyenbe dufaynerbe bere go uŋ kamke uŋkureŋ heŋ heŋ gobe igiŋ wor po. Gogab uŋ niŋ nurde hiyen gwahade ma teŋ Doyaŋ Al Kuruŋ niŋ po nurde hiyeŋ. Mere dirde hime gabe Holi Spirit beleŋ nineŋ hike dineŋ hime yeŋ nurde hime.
* 7:36 Grik mere mat miŋ kurabe gahade: Goyenpoga al kura beleŋ wiriŋ al kutek nurke beleŋmiŋ pet teŋ hike kuŋ kuŋ alik heweŋ tike keneŋbe buluŋ irde hime yeŋ nurdeb al kere yeŋ nuryeŋbe gwaha po iryeŋ. Mata gobe buluŋ moŋ.