11
Polya usi aposelya
Be, nebe deŋ beleŋ nurde muŋ kura kukuwamŋeŋ yara nurd nunnayiŋ mat mere kura direŋ tihim. Niŋgeb goke ma nurdeb nubul tike mere tiyeŋ. Be, Al Kuruŋbe alya bereyamiŋ beleŋ yeŋ ge ma nurde det hoyaŋ niŋ kuŋ hikeb goke biŋ ar yeŋ hiyen gwahade goyen po, ne wor deŋ beleŋ det hoyaŋ niŋ po nurde haŋ goke bene ar yeŋ hi. Be, bere foŋeŋ kura alya ma kuŋ hitiŋ gwahade goyen al kura mekerd uneŋ haŋyen gwahade goyen po, deŋ goyen al uŋkureŋ Yesu Kristu po mekerd uneŋ yeŋ biŋa timiriŋ. Goyenpoga haŋkapya wor po unyum usi dufay kuruŋ miŋyaŋ gore Ewa usi irke mata buluŋde katyiŋ gwahade goyen po, bitiŋde mat fudinde wor po Yesu Kristu niŋ nurde meteŋ teŋ hinhan goyen tubul teŋ det hoyaŋ niŋ naŋkeneŋ kuŋ hinak yeŋ kafuram nurde himyen. Daniŋ mere ga dineŋ hime? Gobe al kura deŋ hitte waŋ neŋ beleŋ Yesu niŋ momoŋ dirtiriŋ goyen ma momoŋ dirdeb mere hoyaŋ momoŋ dirde haŋ gega, goke buluŋeŋ ma nurde igiŋ yeŋ haŋ geb, gago dineŋ hime. Irde Holi Spirit neŋ beleŋ dunteke tamiŋ goyen moŋ, mel gore hoyaŋ wor po dunke fudinde yeŋ haŋ. Yesu niŋ yitiŋ mere igiŋ wor gwahade po, mel gore hoyaŋ wor po dinke igiŋ yeŋ nurde haŋ. Deŋ hitte waŋ saba hoyaŋ dirde haŋ mar beleŋ yiŋgeŋ ge yeŋ, “Neŋbe Yesuyen mere basaŋ mar aposel karkuwaŋ, irde aposel hoyaŋ gote folek wor po,” yeŋ haŋ. Goyenpoga nebe mel gore epte ma fole nirtek haŋ yeŋ nurde hime. Fudinde, nebe al beleŋ nurde keŋkela bebak titek mat mere teŋ teŋ al moŋ. Gega nebe Al Kuruŋyen merebe keŋkela wor po bebak teŋ himyen. Neŋbe gwahade teŋ hityen goyen belŋeŋ budam mat keŋkela wor po dikala dirde hityen.
Be, nebe Yesu niŋ yitiŋ Al Kuruŋyen mere igiŋ goyen deŋ hitte tagalde hinhem gega, goke damu nirnayiŋ ma dineŋ hinhem. Gobe neb mata gwaha mat nigeŋbe al deŋnem moŋ heŋ deŋbe al deŋtiŋ yaŋ dirmewoŋ yeŋ nurdeb gogo teŋ hinhem. Goyenbe go teŋ hinhem gobe buluŋ teŋ hinhem yeŋ nurde haŋ? Moŋ, gwahade moŋ geb! Nebe deŋ ge teŋ meteŋ teŋ hinhemyabe naŋa hoyaŋde niŋ sios beleŋ faraŋ nurde hora nuneŋ hinhan. Niŋgeb nebe deŋ faraŋ durd durd niŋ teŋbe mel gote hora kawe teŋ hime yeŋ nurde hinhem. Irde deŋya heŋyabe det kuraŋ nurdeb faraŋ nurnaŋ yeŋ gusuŋaŋ ma dirde hinhem. Gobe kadne yago Masedonia naŋare niŋ Yesuyen alya bereya kura beleŋ det kuraŋ amu heŋ hinhem goyen nunamiŋ geb, deŋ supahaktiŋde kanduk ma yerde hinhem gogo. Niŋgeb deŋya hinhetya faraŋ niŋ gusuŋaŋ ma dirde hinhem gwahade po, kame wor supahaktiŋde kanduk kura ma kerde heŋ. 10 Niŋgeb supahaktiŋde kanduk kura ma kerde himyen goke turuŋ turuŋ teŋ himyen goyen deŋ haŋ Akaia naŋa bana goŋ niŋ al kura beleŋ epte ma utaŋ nirnayiŋ. Yesu Kristuyen mere fudindebe ne bana hi geb, fudinde wor po yeŋ hime. 11 Ga yeŋ hime gabe deŋ ge amaŋeŋ ma nurde duneŋ hime geb, gago yeŋ hime? Moŋ! Al Kuruŋbe ne beleŋ deŋ ge amaŋeŋ nurde duneŋ hime goyen keŋkela nurde hi!
12 Nebe teŋ himyen gwahade po muruŋgem moŋ meteŋ teŋ heŋ. Gogab al kura yiŋgeŋ ge yeŋ, “Neŋbe Pol meteŋ teŋ hi gwahade po teŋ hite,” yeŋ al momoŋ yirde yiŋgeŋ ge turuŋ turuŋ teŋ teŋ belŋeŋ niŋ naŋkeneŋ haŋ mar gote beleŋmiŋ pet tiyeŋ. 13 Goyenbe daniŋ gwaha tiyeŋ? Gobe go mar gob usi aposel, al usi yird yird meteŋ teŋ haŋ mar, irde al diliŋde Yesu Kristuyen aposel fudinde yeŋ denwoŋ yeŋ nurde usi mata teŋ haŋ mar geb, gogo yiŋgeŋ ge turuŋ turuŋ teŋ teŋ beleŋmiŋ pet tiyeŋ. 14 Satan wor igiŋ yiŋgeŋ Al Kuruŋyen miyoŋ tareŋmiŋ turŋuŋ yaŋ goyen fakŋuŋde heŋ al diliŋde forok yiyyeŋ geb, usi aposel gore usi mata teŋ haŋ gobe det tiŋeŋ moŋ. Niŋgeb goke kukuwamŋeŋ ma nurde hime. 15 Niŋgeb Satan gote meteŋ mar gore al diliŋde mata huwak niŋ meteŋ teŋ haŋ mar yeŋ denwoŋ yeŋ nurde usi mata teŋ haŋyen goke hurkuŋkat ma teŋ himyen. Matamiŋ gote muruŋgem buluŋbe nalu funaŋde yeŋ tetek go po tenayiŋ.
Polbe kanduk yeneŋ hinhin goke amaŋ hiriŋ
16 Be, sopte momoŋ direŋ tihim: deŋ haŋ bana goyen al kura ne niŋ yeŋ, “Polbe kukuwa,” ma yeŋ hinayiŋ. Goyenbe kukuwa yeŋ nennayiŋ goyen wor igiŋ. Gote merem moŋ geb, ne kukuwa al gare nigeŋ ge muŋ kura turuŋ turuŋ tiyeŋ goke buluŋeŋ ma nurd nunnayiŋ. 17 Ga dineŋ hime gabe Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ mere nuntiŋ goyen ma dineŋ hime. Nebe deŋ beleŋ kukuwa al nineŋ haŋ gwahade goyen po, kukuwa al heŋbe gago nigeŋ ge turuŋ turuŋ teŋ hime. 18 Al budam wor po megen niŋ mata gama irde yiŋgeŋ ge turuŋ turuŋ teŋ haŋyen geb, ne wor gwaha tiyeŋ. 19 Deŋbe dufay wukkekniniŋ yaŋ yeŋ nurde haŋ. Gega kukuwa mar pel yirtekdebe go mar goke buluŋeŋ ma nurde haŋ geb, deŋ wor kukuwa wor po! 20 Deŋbe al kura beleŋ meteŋ marmiŋ dulŋeŋ dirde iŋgogaha dirde haŋ goke buluŋeŋ ma nurde haŋyen. Irde usi dirde dettiŋ komkom heŋ, dapŋa dirŋeŋ yara dirde uluŋtiŋyaŋ seŋ durde haŋyen gega, goke buluŋeŋ ma nurde haŋyen. 21 Neŋbe saŋiŋniniŋ miŋmoŋ geb, deŋ beleŋ mata gwahade teŋ haŋyen gwahade ma teŋ hityen goke memyak nurde hime!
Goyenpoga al kura meteŋmiŋ goke turuŋ turuŋ tiyyeŋbe ne wor igiŋ meteŋne goke turuŋ turuŋ tiyeŋ. Mere dirde hime gabe sopte kukuwa yara heŋ mere dirde hime geb, ne niŋ yeŋ, “Yeŋbe al gwahade go,” yeŋ nurdeya ga merene nurnayiŋ. 22 Mel gobe yiŋgeŋ ge yeŋ, “Neŋbe Hiburu mar,” yeŋ haŋ? Be, ne wor Hiburu mar al. Irde Israel mar yeŋ haŋ? Gwahade kenem ne wor Israel niŋ al. Irde Abrahamyen asem weŋ yeŋ haŋ? Ne wor Abrahamyen asem geb. 23 Irde mel gore Yesu Kristuyen meteŋ mar yeŋ haŋ? Ne wor Yesu Kristuyen meteŋ al gega, mel gote folek wor po. Ga dineŋ hime gabe kukuwa al beleŋ yeŋ hi yara dineŋ hime gega, fudinde dineŋ hime! Ne tareŋ po meteŋ teŋ himyen gobe yende folek. Irde meteŋ teŋ teŋ goke wawuŋ budam koyare hinhem gega, mel gobe wawuŋ budamde moŋ. Irde al beleŋ wawuŋ budam mununeŋ hike soŋ soŋ kamde hinhem gega, mel gobe gwahade ma hinhan. 24 Wawuŋ siptesoŋoŋde al beleŋ nukuŋ Yuda mar diliŋde nerke Yuda mar beleŋ kaŋde wawuŋ 39 gayen nusulak nirke soŋ kammiriŋ. 25 Irde wawuŋ karwore Rom mar beleŋ nukuŋ nukware mununamiŋ. Wawuŋ kurabe hora po mununamiŋ. Irde wawuŋ karworebe hakwa buluŋ hekeb soŋ kammiriŋ. Irde naŋkahal uŋkureŋya wawuŋ uŋkureŋya maybare hinhem. 26 Nebe naŋa kurayaŋ kurayaŋ kuŋ heŋyabe fe beleŋ soŋ nade hinhan. Irde al gasa yirniŋ yirniŋ yirde kawe yirde haŋyen mar beleŋ mununke soŋ soŋ kamde hinhem. Irde miŋniniŋ uŋkureŋ Yuda mar beleŋ mununke soŋ soŋ kamde hinhem. Al miŋ hoyaŋ beleŋ wor gwahade po nirde hinhan. Taunyaŋ heŋ, kurareb sawsawa po kuruŋ naŋa bana heŋ, kurareb makaŋ alare heŋbe soŋ kamde hinhem. Irde al kura Yesu nurd uneŋ hite usi teŋ haŋ mar gore buluŋ nirke soŋ kamde hinhem. 27 Nebe meteŋ kuruŋ po teŋ ulne misiŋ kuruŋ po kateŋ hinhem. Irde bindereŋ kanduk forok yeŋ hike wawuŋ kayaŋ teŋ himyen. Irde kurarebe biŋgeya feya niŋ kamde himyen. Irde kurarebe biŋge miŋmoŋ kuŋ himyen. Irde kurareb ulne umŋam moŋ geb, meŋe niŋ soŋ kamde hinhem. 28 Kanduk kuruŋ yeneŋ hinhem go hendebe Yesuyen alya bereya sios kuruŋ goke manaŋ dufay heŋbe hugiŋeŋ kandukŋeŋ wor po nurde himyen. 29 Mel goyen kura yul yekeb ne wor yul yeŋ himyen. Irde al kura mata buluŋde katkeb goke bene misiŋ wor po nurde himyen.
30 Munaŋ det kura goke turuŋ turuŋ tiye yeweŋbe tareŋnem moŋ goyen kawan ird ird det goke po gab turuŋ turuŋ teŋ heŋ. 31 Doyaŋ Al Kuruŋniniŋ Yesu Naniŋ Al Kuruŋbe neŋ beleŋ hugiŋeŋ turuŋ irde hitek al. Yeŋ beleŋ po gab mere dirde hime gayen usi yeŋ ma nurde hi. 32 Ne Damaskus taunde hinhemyabe gor niŋ doyaŋ al kuruŋ Aretasyen meteŋ al beleŋ nad fere nire yeŋ fuleŋa marmiŋ hulyaŋ yirke nawarniŋ yeŋ taun gote hora koya kuruŋ gote yamere pet tiyamiŋ. 33 Goyenpoga kadne beleŋ koya kuruŋ hende hoyaŋ goyen yameŋde mat tiri bana nerde hulyaŋalde palgir nirke siŋare kateŋ busaharmiriŋ.