1 HERRENS Ord kom til mig således: 2 Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Sønner eller Døtre på dette Sted. 3 Thi så siger HERREN om de Sønner og Døtre, der fødes på dette Sted, og om Mødrene, som føder dem, og Fædrene, som avler dem i dette Land: 4 En smertefuld Død skal de dø; der skal ikke holdes Dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til Gødning på Marken skal de blive. De skal omkomme ved Sværd og Hunger; deres Lig skal være Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde. 5 Thi så siger HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, gå ikke til Klage, vis dem ikke Medynk, thi jeg tager min Fred fra dette Folk, lyder det fra HERREN, både Nåde og Barmhjertighed; 6 og store og små skal dø i dette Land og ikke jordes*. De skal ikke holde Dødeklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld, { [*Slutn. af V. 5 og Beg. af V. 6 mangler i den græske Overs. Jer. 41, 5.] } 7 bryde Brød til en, der har Sorg, til Trøst for den døde, eller kvæge ham med Trøstebæger for Fader og Moder. 8 Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke; 9 thi så siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg på dette Sted Ende på Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms Røst og Bruds Røst. 10 Når du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig: “Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er det for en Brøde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?” 11 svar dem så: Fordi eders Fædre forlod mig, lyder det fra HERREN, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min Lov; 12 og I bærer eder værre ad end eders Fædre, thi se, I vandrer hver efter sit onde Hjertes Stivsind uden at høre mig; 13 derfor slænger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, så lidt som eders Fædre, og der skal I dyrke andre Guder både Dag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Nåde. 14 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: “Så sandt HERREN lever, der førte Israelitterne op fra Ægypten!” 15 men: “Så sandt HERREN lever, der førte Israelitterne op fra Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stødt dem bort!” Og jeg fører dem hjem til deres Land, som jeg gav deres Fædre. 16 Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mængde, lyder det fra HERREN, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jægere i Mængde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Høj og Klippernes Kløfter. 17 Thi mine Øjne er rettet på alle deres Veje; de er ikke skjult for mig, og deres Brøde er ikke dulgt for mine Øjne. 18 Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Ådsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder. 19 Herre, min Styrke, mit Værn, min Tilflugt i Nødens Stund! Til dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: “Vore Fædre arved kun Løgn, Afguder*, ingen af dem hjælper. { [*egentlig: Tomhed. jer. 8, 19.] } 20 Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!” 21 Se, derfor lader jeg dem mærke, denne Gang lader jeg dem mærke min Hånd og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.