1 Og du, du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig én til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage. 2 Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israelitterne. 3 Han skal stå og vogte i HERRENS Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser. 4 Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd, 5 som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker. 6 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn. 7 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst. 8 Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort. 9 På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet, 10 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned, 11 rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer; 12 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk. 13 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde; 14 i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.