17
1 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg.
2 Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.
4 Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: “Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en.”
5 Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: “Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!”
6 Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre.
7 Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: “Står op, og frygter ikke!”
8 Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene.
9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: “Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde.”
10 Og hans Disciple spurgte ham og sagde: “Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?”
11 Og han svarede og sagde: “Vel kommer Elias og skal genoprette alting.
12 Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem.”
13 Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.
14 Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde:
15 “Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;
16 og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham.”
17 Og Jesus svarede og sagde: “O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!”
18 Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time.
19 Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: “Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?”
20 Og han siger til dem: “For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt.
21 Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste*.” { [*Verset mangler i nogle af de ældste Håndskrifter.] }
22 Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: “Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder;
23 og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses.” Og de bleve såre bedrøvede.
24 Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: “Betaler eders Mester ikke Skatten?”
25 Han sagde: “Jo.” Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: “Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?”
26 Og da han sagde: “Af de fremmede,” sagde Jesus til ham: “Så ere jo Sønnerne fri.
27 Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!”* { [*Tempelskatten var to Drakmer, se Luk. 15, 8; en Stater (= en Sekel, se Matth. 26, 15) var fire Drakmer eller omtrent 2 1&2 Krone.] }