1 På den Tid blev der læst op af Moses' Bog for Folket, og man fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde måtte få Adgang til Guds Menighed, 2 fordi de ikke kom Israelitterne i Møde med Brød og Vand, og fordi han* havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte Forbandelsen til Velsignelse. { [*dvs. Moabitterkongen Balak.] } 3 Da de nu hørte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel. 4 Nogen Tid i Forvejen havde Præsten Eljasjib, hvem Opsynet med Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slægt med Tobija, 5 ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man før henlagde Afgrødeofferet, Røgelsen, Karrene, Tienden af Kornet, Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Levitterne, Sangerne og Dørvogterne såvel som Offerydelsen til Præsterne. 6 Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsår var jeg rejst til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til at rejse, 7 og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde øvet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds Hus' Forgårde, 8 harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud af Kammeret 9 og bød, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds Hus' Kar, Afgrødeofferet og Røgelsen derind. 10 Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Levitterne ikke svaredes dem, og derfor var de Levitter og Sangere, der skulde gøre Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom; 11 så gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: “Hvorfor er Guds Hus blevet vanrøgtet?” Og jeg fik atter Levitterne samlet og satte dem på deres Pladser. 12 Så bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til Forrådskamrene; 13 og jeg overdrog Tilsynet med Forrådskamrene til Præsten Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Levitterne og gav dem til Medhjælper Hanan, en Søn af Zakkur, en Søn af Mattanja, da de regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele Tienden til deres Brødre. 14 Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de Kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for Tjenesten der! 15 I de Dage så jeg i Juda nogle træde Persekarrene på Sabbaten, og andre så jeg bringe Korn i Hus eller læsse det på deres Æsler, ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det til Jerusalem på Sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte Levnedsmidler. 16 Også havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og alskens Varer og solgte dem på Sabbaten til Jøderne i Jerusalem. 17 Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem: Hvor kan l handle så ilde og vanhellige Sabbatsdagen? 18 Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By, fordi eders Fædre handlede således? Og I bringer endnu mere Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten! 19 Og så snart Mørket faldt på i Jerusalems Porte ved Sabbatens Frembrud, bød jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke måtte åbnes, før Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk ved Portene for at vogte på, at der ikke førtes Varer ind på Sabbaten. 20 Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over, 21 advarede jeg dem og sagde: “Hvorfor bliver I Natten over uden for Muren? Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Hånd på eder!” Og siden kom de ikke mere på Sabbaten. 22 Fremdeles bød jeg Levitterne, at de skulde rense sig og komme og holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes hellig. Kom mig også det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store Miskundhed! 23 På samme Tid lagde jeg også Mærke til, at hos de Jøder, der havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder, 24 talte Halvdelen af børnene Asdoditisk eller et af de andre Folks Sprog, men kunde ikke tale Jødisk. 25 Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i Håret og besvor dem ved Gud: Giv dog ikke deres Sønner eders Døtre til Ægte og tag ikke deres Døtre til Hustruer for eders Sønner eller eder selv! 26 Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld? Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde! 27 Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede Kvinder? 28 En af Ypperstepræsten Eljasjibs Søn Jojadas Sønner, der var Horonitten Sanballats Svigersøn, jog jeg bort fra min Nærhed. 29 Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Præstedømmet og Præsternes og Levitternes Pagt! 30 Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede Tjenesten for Præsterne og Levitterne efter det Arbejde, hver især havde. 31 og Ydelsen af Brænde til fastsatte Tider og af Førstegrøderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!