1 Til Sangmesteren. Al-mahalat*. En Maskil** af David. { [*Musikudtryk af ukendt betydning.] / [*se til Sl. 32, 1.] } 2 Dårerne siger i Hjertet: “Der er ingen Gud!” Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt. 3 Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud. 4 Afveget er alle, til Hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke én. 5 Er de Udådsmænd da uden Forstand, de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud? 6 Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejrers Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem. 7 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes.