2
Ku ja Espíritu Santo myiiñ
1 Ku ja Pentecostés xøøw tpa̱a̱jty, tyimwyɨnetꞌet ɨdøꞌøn ja Jesús kyudanaabyɨ wyɨnaty nɨdukɨꞌɨyɨ tø ñamyukyɨdɨ jap tøjkjøtpy
2 ku adsuꞌjky tmadoodøø jøts ku yꞌamuꞌuy jadeꞌen sa̱m ku møk pyøjyɨn, japts tsa̱jpjøtpy chøøñ, jøts ja tøjk jam amuum ñojkta̱a̱jky ma̱ ja jam wyɨnaty tø ñamyukyɨdɨ.
3 Wɨnets ja jadeꞌen tꞌejxpa̱ttɨ ejxɨm ja jøøn yowɨn, tuꞌuk tuꞌuk ɨdøꞌøn ja jadeꞌen tmøøtꞌa̱ttɨ kyuba̱jkp. Ja tuꞌukpɨ jøøn ɨdøꞌøn wyɨnaty tø ñawyaꞌkxyɨ.
4 Xjats ja nɨdukɨꞌɨyɨ tyatøjkɨyɨdøø ja Espíritu Santo, jøts wenk ayuujk ja jatyɨ tka̱jpxtøø sa̱ jaty ja pøngapøn yikꞌawijyɨ ja Espíritu Santo.
5 Jamts ɨdøꞌøn wyɨnetꞌet ja ja̱a̱ꞌy wyɨnatyøø jam Jerusalén pøn nayɨ israelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ, ja ku abikya̱jp chɨnaañɨdɨ, kaꞌap ja jam wyɨnaty yꞌukuga̱jpꞌa̱jtnɨdɨ.
6 Ku ja jadeꞌen tmadoodøø yꞌamuꞌuy kyɨda̱ꞌa̱ky, wɨnets ja tꞌanøjkxɨdøø ma̱ ja tmadoodøø yꞌamuꞌuy, kuts jam yja̱ꞌttøø, kaꞌap ja jam yꞌukwɨnma̱a̱ꞌnbya̱tnɨdɨ, jaꞌagøjxp ku ja tmadoodøø ja yꞌayuujk yika̱jpxtɨ, pønɨ sa̱ jaty ja nɨduꞌuk nɨduꞌuk tꞌayuujkꞌa̱ttɨ. (Jadeꞌen ja kya̱jpxwa̱ꞌkxtøø ja ja̱a̱ꞌy pøn tjanchja̱ꞌwɨdɨp ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo.)
7 Xjats ja jadiꞌiñɨ myondɨ yꞌooktɨ, jøts ja xem ya̱m nawya̱jnɨdøø:
―¿Ti kidi ja Galileꞌɨtja̱a̱ꞌyɨp ya̱ꞌa̱ttɨ ɨxa jadeꞌen kya̱jpxtɨ?
8 ¿Sudso yø jadeꞌen tka̱jpxtɨ yø ayuujk midi adøm nɨduꞌuk jaty ngajpxyɨndɨp, sa̱ jaty pøngapøn ja yꞌayuujk tø tꞌanɨwejɨ?
9 Ɨxa ja ja̱a̱ꞌy ɨxya̱mdɨ pøn kuga̱jpꞌa̱jttɨp jam Partia, jam Media, jam Elam, ma̱ Mesopotamia, jam Judea, jam Capadocia, jam Ponto, jam Asia,
10 jam Frigia, jam Panfilia, jam Egipto, ma̱ jaty ka̱jp jam Africa, jamba̱a̱t yø kyuga̱jpɨdɨ jam Cirenɨt ka̱jp ɨxkøꞌøm. Nay jats ja romanostɨ pøn ya̱ tø kyaꞌaxtɨ, pønts ya̱ tø yjagakaꞌaxtɨ tø ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja chɨna̱a̱ꞌyɨn tpadøjkɨñɨdɨ.
11 Nay jaa ja ja̱a̱ꞌy ya̱ tø yja̱ꞌa̱ttɨ midi tsooꞌndɨp jam Creta, jam Arabia; nɨdukɨꞌɨyɨ yø jadeꞌen tø nmadøøꞌyɨndɨ ku yø tnɨga̱jpxtɨ tnɨmadya̱ꞌa̱ktɨ ja Dios myøkꞌa̱jtɨn, jøts jadeꞌen xmɨgajpxyɨndɨ sa̱ adøm nꞌayuujk nɨduꞌuk nɨduꞌuk.
12 Jadeꞌen ja nawya̱jnɨdøø, nɨgyuma̱a̱p ɨdøꞌøn tyimyja̱ꞌwɨdøø, jadiꞌiñɨ ja kyaꞌukwɨnma̱a̱ꞌnbya̱tnɨdɨ xjats ja xem ya̱m ñañɨma̱a̱jyɨdøø ti døꞌøn tuujnɨp.
13 Jamts ja ja̱a̱ꞌy jaduꞌuktɨ pøn ttaxektɨp, yɨdeꞌen ja ñawya̱a̱ꞌmɨyɨdɨ:
―Mujkɨdɨp yø ja̱a̱ꞌy, paty yø jadeꞌen yꞌamuꞌugyɨka̱jpxtɨ.
Ku ja Pedro ojts kyajpxy jam mayja̱a̱ꞌy agujkp
14 Ku døꞌøn ja ja̱a̱ꞌy jadeꞌen ñawya̱jnɨdøø, wɨnets ja Pedro wya̱ꞌkukɨdøø møøt ja ñɨmaktuꞌukpɨ myɨguꞌuk, jøts møkꞌampy tmɨgajpxy ja mayja̱a̱ꞌy, jøts tnøjmɨ:
―Meets Judeɨt ja̱a̱ꞌdyɨ, jøts nayɨdeꞌen nɨdukɨꞌɨyɨ pøn jaty ya̱ tsɨnaadyɨp Jerusalén, ukja̱ꞌgyukɨdɨ yikxon midi øts ɨxya̱m nnɨga̱jpxwampy.
15 Kaꞌap øøts nmuꞌugyɨ sa̱ meets nugo mjawɨnmay, nɨpøn jøpyɨ kyamuꞌugyɨ, apenɨ xøøw ɨxa pyetynɨm.
16 Ja̱jtp ɨdøꞌøn ɨxya̱m jadeꞌen sa̱m ja Dios Teety tnɨma̱a̱y ja kyugajpxy, pøn txøøwꞌa̱jt Joel, ku ja jadeꞌen wya̱a̱ñ:
17 Ku wyɨnaty ja na̱xwiiꞌñɨt tyɨga̱tswa̱nɨ,
wɨnets øts jaꞌabɨ xøøw møkꞌampy ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy nduktatøkɨt ja nꞌEspíritu Santo ømya̱ga̱jpɨ;
nyikugajpxyꞌa̱tp øts ja mutskuna̱ꞌjktøjktɨ,
jøts ndukwɨnguma̱ꞌa̱p øts ja wa̱jtyøjktɨ kiixyɨꞌɨdɨ sa̱ wyɨnaty yja̱twa̱ꞌa̱ñ ya̱ na̱xwiiñ,
jøts nayɨ xwɨnguma̱ꞌa̱dɨp øts ja møja̱a̱ꞌdyøjktɨ.
18 Xjats øts nay jaꞌabɨ xøøw møkꞌampy nøjkx nduktatøkɨdɨ ja nꞌEspíritu Santo jaꞌabɨ døꞌøndɨ, pøn øts njaꞌ wyɨnaty amumjoojt xpadunwa̱jnɨyɨdɨp,
jaꞌats øts nꞌayuujk nøjkx møkꞌampy xka̱jpxwa̱ꞌkxɨyɨdɨp, øy ja yjaya̱a̱ꞌdyøjkɨ øy ja yjatøꞌøxyøjkɨ.
19 Na̱nkyꞌejxɨp øts jam tsa̱jpwemp ja nmɨla̱grɨꞌa̱jtɨn,
jøts nayɨdeꞌen ya̱ na̱xwiiñ nna̱nkyꞌejxɨt ku ja nɨꞌjpy yøꞌøty, jøts ja jøøn myeꞌent, wɨnets yjojkta̱ꞌa̱tst.
20 Jøts ja xøøw yꞌookt, jøts ja poꞌ nɨꞌjpyɨn kyaxøꞌøkt,
ku døꞌøn jadeꞌen yja̱tt wɨnets ø nmeꞌent, pø øtsxɨ mee xwɨndsønꞌa̱jtp,
jøts nyikja̱tt ja xøøw sa̱m nɨjuunɨ xkaꞌejxtɨnɨm.
21 Jøts nɨdukɨꞌɨyɨ pønɨ pøn jaty ø xmɨnuuꞌkxa̱kp, jaꞌats ø nyiknɨtsoꞌokꞌa̱ttɨp.
Jadeꞌen ja Joel ja Dios kyajpxy yꞌayuujk tyikna̱jxøø.
Xjats ja Pedro yɨdeꞌen tja̱a̱knɨma̱a̱y ja myɨguꞌuk:
22 ―Ja̱a̱kꞌukmadowdɨ meets Israelɨt ja̱a̱ꞌy midi øts nja̱a̱knɨga̱jpxwampy: Ja Jesús Nazaretɨt ja̱a̱ꞌy, tø ja Dios Teety ja myøkꞌa̱jtɨn myøꞌøyɨ, jøts janch tsuj janch møj ja mɨla̱grɨ ttuñ, jøts may ja ejxa̱ꞌa̱ñ jadeꞌen mmøꞌøyɨdɨ Dios Teety myøkꞌa̱jtɨngøjxp, paty xnɨja̱wɨdɨt ku ja Dios Teety møøt yꞌity.
23 Xjats ku meets ojts myikømøꞌøy, ti nduuꞌnɨmp, tø yjaty kyubety tukɨꞌɨyɨ pønɨ sa̱ ja Dios Teety køꞌøm tpɨkta̱a̱jky jekyɨp, jøts nay jaꞌ meets ojts xmach jøts xtsumdøø xɨɨdyøø, jøts ja kaꞌøybɨ ja̱a̱ꞌy xukyikꞌooktɨ jam kruskøjxp.
24 Xjats ja Dios Teety ojts jadɨgojk tyikjujkpyiky, jøts tyikꞌawa̱ꞌa̱tspɨdsɨɨmy jap ooꞌkpɨ jutjøtpy; jaꞌagøjxp ku kaꞌ pya̱a̱tꞌatyɨ jøts ja oꞌjkɨn xemɨkøjxp tkupøkt.
25 Yɨdeꞌen ja rey David ojts ja Dios Teety yikugajpxyꞌatyɨ sa̱ ja Jesús kyajpxy yꞌayuujk:
Mets Teety, ejtp me møøt njujkyꞌaty mꞌaga̱ꞌngyøꞌampy;
jøts kaꞌap øts pøn xꞌadsøꞌøgɨt.
26 Paty øts nꞌanmɨja̱ꞌwɨn janch jotkujk nnayja̱wɨyɨ, jøts øts ja nxonda̱a̱jkɨn jadeꞌen nnɨgajpxy.
Øy nꞌookt, kaꞌ ti jotmay njagyapt;
27 jaꞌagøjxp ku mets kaꞌap ja nꞌanmɨja̱ꞌwɨn xyikta̱ꞌa̱nt ma̱ ooꞌkpɨ yjaꞌ tya̱ndɨ,
jøts nɨkaꞌap øts nnɨneꞌkx xyikwɨndɨgøøjyɨyɨt, pø øtsxɨ me xtsøkyꞌa̱jtp.
28 Tø øts xuknɨja̱wɨ ku njujkpyøkt jadɨgojk ku wyɨnaty tø nꞌøøky,
jøts nayɨdeꞌen xyikxonja̱tt ku mets xemɨkøjxp nmøøtꞌett.
Jadeꞌen ja David tyikna̱a̱jx ja Jesús kyajpxy.
Xjats ja Pedro tja̱a̱knɨma̱a̱y yɨdeꞌen ja myɨguꞌuk:
29 ―Mɨguꞌuktøjktɨ, wa̱ꞌa̱ts yiknɨja̱wɨ ku adøm nꞌa̱pteetyꞌamøj David ojts yꞌøøky jøts ña̱xøkɨyɨɨꞌñ, nay ja nꞌijxyɨndɨ ma̱ ja yjut ma̱ ojts ña̱xøkɨ.
30 Ja David, jaꞌ Dios kugajpxyꞌa̱jtɨyøø jøts ñɨja̱ꞌwɨp sa̱ wyɨnaty ja Dios møk wya̱nda̱ꞌa̱ky, ku wyɨnaty tuꞌuk yꞌa̱p yikpɨkta̱ꞌa̱ky yiknɨtsokpɨ ya̱ na̱xwiiñ, jøts nayɨdeꞌen yikutukt sa̱mɨ David kyutujkɨn.
31 Jadeꞌen ɨdøꞌøn ja David jekyɨp tnɨja̱wɨ, jøts jadeꞌen tnɨgajpxy ku ja Cristo yjujkpyøkojmɨt jøts nɨ ja ñɨneꞌkx kyawɨndɨgøꞌøty.
32 Pøn ja David ñɨga̱jpx ñɨmadya̱a̱jk, ja Jesús ɨdøꞌøn jaꞌ, jaꞌ ɨdøꞌøn ja Dios Teety tø yikjujkpyikyɨ, pø tøxɨ øøts ja wa̱ꞌa̱ts nꞌixy, pø tøxɨ øøts ja wa̱ꞌa̱ts nnɨja̱wɨ.
33 Jøts ja Dios Teety ja nayɨdeꞌen yiktsa̱jpajtøø jøts pyɨkta̱a̱jkøø yꞌaga̱ꞌngyøꞌampy, jøts jadeꞌen ja møj kutujk myøꞌøyɨyɨ; jøts jaꞌ tkajxp ja Espíritu Santo ya̱ na̱xwiiñ midi ja Dios Teety wyɨnaty køꞌøm tø twa̱nda̱ꞌa̱ky, jøts jaꞌ ɨdøꞌøn ja myøkꞌa̱jtɨn yøꞌ midi ɨxa mꞌejxtɨp mmadoodɨp.
34 Pø kidi ja Davidɨpxɨ køꞌøm tsa̱jpajt, jaꞌayɨ ku David ojts yɨdeꞌen wya̱ꞌa̱ñ ku ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús ja Dios Teety yɨdeꞌen ñɨma̱a̱jyɨyɨ:
“Ɨxa̱ꞌa̱k, jøts ø xputsøønɨt nꞌaga̱ꞌñꞌampy,
35 jøts øts yø mmɨdsep nmɨmajada̱køxt.”
36 ’Meets Israelɨt ja̱a̱ꞌy kuwa̱nɨ nɨdukɨꞌɨyɨ kaꞌpxy xnɨja̱wɨdɨt, jøts ku ja Jesús pøn meets køꞌøm mdukyikruspajt ja abiky ja̱a̱ꞌy, jaꞌ yøꞌ pøn ja Dios ɨxya̱m tø køꞌøm tpɨkta̱ꞌa̱ky møj wɨndsøn jøts yiknɨtsokpɨ.
37 Ku døꞌøn jadeꞌen tmadowdɨ ja Pedro kyajpxy, wɨnets ja jotmay tyatøjkɨyɨdøø, xjats ja Pedro yiknɨma̱a̱y møøt ja ñɨmaktuꞌukpɨ myɨguꞌuk:
―Mɨguꞌuktøjktɨ, ¿sudsoꞌampy øø nduꞌunt?
38 Xjats ja Pedro tꞌadsojɨmbijty jøts tnɨma̱a̱y:
―Yø mbøktyuꞌunɨn mmajtstuꞌuttɨp, jøts mnøbattɨt nɨduꞌuk jaty Jesús xyøøgøjxp, jøts jadeꞌen myikpojkpɨmaaꞌkxtɨt; jøts nayɨdeꞌen ja Dios Teety mduktatøkɨyɨdɨt ja yꞌEspíritu Santo.
39 Meets mꞌøyꞌa̱jtɨn yøꞌ, møøt mꞌuꞌnk møøt mꞌuna̱ꞌjktɨ, jøts nayɨdeꞌen pøn jaty jagam tsɨnaadyɨp; uk nɨdukɨꞌɨyɨts jaꞌadɨ pønɨ pøn jaty ja Dios Teety køꞌøm wyɨwetswampy.
40 Yɨdeꞌen ɨdøꞌøn ja Pedro ojts tka̱jpxwijy ja ja̱a̱ꞌy, jøts tnɨma̱a̱y:
―Majtstuꞌuttɨ yøꞌøbɨ ja̱a̱ꞌy pøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Dios yjaꞌ tkajanchja̱ꞌwɨdɨp.
41 Xjats ku ja Pedro jadeꞌen tnɨma̱a̱y, wɨnets ja ja̱a̱ꞌy ñøjkxtøø nøbajtpɨ pøn jaty tmɨbøjktøø ja Pedro yꞌayuujk; jaꞌabɨ xøøwts ja Jesús yjaꞌ ojts ñamayɨ nɨdɨgøøk mil.
42 Nɨdukna̱x ɨdøꞌøn ja tꞌɨxpøktɨ sa̱ ja Jesús kyudanaabyɨ yꞌawa̱ꞌa̱ndɨ, jotkujk ɨdøꞌøn ja jam tuꞌugyɨ chøønɨdɨ, jøts ku ñamyukyɨdɨ diosꞌajotꞌa̱jtpɨ, jøts ja tsa̱pkaaky tkaydɨ Jesús yꞌooꞌkɨngøjxp.
Sa̱ chɨnaadyɨ ja myɨjawyeembɨ ja Jesús janchja̱ꞌwɨbɨdɨ
43 Xjats ja ja̱a̱ꞌy ñɨgyuma̱a̱p ɨdøꞌøn ja tja̱ꞌwɨdøø ku ja Jesús kyudanaabyɨ ja mamyɨla̱grɨ tna̱nkyꞌijxyɨdɨ.
44 Tuꞌugyɨ ja wyɨnma̱a̱ꞌñ ja tyikꞌettɨ pøn jaty ja Jesús yjaꞌ tpabøjkɨyɨp jøts ñadyagumayɨdɨ ja pyɨkta̱ꞌa̱ky;
45 jøts ttooktɨ pønɨ ti jaty pøn myøøtꞌajtpy, xjats jadeꞌen ja nɨmeeñ tyikwa̱ꞌkxɨdøø pønɨ sa̱ jaduꞌuk jaduꞌuk yjaꞌ kyaꞌity.
46 Jabom jabom ɨdøꞌøn ja jap ñamyukyɨdɨ møj tsa̱ptøjkjotp, jøts nayɨdeꞌen awɨngujk tøjkjøtpy, jøts ja cha̱pkaaky jap tyikwa̱ꞌkxtɨ, jøts jadeꞌen ejtnɨ xonɨ kyaydɨ, jøts jadeꞌen nɨpøn kyanamyøjpɨkta̱ꞌa̱gyɨyɨ.
47 Jøts ja Dios Teety jadeꞌen tjanchkajxa̱ꞌa̱ktɨ jøts ja ka̱jp ja̱a̱ꞌy jadeꞌen yjanchøkyɨdɨ; jabom jabom ɨdøꞌøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesús tyikmayɨ ja yjaꞌ pøn jaty yikpojkpɨmaaꞌkxtɨp.