15
Jaꞌ mduꞌump midi ja mmɨguꞌuk tyaꞌødyøkɨp
1 Pøn jaty møk tjagyajptɨp ja janchja̱ꞌwɨn, xpa̱a̱tꞌa̱jtɨndɨp adøm jøts nbudøjkaꞌandɨt pøn ja yjanchja̱ꞌwɨn tuꞌugyɨ tkamøøtꞌa̱jtɨpnɨm, jøts kidi adømyɨ køꞌøm nnabyaꞌayøꞌøyɨndɨ.
2 Nɨduꞌuk jaty adøm xpa̱a̱tꞌa̱jtyɨndɨ jøts ja ndabudøjkaꞌam midi ja ødyunɨdɨp jøts ja yjanchja̱ꞌwɨn myøjta̱ꞌa̱ktɨt.
3 Pø nɨ ja Cristoxɨ ojts køꞌøm kyanabyaꞌayøyɨ, neꞌegɨ ja yja̱a̱ktyimyja̱jty jadeꞌen sa̱ jap nøkyɨjxpy yɨdeꞌen wya̱ꞌa̱ñ: “Tum øts ja tø xaja̱ꞌa̱tkixy sa̱ jaty ti jaty mgayiktaꞌødyundɨp mgayiktaꞌøñɨmaadyɨp.”
4 Pø jaꞌagøjxpxɨ ja Dios ja kyajpxy tna̱nkyja̱jyøø jøts adøm ja nnɨja̱ꞌwaꞌan ti jaty ja ñɨgajpxpy ja yꞌɨxpøjkɨn, jaꞌats adøm ja xmøꞌøyɨmp ja ka̱jpxjotꞌamøkɨ jøts tuda̱ꞌa̱ky ngupøjkɨndɨt o ti ayoꞌon, jøts tuꞌugyɨ ja awejxꞌa̱jtɨn yikmøøtꞌa̱tt ku yikpa̱a̱tt ja xemɨkøjxpɨt jujkyꞌa̱jtɨn.
5 Ja Dios Teetyts adøm xyikmajada̱a̱jkɨmp o ti ayoꞌon jøts ja xka̱jpxjotꞌamøjkaꞌan. Wants ja mbudøkɨyɨdɨ jøts mdsøønɨdɨt mdanɨdɨt yikxon nɨxem nɨya̱m, sa̱m nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo tnajtstuꞌunɨ,
6 jøts tuꞌugyɨ nɨꞌamukɨ xja̱ꞌbya̱a̱ttɨt xka̱jpxpa̱a̱ttɨt ja Dios Teety pøn ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo tyeetyꞌajtpy.
Ku ja Dios yꞌøgyajpxy yꞌømyadya̱ꞌa̱ky yika̱jpxwaꞌkxy ma̱ ja̱a̱ꞌy kyaꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌyɨdɨ
7 Nagyupøkɨdɨts nɨxem nɨya̱m, kidi sa̱ mnadyijyɨdɨ mnawya̱ꞌa̱ñɨdɨ, nagyupøkɨdɨ nayɨdeꞌen sa̱m adøm nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo tø xkupɨjkyɨndɨ Dios Teety wyɨndsøꞌjkɨn wyɨnja̱ꞌwɨngøjxp.
8 Pø israelɨt ja̱a̱ꞌyxɨ ja Cristo ñɨmimpy jøts ja tpudøkɨt, jøts jadeꞌen ja Dios Teety ja wya̱nda̱a̱jkɨn tyikꞌadujkɨt midi ja møja̱a̱ꞌdyøjk wyɨnaty tø yiktamɨwa̱nda̱ꞌa̱gɨdɨ.
9 Jøts nayɨ ñɨmeen jaꞌ pøn kaꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ, jøts ja tja̱ꞌbya̱a̱ttɨt tka̱jpxpa̱a̱ttɨt ja Dios ku ja pyaꞌayøyɨdɨ jadɨneꞌen, pø yɨdeꞌenxɨ jap Salmos nøkyjøtpy wya̱ꞌa̱ñ:
Nja̱ꞌbya̱a̱tp mets nga̱jpxpa̱a̱tp mets øy ma̱ na̱a̱jx øy ma̱ga̱jp, ma̱ jaty ja ja̱a̱ꞌy chøønɨ pøn kaꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ,
jøts nꞌøøꞌt jøts nxuꞌuxt mets wɨndsøꞌjkɨngøjxp.
10 Jøts nayɨdeꞌen wya̱mɨ ja Dios kyugajpxy:
Mxonda̱ꞌa̱ktɨt tukna̱x pøn kaꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ møøt ja israelɨt ja̱a̱ꞌy pøn ja Dios jaꞌa̱jtɨyɨdɨp.
11 Jøts jap abiky ma̱ jap wya̱mɨ:
Møja̱ꞌwɨmyɨdɨ kunuuꞌkxyja̱ꞌwɨmyɨdɨ ja Dios nɨꞌijtyɨ pøn kaꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ,
ka̱jpxwa̱ꞌkxɨmyɨdɨ ja myøkꞌa̱jtɨn o ma̱ga̱jp.
12 Jøts yɨdeꞌen Isaías tyukjadya̱ꞌa̱nmɨyøø ja Dios:
Ja Isaí ñɨkøjxp pyɨdsøꞌømt pøn ñɨwɨndsønꞌa̱jtmɨp pøn kaꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ;
jaꞌ ja tuꞌugyɨ tyamɨguyꞌejxtɨp ja ñɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn.
13 Wan ja Dios mmøꞌøyɨdɨ ja xonda̱a̱jkɨn ja tuda̱ꞌa̱kyꞌa̱jtɨn, midi xukjøpꞌijxyꞌa̱jtɨndɨp ja kyunuuꞌkxɨn ku ja njanchja̱ꞌwɨnt, jøts jadeꞌen ja ajotꞌa̱jtɨn tuꞌugyɨ mdukmɨꞌetɨdɨt Espíritu Santo myøkꞌa̱jtɨngøjxp.
14 Mɨguꞌuktøjktɨ, jadeꞌen ø nwa̱ꞌa̱ñ jøts ku meets amuum xjagyepy ja nadyamɨyoxɨꞌa̱jtɨn jøts ja nɨja̱wɨꞌa̱jtɨn. Wa̱ꞌa̱ts ja xnɨja̱wɨdɨ, jøts nꞌaꞌejxɨp øts jøts ku xja̱ttɨ jøts nɨxem nɨya̱m mnagya̱jpxwejɨdɨt.
15 Jaꞌagøjxp mee ndanɨjayɨ ya̱ꞌa̱t nøky, jøts ndukja̱ꞌmyatstɨt tuꞌuk majtsk ja møj wɨnma̱a̱ꞌñ midi pa̱a̱tꞌa̱jtɨyɨdɨp ja yikxon ja̱ꞌgyukɨn. Tø øts ja Dios xanɨpiky yꞌøyꞌa̱jtɨngøjxp jøts øts jadeꞌen nga̱jpxwejt.
16 Jaꞌ øts ndamɨdumpy ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo ku øts nga̱jpxwa̱ꞌkxɨ ja yꞌøgyajpxy ja yꞌømyadya̱ꞌa̱ky ma̱ ja ja̱a̱ꞌy kyaꞌisraelɨtja̱a̱ꞌyɨdɨ jøts ja tpa̱a̱ttɨt ja nɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn. Jaꞌats øts ndagødøjkɨp ja Dios, wan ttajotkujkꞌatyɨdɨ jøts kyupøkɨdɨt ku yikpøkwya̱ꞌa̱dsɨdɨt ja Espíritu Santo.
17 Ku øts jadeꞌen nmɨduñ ja Dios Teety, xonda̱kp øts jøts øts ja møk ndukmøja̱wɨ ndukunuuꞌkxyja̱wɨ, ku øts njanchja̱wɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo.
18 Kaꞌap øts ti nugo ñɨkyajpxy midi øts ja Cristo køꞌøm xkaduktump xkadukpa̱tp jam ja̱a̱ꞌy agujkp pøn kaꞌisraelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ, jøts tmɨmadoꞌodɨt ja Dios. Tø døꞌøn jadeꞌen tyimyjaty, tø døꞌøn jadeꞌen tyimyikmadøy sa̱ ø nnɨgajpxy,
19 ku tna̱nkꞌijxyɨ ja myøkꞌa̱jtɨn, tyikaxɨꞌɨky ja ejxa̱ꞌa̱n, tyikaxɨꞌɨky ja mɨla̱grɨꞌa̱jtɨn, jøts jadeꞌen yikꞌixy yiknɨja̱wɨ ja Espíritu Santo myøkꞌa̱jtɨn. Jadeꞌents øts nnɨga̱jpxkixy øy ma̱dsoo ku ø nga̱jpxwa̱ꞌkxɨ ja Cristo yꞌøgyajpxy yꞌømyadya̱ꞌa̱ky midi nɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn xukpa̱a̱jtɨn, nwɨdity ø Jerusalén uk nja̱ꞌa̱ty øts jamba̱a̱t Ilírico etjotp.
20 Jaꞌ øts ndajotɨgøøpy jøts øts jadeꞌen ja øgyajpxy ja ømyadya̱ꞌa̱ky tø nga̱jpxwaꞌkxy, midi tnɨga̱jpxp ja nɨtsoꞌokꞌa̱jtɨn, ma̱ nɨwɨndii kyayiknɨmadøynɨm ja Cristo xyøøw, jøts kaꞌap øts nay jaꞌabɨ ka̱jp tø nꞌanøjkxɨ ma̱ jaduꞌuk ja ja̱a̱ꞌy jawyeen tø tyiktsoꞌonda̱ꞌa̱ky ja Cristo yꞌɨxpøjkɨn.
21 Jadeꞌen øts tø nduñ sa̱ ja Dios kyajpxy yꞌayuujk wya̱ꞌa̱ñ:
Jaꞌ ja neꞌegɨ ejxɨyɨp nɨja̱wɨyɨp pøn ja nɨwɨndii kamadoba̱a̱jtɨpnɨm,
jøts yja̱ꞌgyukɨdɨp ja neꞌegɨ pøn ja nɨwɨndii kanɨmadoojɨdɨpnɨm.
Ku ja Pablo ttanɨbɨkta̱a̱gɨ jøts ñøjkxt Roma
22 Ku øts ja nga̱jpxwa̱ꞌkxk ngayiktsojkꞌaba̱a̱dɨ, jaꞌagøjxp meets tø ngaꞌajtsꞌixy, tø øts kawɨna̱a̱k ojk njaꞌuknɨwɨnmayɨ jøts ø nnøjkxt ma̱ meets jam.
23 Tøts øts ja ndunk yꞌaba̱a̱dɨ ya̱m ya̱ꞌa̱t etjotp ma̱ øts ya̱m, jøts jekyɨp øts njanɨwɨnma̱ꞌa̱yɨñɨ jøts mee nnɨnøjkxt.
24 Ya̱mnɨmts øts ɨnet jam nꞌukna̱xt ku ø nnøjkxt jam España jøts mee nꞌukꞌext, jadyaꞌts øts jam wyɨnaty xpudøkɨdɨ, jøts øts jam nja̱ꞌa̱tt ma øts ɨdøꞌøn nnøjkxwa̱ꞌa̱ñ.
25 Jerusalén øts ɨxya̱m nnijkxy, pudøjkɨn øts nyiknijkxpy jøts øts ja ngømoꞌowa̱ꞌa̱ndɨ pøn jaty jam Dios jaꞌa̱jtɨdɨp, adøm ja nmøøtjanchja̱ꞌwɨbɨdɨ.
26 Jaꞌ tø tyikmuktɨ meeñ pøn tsɨnaadyɨp jam Macedonia jam Acaya, jøts ja ttanɨgaxtɨ ja ayoobɨ ja̱a̱ꞌy pøn tsɨnaadyɨp jam Jerusalén, adøm ja nmɨguꞌuktøjktɨ pøn ja Dios jaꞌa̱jtɨdɨp.
27 Tø twɨnmaydɨ jøts ku jadeꞌen yꞌøyɨ jøts ja jadeꞌen ttuꞌundɨt, pø tøxɨ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ja ñamyayɨ yꞌayoꞌijxyɨdɨ ku ja tyukpa̱a̱tꞌatyɨdɨ ja Dios; xjats ja nayɨdeꞌen pya̱a̱tꞌa̱jtmɨyɨdɨ, jøts ja ttabudøkɨdɨt ja israelɨt ja̱a̱ꞌy ti jaty ja iiy yjagyajptɨp.
28 Kuts øts yø nꞌuktunꞌaba̱a̱dɨt ku øts ja wyɨnaty tø ndagødøkɨdɨ ja pudøjkɨn, wɨnets ø ndsoont jøts ø nnøjkxt jam España, uk na̱xpts øts jam ma̱ meets jam.
29 Jøts wa̱ꞌa̱ts ø nnɨja̱wɨ jøts ku øts ja Dios amuum ja kyunuuꞌkxɨn xabudøkɨ, jøts øts ja Cristo nga̱jpxwa̱ꞌkxɨt ja yꞌøgyajpxy ja yꞌømyadya̱ꞌa̱ky ku øts jam nøjkx nja̱ꞌa̱ty.
30 Tundɨts mɨguꞌuktøjk ja mayꞌa̱jt nwɨndsønꞌa̱jtɨm Jesucristo køjxp jøts Espíritu Santo pøn xukja̱ꞌwɨmp ja tsojkɨn ja paꞌayoꞌowɨn, jøts meets nayɨdeꞌen mnadyamɨyoxɨdɨt øts ndunkjøøjp, ku meets ja Dios xꞌamɨdoꞌot ja mayꞌa̱jt jøts ø xpudøkɨt.
31 Amɨdowdɨ ja Dios wan øts xꞌagøꞌduky xꞌaxa̱jtuky, jøts kidi myajada̱ꞌa̱ktɨ ja ja̱a̱ꞌy pøn tkagupøjktɨ ja nwɨndsønꞌa̱jtɨm yjaꞌ jam Judea, jøts nayɨdeꞌen xꞌamɨdoꞌodɨt jøts ejtnɨ xonɨ tkupøktɨt ja pudøjkɨn pøn tsɨnaadyɨp jam Jerusalén, pøn ja Dios jaꞌa̱jtɨdɨp, midi øts ya̱m ndanɨnøjkxwa̱ndɨp,
32 jøts pønɨ yikjajtpy Dios jøts øts øy jotkujk nja̱ꞌa̱tt ma̱ meets jam, jøts øts jam nꞌukpooꞌkxt.
33 Diosts mjagyapɨdɨp pøn amuum ja øyꞌa̱jtɨn xonda̱a̱jkɨn tya̱jkp. Jadeꞌen ɨdøꞌøn ja yja̱tt.