15
Sotŋe biwinenŋe bo hilipkomap.
Sop ainâk Parisaio luâk akto Yuda luâk yâk hârokŋe bâgilupyeŋe yeŋgât den lokom sot nemberâm akmâ bâtyeŋe pulimâk sot nemini. Luâk arekŋe Yerusalem kepianba togom Yesugâlân mendugum hin dâm aikoyi, “Hoŋ bawalupgande wangât bâgilupnenŋe yeŋgât den bo lokom bâtyeŋe tuân bo pulim yân sot mem nendâi?” dâyi. Aregât hin makyeŋgiep, “Dâ ye amâ wangât yeŋaet agak memeyeŋe bâliwopgât Anutugât den kârikŋe kalep are loŋgaimai? Aregât keiŋe hin. Anutuŋe den kârikŋe makto Moseŋe kulemgoep bikŋe hin tatâp, “Gâ ewege memege amukyetŋân manben.” akto bikŋe hin tatâp, “Luâk âmbâle siâŋe eweŋe memeŋe den bâleŋe makyeŋgiwiap âmâ humomolupŋande kombiâ mombiap.” hain tatâp. Aregât ye den hamiaŋmai. Hamiaŋmâ hin dâmai, “Luâk âmbâle siâŋe eweŋe memeŋe hin dâm makyetkiwiap, “Meŋ, apo, sot me puli me wan me wan yetkiwiangât are Anutugât sumbe emetŋân katere tatbiap.” dâm puli me wan me wan are ain kato tato ârândâŋ akbiap.” dâmai. Aregât eweŋe memeŋe tânyeŋguwiapgât nâŋgâmbiâ gemap. Akto nengât den bunŋe agâk dâm Anutugât den kombiâ gemap. Ye hiaŋgi luâk. Ulikŋân propete Yesaiaŋe ye dop yeŋgum hin kulemgoep, Anutuŋe hin dâep, “Luâk âmbâle kâmot irekŋe lauyeŋandeak nâŋgât kotne mem agatmai. Dâ han biwi olowâk amâ bo. Akto luâk yeŋgât den are nâŋgâmbiâ bunŋe akmap. Hain akmâ hâkŋeak nâŋgât kotne mem agatmai.” hain kulemgoep are bunŋe akto ye Anutugât den kombiâ nâŋgâre dondâ bâliâp.” dâep.
10 Akto Yesuŋe luâk âmbâle yeŋgondo togombiâ hin makyeŋgiep, “Ye den ire nâŋgâm heŋgemgom mem biwiyeŋân katŋet. 11 Wan me wan luâkŋe lauyeŋân nembiâ gemap arekŋe âmâ luâk mem heleŋ bo ketugu yekmap. Dâ wan me wan luâk biwiyeŋe kâlegen yem lauyeŋânba gamap arekŋe âmâ luâk mem heleŋ ketugu yekmap.” dâep. 12 Hain dâmbo hoŋ bawalupŋande togom magaŋmâ aikom hin dâyi, “Parisaio luâk makyeŋgimenâ nâŋgâm bâligiŋdâi are nâŋgât me bo?” dâyi. 13 Hain dâmbiâ hin dâm makyeŋgiep, “Ewenande bo kâmetyegep are hâmbâi hârok hindâm panyekbiap. 14 Aregât yeŋe hepun yekbei. Luâk dewunyetŋe bok bokŋe arekŋe oloŋakmâ gain gain dâp hekalaŋgiwiandat? Gârâmâ Parisaio luâk âmâ dewunyeŋe bok bokŋe hainâk luâk âmbâle Anutugât dâp hekat yeŋgiweren dâm dâp bâleŋângen oloŋyekmâ arimai.” dâep. 15 Hain dâmbo Petoroŋe magaŋmâ hin dâep, “Apo, den dopŋe maktât aregât keiŋe maknengimenâ nâŋgâne.” dâep. 16 Hain dâmbo hin dâep, “Woe, yekai hainâk nâŋgâ nâŋgâyeŋe bo me? 17 Ye den iregât keiŋe nâŋgâŋet. Ye sot nembiâ lauyeŋânba gem tepyeŋân tatmap. Akto tepyeŋânba âmâ gem lâmân arimap. 18 Dâ luâk âmbâle bâleŋe yeŋgât biwiyeŋân wan me wan yemap are makbiâ den arekŋe luâk âmbâle mem heleŋ ketugu yekmap. 19 Aregât keiŋe hin. Luâk âmbâle bâleŋe are yeŋgât biwiyeŋân hin yemap. Nâŋgâ nâŋgâ bâleŋe siâ yeŋgumbiâ moŋetgât, luâkdâ âmbendâ mem hepunak hepunak, egâliaŋ bâleŋe, kâmbu, hiaŋgi den akto den hembalik galagât hogo hogo bâleŋe olowâk. 20 Arekŋe luâk âmbâle biwiyeŋân gemap. Hain gem miawakto bâleŋe akmai. Dâ luâk âmbâle bâtyeŋe bo pulim sot mem nemai are amâ bâleŋe bo akmap.” dâep.
Âmbâle siâŋe Yesu ulilaŋep.
21 Yesu kepia are hepunmâ kepia lâuwâ kotyetŋe Tiro akto Sidoŋ aregen ariep. 22 Ain arimbo âmbâle siâ Kanaŋ gâtŋe Yuda gâtŋe bo arekŋe togom Yesu hin ulilaŋep, “Humo, Dawidigât hakuŋe nâŋgât akmâ han kalem akniŋ. Sinduk baniara bâleŋe siâŋe baratne mem bâlimbo umatŋânâk manmap.” dâep. 23 Hain dâmbo Yesuŋe den hâuŋe bo magaŋep. Hain akto âmbâle arekŋe hoŋ bawalupŋe hâwât yekto Yesu hin magaŋi, “Apo, âmbâle irekŋe hâwât nenekto hâkâŋ akten aregât watmenâ ariâk.” dâyi. 24 Hain dâmbiâ Yesuŋe aregât hin magep, “Israegât kâmotŋe gulip manmai are heŋgem yeŋguwen dâm Anutuŋe huŋgun niŋdo geân. Dâ kâmot siâ siâ are yeŋgât bo geân.” dâep. 25 Hain dâmbo âmbâle are gutmâ enemŋân kâŋgom kinmâ hin dâep, “Humo, gâŋe nâ tân nugu.” dâep. 26 Hain dâmbo hin dâep, “Nanaŋ yeŋgât sot are mem dua yeŋgienŋe bo ârândâŋ akmap.” dâep. 27 Hain dâmbo hin magaŋep, “Kembu, bundâk maktât are nâŋgâre ârândâŋ aktâp gârâmâ nanaŋŋe soŋ sot nem tatbiâ pipiŋe gembo âmâ duaŋe hanâk nemai.” dâep. 28 Hain dâmbo hin magaŋep, “Meŋ, den hain maktât aregât han biwigande nâŋgâ niŋmâ kepilâm kinmâ maktât aregât nâŋgâ giŋdân.” dâep. Hain dâmbo emetŋân arim sinduk baniara arekŋe Yesuŋe magep sop ainâk baratŋe are hepulep.
Yesuŋe luâk biwirâ mem âlepŋe ketuguyegep.
29 Akto Yesu kepia are hepunmâ Galilaia bâtgum ginŋân ariep. Arim gimbâŋe siân âgâ talep. 30 Akto luâk âmbâle dondâŋe yâkgâlân mendugum luâk âmbâle keiyeŋe bâleŋe me dewunyeŋe bok bokŋe akto hagityeŋe goŋ goŋ agu aguŋe me den bo makmâ mali akto kundat keiŋe keiŋande meyegep are loko yekmâ togo Yesugât keiŋân menduguyegi. Hain akbiâ Yesuŋe mem heŋgem yeŋguep. 31 Heŋgem yeŋgumbo denyeŋe bo arekŋe den hogoyi akto hagityeŋe kâm kâmŋe are ârândâŋ akyeŋgiep akto keiyeŋe bâleŋe arekŋe bam guli akto dewunyeŋe bok bokŋe arekŋe emet egi. Hain akbiâ luâk âmbâle ain kili arekŋe are yekmâ nâŋgâmbiâ dâtŋe agep. Hain akmâ Israegât Humoyeŋe Anutu aregât kotŋe mem agali.
Yesuŋe luâk 4,000 sot yeŋgimbo neyi.
32 Yesuŋe hoŋ bawalupŋe yeŋgondo togoyi. Togombiâ hin makyeŋgiep, “Nâ luâk âmbâle ire yekmâ okotne nâŋgân. Nâ olop tatmâ manbiâ hilâm âlâwu bo akto sot bâlâk tatmâ mandâi. Gârâmâ sot bâlâk âmâ bo huŋgun yeŋgire ariwerâi. Ageine yân huŋgun yeŋgire arim dâwân sotgât dewun biri yeŋguwop.” dâep. 33 Akto hoŋ bawalupŋande hin dâyi, “Hân iren âmâ aŋgim nene bo tatâp aregât yâgâtenba sot unduwâk mem luâk âmbâle kâmot humo ire yeŋgiweren?” dâyi. 34 Dâmbiâ Yesuŋe hin makyeŋgiep, “Yeŋgâlân sot wan kindâp?” dâmbo hin dâyi, “Sot koaŋe nâmbulân lâuwâ akto iŋan bâleŋ maleŋ konok konok kinnengiâp.” dâyi. 35 Hain dâmbiâ Yesuŋe luâk âmbâle are makyeŋgimbo hân tete tatmâ ariyi. 36 Akto Yesuŋe sot koaŋe nâmbulân lâuwâ are akto iŋan amon siâ are mem Anutu mepaiŋe mem munditmâ yeŋgiep. Yeŋgimbo potatmâ luâk âmbâle are yeŋgiyi. 37 Yeŋgimbiâ nem tepyeŋe pikto hoŋ bawalupŋande sot pipiŋe are pitim mendugum haka nâmbulân lâuwâ lugumbiâ pigep. 38 Akto luâk sot neyi are âmâ 4,000. Dâ âmbâle nanaŋ âmâ bo oyaŋyegi. 39 Akto Yesuŋe luâk âmbâle are huŋgun yeŋgimbo arim meteyi. Arim metembiâ âmâ luâklupŋe olop waŋgan âgâm kepia siâ kotŋe Magadaŋ aregen ariyi.