25
Âmbâle bât biken hârok yeŋgât den ginŋe.
Akto Yesuŋe den ginŋe siâ hin magep, “Sop humoân Anutuŋe damunyeŋe akbiap amâ âmbâi kâmŋe bât bip bip hârok yâkŋe agi dop hain akbai. Amâ luâk siâŋe âmbâle siâ miep arekŋe yâk yeŋgâlân togowerâm agep. 2-4 Akto âmbâle momerâk âmâ biwi golâk damun agaŋgim manmini aregât manmâ pagaleŋe akto pagaleŋe tuŋe kâlegen kâim âmâ tu bikŋe hâpuŋân kâimbiâ gembo mem ariyi. Akto âmbâle bikŋe momerâk are âmâ hanâk hanâk manmini aregât pagaleŋe akto pagaleŋe tuŋe kâlegen mem âmâ tu hâpuŋân bo kâimbiâ gembo mem ariyi. Hain manmâ tatbiâ luâk âmbâle miep arekŋe titnan togombo etemŋe tatmâ asiŋ yem mali. Hain akbiâ hândâk timoŋân luâk siâŋe hin dâep, “Luâk âmbâle mendâp ina togoâp gârâmâ ari dâwân peniaŋmâ kewugumbiâ togoŋet.” dâep. Akto âmbâi kâmŋe arekŋe agatmâ pagaleŋeyeŋe are membiâ ululunŋe humo oep. Hain akto âmbâle hanâk hanâk manmai arekŋe âmbâle nâŋgâ nâŋgâyeŋe âlepŋe are hin makyeŋgiyi, “Pagaleŋenenŋe bokberâm aktâp gârâmâ yeŋe tu siâ potatmâ kâim nengiŋet.” dâyi. Hain dâmbiâ âmbâle nâŋgâ nâŋgâyeŋe âlepŋe arekŋe hin makyeŋgiyi, “Bo. Tu irekŋe nengât dop bo. Gârâmâ bo akbopgât ye arim aŋgim nene emetŋângen arim yeŋeak puligoŋet.” dâyi. 10 Hain dâmbiâ yâk tu are puligowerâm aŋgim nene emetŋângen arim manbiâ luâk âmbâle miep are togoep. Akto âmbâle wan me wan mem dunŋân ketugum tali yâk luâk are olop sot soŋgo nemberâm emet kâlegen âgâm hâŋgi gisapkom tali. 11 Akto âmbâle bikŋe are hami togom hin magi, “Humonenŋe gâ hâŋgi mem katnengi.” dâyi. 12 Hain dâmbiâ luâk arekŋe hin makyeŋgiep, “Nâ ye bo nâŋgâyeŋgiân.” dâep. 13 Aregât keiŋe hin. Nâ sop humoân togowian aregât bo nâŋgâi aregât biwiyeŋaet damun kârikŋe akmâ manbei.
Luâk puli geârâk yeŋgât den.
14 Akto aregât den ginŋe siâkâ makbe. Luâk siâŋe kâlewângen ariwerâm hin agep. Luâk arekŋe âi luâklupŋe yeŋgondo togombiâ hin makyeŋgiep, “Wan me wan tatniŋdâp iregât damun kârikŋe akbei.” dâep. 15 Akto âi luâklupŋe are yeŋgât agak memeyeŋe akto âi memeyeŋe aregât keiŋe nâŋgâm kinmâ âi luâk siâ ikiŋeâk ikiŋeâk âi dopyeŋân puli hin yeŋgiep. Siâ ito momerâk akto siâ ito lâuwâ akto siâ ito konok puli lugumbo giep. Hain yeŋgim ikiŋe gem ariep. 16 Akto luâk ito momerâk miep arekŋe aŋgi goaŋgi âi mendo puli arekŋe puli oloŋdo ito momerâk siâkâ miawakto 10 agep. 17 Akto luâk ito lâuwâ miep arekâ hainâk aŋgi goaŋgi âi mem ito lâuwâkâ oloŋdo ito imbât miawagep. 18 Dâ luâk puli ito konok miep arekŋe âmâ humoŋaet puli are mem ari lâm kendâm ain heambukto yiep.
19 Akto manmâ manmâ sop kâlewâk akto âi luâk yeŋgât humoyeŋe are purik katmâ togoep. Togom âi luâklupŋe puli meyi are olop den heŋgemgowerâm agi. 20 Akto luâk ito momerâk miep arekŋe puli siâkâ mem togo humoŋe are hin magaŋep, “Luâk humo ulikŋân gâŋe ito momerâk niŋen arekŋe âiŋe mem ito momerâk siâkâ yu meân.” dâep. 21 Hain dâmbo humoŋe arekŋe hin magaŋep, “Gâ âi luâk âlepŋe. Gâŋe âlepŋe dondâ agen. Gâŋe âi mem heŋgemgom wan me wan bâlensiâ ire damunŋe akmâ heŋgemgoen aregât nâŋe wan me wan ire hârokgât damunŋe kat gektere kambiamne âlepŋe aktâp aregât heroŋe ak.” dâep. 22 Akto luâk ito lâuwâ miep arekŋe togom humoŋe are hin magaŋep, “Ulikŋân gâŋe puli niŋen arekŋe âiŋe mem ito lâuwâ siâkâ meân.” dâep. 23 Hain dâmbo humoŋe arekŋe hin magaŋep, “Gâ âi luâk âlepŋe. Gâŋe âlepŋe dondâ agen. Gâŋe âi mem heŋgemgom wan me wan bâlensiâ ire damunŋe akmâ heŋgemgoen. Aregât nâŋe gâ wan me wan dondâ iregât damunŋe kat gektere kambiamne âlepŋe aktâp aregât gâ hainâk kambiamge heroŋe agâk.” dâep. 24 Akto luâk ito konok miep arekŋe togom humoŋe hin magaŋep, “Luâk humo nâ gâŋgât keige nâŋgân. Gâ luâk kârikŋe. Luâk siâŋe âi kâmetmap are gâŋe hindâm om nemat. Akto hân siâ luâk siâŋe sot koaŋe panmap ain gâŋe seŋgo orem om nemat. 25 Hain akmat aregât gâŋgât hamewakmâ puli niŋen ire mem arim lâm kendâm ain heambuktere yemap. Wan me wan ire gâŋgât aregât meak.” dâep. 26 Hain dâmbo humoŋe arekŋe hin magaŋep, “Gâ âi luâk bâleŋe. Gâ luâk konam. Akto luâk siâŋe kalam kâmelep ainba sot mem om nemat dât. Akto luâk siâŋe sot koaŋe panmap ainba seŋgo orem om nemat dât. 27 Aregât puli ire siâ waŋmenâ âi mendo puli siâkâ mendât dâine togomân âmâ are mendere ârândâŋ akbop.” dâep. 28-29 Akto damunyeŋande tembe lokolupŋe hin makyeŋgiep, “Luâk bikŋande wan me wan dondâ memai amâ nâŋe dondâ siâkâ yeŋgiwian. Dâ luâk siâŋe wan me wan getek memai amâ wan me wan bâlensiâ kinaŋbiap are meman aregât ito konok are mem luâk ito momerâk miep are waŋŋet. 30 Akto âi luâk konam are âmâ watbiâ ginŋângen hândâkŋân are geâk. Ain gembo luâk âmbâle bâleŋe indem kamboŋmâ manbai are olop manbai.” Luâk kembu arekŋe hain dâep.
Yesuŋe mem potat nenekbiap.
31 Aregât lâuwâŋe makbe. Luâk akmâ geân nâ purik katbian sop ain pagaleŋân aŋelolupne olop togom luâk âmbâle damunyeŋe akbian. 32 Akto lama damunŋande lama potatmâ biken katyekmâ nâniŋ biken katyekmâ akmap. Hain akmâ luâk âmbâle hârok enemnân mendugumbiâ mem potatmâ kâmot lâuwâ katyekbian. 33 Lama are âmâ bâtne biken bungen katyekbian. Dâ nâniŋ are âmâ kanegen katyekbian. 34 Hain akmâ damunyeŋe nâŋe luâk âmbâle bâtne bungen kinbai are hin dâm makyeŋgiwian, “Ewene damun akmap arekŋe ulikŋân hân himbim liunyelegewân bâtŋe bâiŋe manman âlepŋe katyeŋgiep are yeŋgimbo mem manmâ âgâm heroŋe akbai. 35 Nâŋe sotgât mop agu agu mandere yeŋe sot om niŋi. Akto tugât nâŋgâm mandere yeŋe tu niŋbiâ neân. Akto nâ kepia siân gâtŋe ina yeŋe kewugu nekmâ emetyeŋân katnegi. 36 Akto sâŋgum bâlâk mandere yeŋe sâŋgum niŋi. Akto kundat akmâ mandere togom nekmâ tân nuguyi. Akto humomolupnande kala busi kâlegen katnekbiâ tatere togom okotyeŋe nâŋgâm tân nuguyi.” 37 Hain dâre luâk âmbâle agak meme âlepŋeâk akmâ manmai arekŋe den hâuŋe hin makniŋbai, “Humo, gâ maktât amâ bo nâŋgâen. Amuten gâŋe sotgât me tugât nâŋgâmenâ giŋion? 38 Akto amuten gâ luâk kepia siân gâtŋe me sâŋgum bâlâk manmenâ 39 me kala busi kâlegen tatmenâ me kundat akmâ manmenâ tân guguyion? Nen amâ hain siâ bo akgiŋion.” dâwai. 40 Hain dâmbiâ damunyeŋe nâŋe hin makyeŋgiwian, “Nâŋgât kâmolân gâtŋe siâ yâkgât kotŋe bo tatâp are yeŋe tângoyi are amâ nâ tân nuguyi dop aktâp.” dâwian. 41 Hain dâm makyeŋgim benŋe luâk âmbâle bâtŋe kanegen tatbai are âmâ hin makyeŋgiwian, “Ye luâk bâleŋe. Ekeŋet. Anutuŋe Niambi akto yâkgât aŋelolupŋe kâlâwân katyekbian dâm kâlâp kalep ain manŋet. 42 Nâŋe sotgât mop agu agu mandere yeŋe siâ bo om niŋi. Akto tugât nâŋgâm mandere tu siâ bo hâgâm gutmâ niŋi. 43 Akto nâ kepia siân gâtŋe ina yeŋe kewugu nekmâ emetyeŋân bo âgâ katnegi. Akto sâŋgum bâlâk mandere yeŋe sâŋgum siâ bo niŋi. Akto nâ kundat agân me kala busi kâlegen katnekbiâ talân sop ain bo togom negi.” 44 Hain dâre hin makniŋbai, “Woe, amuten gâŋe sotgât me tugât nâŋgâen me luâk kepia siân gâtŋe me sâŋgum bâlâk manmenâ me kala busi kâlegen tatmenâ me kundat akmâ manmenâ âmâ bo tân guguyion?” dâwai. 45 Hain dâmbiâ hin dâwian, “Yeŋe nâŋgât kâmolân gâtŋe gegeŋe are bo tânyeŋguyi âmâ yeŋe nâ hainâk bo tân nuguyi dop aktâp.” dâwian. 46 Hain dâm watyektere kâlâwân arim hâk hilâlâm dondâŋe nâŋgâm âgâwai. Dâ luâk âmbâle âlepŋe amâ kewugu yektere manman âlepŋân manmâ âgâwai.” dâep.