2
Yesuŋe dumnenŋân kilep.
Nan baratlupne, yeŋe ageine bâleŋe mem manbâi aregât hanokoak akmâ den ire kulemgoyeŋgiân. Dâ siâ bâleŋe membiap âmâ âlepŋe Yesu dosaŋe bâlâk manmap amâ nen tân nengum manmap Yesu Kristo agak meme ârândâŋâk memap arekŋe nengât dumnenŋân kindo Anutuŋe nengât kuk agaŋdo mondo dosanenŋe bo agep aregât Yesuŋe Eweŋe ulilaŋdo dosa nenŋe pulinengimap. Akto areâk bo. Yesuŋe âmâ luâk âmbâle hânŋe hânŋe manmai areyeŋgât dumyeŋân kilep. Akto nenŋe Anutugât den lokomaen amâ âlepŋe Anutu nâŋgaŋdenŋe bunŋe akmap. Dâ luâk âmbâle siâŋe nâ Anutu nâŋgaŋman dâm âmâ denŋe bo lokomap âmâ hiaŋgimap akto den bunŋaet keiŋe bo nâŋgâmap. Dâ siâŋe Anutugât den lokomap amâ Anutuŋe okot âlep nâŋgâ aŋmap are miawagaŋmâ sambelem humo akmâ kârikŋe akmap. Akto yâk âmâ Anutugâlân dewatiwerâm amâ Yesu malep a hainâk manbian âmâ âlepŋe Anutugâlân emelâk dewatiep dâwaen.
Han kalem akmâ tân aguwaen.
Galalupne, nâ den dopŋe aŋgâ siâ bo kulemgoân. Amâ tâmbâŋe miawagewân bak nâŋgâm gam manmai are lâuwâŋe yu kulemgoyeŋgiân. Dâ den kulemgoân ire amâ irakŋe aktâp hainare. Amâ Yesuŋe den are lokombo emelâk hândâk hulaŋ akto pagaleŋe bunŋande miawagep akto yekai hainâk lokombiâ miawakmap aregât.
Akto luâk siâ amâ galaŋe siâ mem ge katmâ, “Nâ pagaleŋân tatân.” dâmap âmâ hândâkŋân malep hainâk manmap. 10 Dâ siâŋe galaŋe biwiŋande tângowiap amâ pagaleŋân âlepŋe manmâ âgâwiap. Akto pagaleŋân mando wan me wanŋe bo mem ge katbiap. 11 Dâ siâŋe galaŋe mem ge katbiap amâ yâk hândâkŋân manbiap. Akto hândâkgât dâwân ariwiap. Arim dewunŋe pando hâumgombo gain gain dâp are ekmâ watbiap? 12 Nanaŋ lepat ye Anutuŋe Yesugât kotgât akmâ bâleŋe yeŋe puliyeŋgiepgât akmâ kulem ire kulemgoyeŋgiân. 13 Dâ ewelupyeŋe ye amâ Yesuŋe keiŋânbak manmâ gaep are nâŋgaŋmai aregât ire kulemgoyeŋgiân. Dâ ye luâk sigan mandâi ye âmâ Bâleŋe Amboŋe are hâkokoyi aregât ire kulemgoyeŋgiân. Dâ nanaŋlupyeŋe Eweyeŋe bunŋe yâk nâŋgaŋmai aregât ire kulemgoyeŋgiân. 14 Dâ ewelupyeŋe ye amâ yâkŋe keiŋânbak manmâ gaep are nâŋgaŋmai aregât ire kulemgoyeŋgiân. Dâ ye luâk sigan mandâi âmâ kârikŋe akmâ âmâ Anutugât den biwiyeŋân tato Bâleŋe Amboŋe are hâkokoyi aregât ire kulemgoyeŋgiân.
Nen hângât kot siâ siâgât bo egâliaŋbaen.
15 Akto ye hârok hin makyeŋgire nâŋgâŋet. Ye hângât me hângât siâ siâ aregât ukenŋe bo nâŋgâŋet. Amâ siânbaŋe biwiyeŋe hângâlâk katbiâ yemap, yâk âmâ Anutugâlân biwi âlep bo agaŋmai. 16 Akto luâk âmbâle bikŋande hângât egâliaŋmâ me dewunyeŋande wan me wan ekmâ ainâk egâliaŋmai me kotyeŋe mem agatmai me wan me wan tatyeŋgiâp aregâlâk nâŋgâmbiâ humo akmap amâ yâk âmâ hânân gâtŋe, Anutugâlân gâtŋe bo. Haingât ye hângât wan me wan biwiyeŋân bo katbiâ yembiâp. 17 Aregât siâkâ makbe. Hângât wan me wan hânân egâliaŋŋe olop amâ bâliwiap. Dâ siâŋe Anutugât den lau lokowiap âmâ manman kârikŋân manmâ âgâwiap. Aregât hângât wan me wan bo egâliaŋbei.
Yesugât gasa miawakbiapgât den.
18 Nanaŋlupne, sop bâiŋe tâlâguwiap. Akto ye Kristogât gasa kautŋe miawakbiap gât makmakŋe are nâŋgâi. Are luâk âmbâle dondâ Kristogât gasa akmâ manmai dop hainâk emelâk miawagi aregât emelâk sop humo are tâlâwâk dondâ aktâp. Are nâŋgâen. 19 Akto ulikŋân nengâlân gâtŋe bikŋande keiyeŋe bo nâŋgâyeŋgiyionân âmâ nen olop mali. Hamiŋân âmâ hepun nenekmâ Kristogât gasa akmâ mandâi. Dâ yâkŋe nen olop gala bunŋe akmai dâine bo hepun nenekbâi. Akto hepun nenegi amâ keiyeŋe ekmâ nen olop bo manmai dâm nâŋgâyion.
20 Galalupne, ye amâ Âlepŋe Amboŋe arekŋe biwiyeŋân giep aregât nâŋgâ nâŋgârâ olowâk hârok manmâ den bunŋe keiŋe nâŋgâmai. 21 Aregât ye den bunŋe bo nâŋgâmai dâm kulem ire bo kulemgoyeŋgiân. Bo. Den bunŋe nâŋgâmbiâ âmâ hiaŋgi hârok biwiyeŋân bo miawakmap aregât kulemgoyeŋgiân. 22 Akto hiaŋgi luâk are niŋaet dâwaen? Luâk siâŋe, “Yesu amâ Anutuŋe bo huŋgunaŋdo giep.” dâmap yâk âmâ hiaŋgi luâk dâwaen. Yâk âmâ Apo akto Nanŋe muneŋ akmâ keiyetŋe tigimap. Yâk âmâ Kristogât gasa kautŋe akmap. 23 Yâk amâ Anutu Yesugât Eweŋe bo dâmap aregât Anutuŋe bo membiap. Dâ nenâmâ Anutugât Nanŋe nâŋgaŋmâ makmâ miawakmaen amâ Anutu Ewenenŋe yâkŋe nanŋe olowâk tân nengumandat.
24 Akto ye ulikŋânbak den pat âlepŋe nâŋgâm gam mali are nâŋgâm biwiyeŋân katmâ nâŋgâm manmâ âgâwei. Hain akmâ manbiâ âmâ Anutu akto Nanŋe yâkâ hainâk nâŋgâyeŋgim manmâ âgâwiandat. 25 Siâ me siâ ire Yesuŋe makmâ hârenengiep amâ manman kârik are.
26 Galalupne, yu kulemgoân imâ biwi gulip akyeŋgimai yâk yeŋgât keiyeŋe makyeŋgiwerâm yu kulemgoyeŋgiân. 27 Dâ yeŋgât amâ hin maktân. Heakŋe puli yegep are yeŋgâlân tatbiâp. Aregât luâk siâŋe makmâ hekatyeŋgiwiapgât dâpŋe bo. Heakŋe meyi yâkŋe den hârok makmâ hekatyeŋgim akmap. Dâ bo heyeŋgimap. Yâkgât den keiŋe âmâ bundâk. Emelâk Heak arekŋe dâp hekatyeŋgiep aregât kâlegen kulukmâ manbei. 28 Nan baratlupne yeŋe Kristogât nâŋgâ nâŋgân manbei. Akto maleine nen olop yâk miawaktoân kârikŋe akmâ hulaŋ akmâ aŋun aŋgim bo kinmâ âmâ kârigewaen. 29 Akto yâk wan me wan mendo ârândâŋ akmap aregât nâŋgâmbiâ âmâ benŋe siâŋe wan me wan mendo ârândâŋ akmap yâk ekmâ hin nâŋgâmai, Imâ memelupnenŋande menenegi dop hainâk Anutuŋe mendo miawagep.