6
Irde Al Kuruŋ beleŋ buniŋeŋ dirde igiŋ igiŋ dirde hiyen goyen det titmiŋeŋ kura yeŋ ma nurde hinayiŋ. Neŋbe Al Kuruŋyen meteŋ mar kadtiŋ geb, gago mere tareŋ po dirde hite. Goke teŋbe Al Kuruŋ beleŋ asaŋmiŋde gahade yiriŋ:
“Deŋ igiŋ dirtek nalu hekeb gusuŋaŋtiŋ nurmiriŋ.
Irde dumulgaŋ teŋ teŋ nalu hekeb faraŋ durmiriŋ,” yitiŋ. Aisaia 49:8
Niŋgeb gayenter gayenbe Al Kuruŋ beleŋ igiŋ dirtek nalu, irde dumulgaŋ teŋ teŋ nalu geb, Al Kuruŋ beleŋ buniŋeŋ dirde igiŋ igiŋ dirde hi goyen det titmiŋeŋ kura yeŋ ma nurde hinayiŋ.
Polbe kanduk kurayen kurayen bana hinhin
Be, neŋbe al kura Al Kuruŋ gama irniŋ yekeb beleŋmiŋ pet pet ma teŋ hityen. Gogab al kura beleŋ meteŋniniŋ ge ulniniŋde merem yaŋ ma dirnayiŋ. Gwaha titŋeŋbe mata teŋ hityen goreb neŋ gayen Al Kuruŋyen meteŋ mar yeŋ kawan irde haŋ. Mata teŋ hityen gobe gahade: kanduk yeneŋ mukku ma teŋ goya goya tareŋ po heŋ hityen. Neŋbe kanduk karkuwaŋ kurayen kurayen bana hityen. Kurareb muduneŋ hinhan, koyare derde hinhan. Irde kurareb al gabu irde buluŋ buluŋ dirde hinhan. Be, kurarebe meteŋ saŋiŋ po teŋ wawuŋ ma ferde hinhet. Irde biŋge kamde hinhet. Neŋbe Al Kuruŋ diliŋde mata wukkek po teŋ hityen, Al Kuruŋ keŋkela nurd uneŋ yeŋya awalikde hityen, al kura matamiŋ igiŋ hewoŋ yeŋ doyaŋ heŋ heŋ ge piŋeŋ ma heŋ hityen, al hoyaŋ igiŋ igiŋ yirde hityen. Irde Holi Spiritya heŋ bininiŋde mat fudinde wor po al hoyaŋ niŋ amaŋeŋ nurd yuneŋ hityen. Irde mere fudinde po tagalde hityen, irde Al Kuruŋyen tareŋde meteŋ teŋ hityen. Irde asogoniniŋ uŋguraya fuleŋa teŋ teŋ ge fuleŋare niŋ bidila yara mata huwak goyen tareŋ po yanarde hityen. Hanniniŋ yase beleŋ po moŋ, tapa beleŋ manaŋ yanarde hityen. Be, al kurabe deŋniniŋ turŋuŋ yaŋ dirde, kurabe ulniniŋde merem yaŋ dirde haŋyen. Irde al kurabe neŋ ge buluŋ mat tagalde haŋyen, kurabe igiŋ mat tagalde haŋyen. Be, al kura beleŋ neŋbe usi mar dineŋ haŋyen gega, neŋbe mere fudinde po teŋ hityen. Neŋbe al kura ma nurd duntiŋ yara hityen gega, al budam nurd duneŋ haŋyen. Irde kamtek wor po hityen gega, gago dilniniŋ gergeŋ hite. Irde muduneŋ buluŋ dirde haŋyen gega, kamde ma hityen. 10 Neŋbe nindigeŋ ge buniŋeŋ nurde hitek yara gega, hugiŋeŋ amaŋ heŋ hityen. Irde neŋbe al siksukŋeŋ deneŋ haŋyen gega, al budam faraŋ yurteke igiŋ heŋ haŋyen. Neŋbe megen niŋ detniniŋ miŋmoŋ hityen gega, Al Kuruŋyen gasuŋde niŋ detbe epte wor po hityen.
11 Be, deŋ Korin taunde niŋ mar, deŋ mere dirde heŋyabe mere kura bana ma yerde hityen. Bininiŋdebe deŋ ge po nurde hityen. 12 Deŋ ge amaŋeŋ nurd nurd mata gobe bada ma heŋ hityen. Goyenpoga deŋ beleŋ neŋ ge amaŋeŋ nurd nurd mata goyen bada heŋ haŋ. 13 Niŋgeb bininiŋde deŋ ge nurde hite gwahade goyen po, deŋ wor bitiŋde mat wor po neŋ ge nurde hinayiŋ. Mere gabe igiŋ bebak tinayiŋ yeŋ al kura urmiŋ bebak titek mat saba iryeŋ go gwahade goyen mere dirde hime.
Neŋbe Al Kuruŋyen ya balem
14 Be, deŋbe Al Kuruŋ niŋ dufaymiŋ saŋiŋ ma irtiŋ marya gabu ma heŋ hinayiŋ. Gobe mata huwakya mata buluŋyabe hoyaŋ hoyaŋ wor po, irde hulsiya kidomaya wor epte ma gabu hiriryeŋ. 15 Irde Yesu Kristuya Satanyabe epte ma awalikde hiriryeŋ. Irde Yesu niŋ dufaymiŋ tareŋ irtiŋ marya al gwaha ma teŋ haŋ maryabe hoyaŋ hoyaŋ wor po. 16 Irde Al Kuruŋyen ya balemya uŋgura doloŋ yird yird ya goya wor hoyaŋ hoyaŋ wor po geb, gago dineŋ hime. Fudinde, neŋbe Al Kuruŋ gwahader hitiŋ gote ya balem wor po. Goke teŋbe Al Kuruŋ beleŋ asaŋmiŋde gaha yiriŋ:
“Nebe mel goya heŋ yeŋya kuŋ heŋ.
Irde yende Al Kuruŋ hemekeb yeŋbe nere alya bereya henayiŋ.” Liwai 26:11-12; Yeremaia 32:38; Esekiel 37:27
 
17 Niŋgeb Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ,
“Deŋbe mata buluŋ mar goyen bana mat siŋare kateŋ hoyaŋ hinayiŋ.
Det kura delner buluŋ gobe go ma tanarde hinayiŋ.
Merene gayen gama irde hinayiŋbe dawareŋ. Aisaia 52:11; Esekiel 20:34,41; Yuwarwar 18:4
18 “Irdeb nebe Nanatiŋ hemekeb deŋbe urne weŋya werne weŋya henayiŋ.
Mere gabe Doyaŋ Al Kuruŋ tareŋmiŋ kuruŋ wor po gore tiyyiŋ,” yitiŋ hi. 2 Samuel 7:14; 7:8; Yeremaia 31:9