3
Derpå lod han mig se Ypperstepræsten Josua, og han stod foran HERRENS Engel, medens Satan stod ved hans højre Side for at føre Klage imod ham*. { [*dvs. kræve Folket endnu hårdere straffet. Job 1, 6.] } Men HERREN* sagde til Satan: “HERREN true dig, Satan, HERREN true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne** ikke en Brand, som er reddet ud af Ilden?” { [*vel Herrens Engel (se V. 1).] / [**dvs. Josua.] } Josua havde snavsede Klæder på* og stod foran Engelen; { [*fordi der førtes Klage imod ham.] } men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham til Tjeneste: “Tag de snavsede Klæder af ham!” Og til ham sagde han: “Se, jeg har taget din Skyld fra dig, og du skal have Højtidsklæder på.” Og han sagde: “Sæt et rent Hovedbind på hans Hoved!” Og de satte et rent Hovedbind på hans Hoved og gav ham rene Klæder på. Så trådte HERRENS Engel frem, og HERRENS Engel vidnede for Josua og sagde: Så siger Hærskarers HERRE: Hvis du vandrer på mine Veje og holder mine Forskrifter, skal du både Råde i mit Hus og vogte mine Forgårde, og jeg giver dig Gang og Sæde blandt dem, som står her*. { [*dvs. Englene.] } Hør, du Ypperstepræst Josua, du og dine Embedsbrødre, som sidder for dit Ansigt: de er Varselmænd! Thi se, jeg lader min Tjener Zemak* komme. { [*betyder: Spire. Es. 11, 1. Jer. 23, 5. Zak. 6, 12.] } Thi se, den Sten, jeg lægger hen for Josua - på den ene Sten er syv Øjne - se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fra Hærskarers HERRE, og på én Dag udsletter jeg dette Lands Skyld. 10 På hin Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, skal I byde hverandre til Gæst under Vinstok og Figentræ.