4
1 Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et Menneske af hans Søvn,
2 og spurgte mig: “Hvad skuer du?” Jeg svarede: “Jeg skuer, og se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar ovenpå og syv Lamper og syv Rør til Lamperne,
3 desuden to Olietræer ved Siden af den, et til højre, et andet til venstre for Oliekarret.”
4 Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig: “Hvad betyder disse Ting, Herre?”
5 Han svarede: “Ved du ikke, hvad de betyder?” Jeg sagde: “Nej, Herre!”
6 Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENS Ord til Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers HERRE.
7 Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette! Han skal hente Topstenen, medens der råbes: “Nåde, Nåde være med den!”
8 Og HERRENS Ord kom til mig således:
9 Zerubbabels Hænder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hænder skal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til eder.
10 Thi den, der lod hånt om de ringe Begyndelsers Dag, skal glæde sig, når han ser Blystenen i Zerubbabels Hånd. Hine syv er HERRENS Øjne, som søger ud over hele Jorden.
11 Derpå spurgte jeg ham: “Hvad betyder de to Olietræer der til højre og venstre for Lysestagen?”
12 Og videre spurgte jeg: “Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden af de to Guldrør, som leder den gyldne Olie ned derfra?”
13 Han svarede: “Ved du ikke, hvad de betyder?” Jeg sagde: “Nej, Herre!”
14 Så sagde han: “Det er de to med Olie salvede, som står for al Jordens Herre.”