24
Ku ja Pablo yjanagyuga̱jpxɨyøø møj wɨndsøn Félix wyɨngujkp
1 Xjats kyɨmagoxkxøøwꞌa̱jty, wɨnets ja møj teetywɨndsøn Ananías yja̱ꞌttøø jam Cesarea møøt ja møja̱a̱ꞌdyøjk, jøts tuꞌuk ja ka̱jpxꞌøyɨbɨ pøn txøøwꞌa̱jtp Tértulo. Jadeꞌen ja møj yikutujkpɨ jam twɨnguwa̱ꞌjkɨdøø, jøts ja Pablo tnɨꞌøønɨwya̱ꞌa̱ndɨ.
2 Xjats ja Pablo jap nayɨdeꞌen tyikmendøø, wɨnets ja Tértulo ttamɨꞌɨɨñ ja møj yikutujkpɨ Félix sa̱ Pablo kyaꞌøyꞌadɨꞌɨch, jøts wya̱a̱ñ:
―Mets møj yikutujkpɨ, dioskujuyɨp. Tsuj jotkujk xjagyepy ja mga̱jp, kaꞌ ma̱ ti tsep tyuñɨ mets mwijyꞌa̱jtɨngøjxp.
3 Ejtp øøts jotkujk xmøꞌøy jøts øøts jotkujk nnaxy ndøkɨ ømya̱dsowɨ, janchkunuuꞌkxy øø nja̱wɨ mets møj yikutujkpɨ.
4 Mets mꞌukmaaꞌkxp, jøts kaꞌap øts mdiempɨ nugo nyikwɨndɨgøꞌøty. Jøts njanchmɨnuuꞌkxakpy jøts ja tsojkɨn xjagyapt, jøts øøts nꞌayuujk waanɨ xmadoojɨt.
5 Tø øøts wa̱ꞌa̱ts nnɨja̱wɨ ku ya̱ꞌa̱tpɨ ja̱a̱ꞌy tuꞌuk nugo yꞌayoꞌonduñ, jøts tna̱nkñawyaꞌkxyɨ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨnma̱a̱ꞌñ ma̱ jaty yø wyɨdity, jøts yøꞌ tnɨguba̱jkꞌa̱jtp pøn tpadundɨp tuꞌuk ja nazaretɨt ja̱a̱ꞌy yꞌɨxpøjkɨn.
6 Nayɨdeꞌen ya̱ꞌa̱t ja̱a̱ꞌy tkuwa̱a̱wɨ ja griegɨt ja̱a̱ꞌy jøts øøts ndsa̱ptøjk jadeꞌen nugo xyikma̱ꞌjtɨyɨ; paty øøts ɨdøꞌøn yø tø nmach jøts øø njatɨɨdyunwa̱ꞌa̱ñ sa̱ øøts ngutujk wya̱ꞌa̱ñ;
7 ja solda̱dɨ wɨndsøn Lisias øøts jadeꞌen nugo xump jøts ttatøkɨ øøts nwɨnma̱a̱ꞌñ, jøts aguwa̱nɨkøjxp yikpiky yø Pablo,
8 jøts øøts xnøjmɨ pønɨ pøn nañɨꞌøøꞌnɨyɨp wan ya̱ tmendɨ me mwɨndujy, jøts me xpayøꞌøty jøts xnɨja̱wɨt tukɨꞌɨyɨ sa̱ øøts ja øøꞌnɨn nbɨkta̱ꞌa̱ky.
9 Xjats ku ja Tértulo jadeꞌen kya̱jpxkɨjxy, xjats ja myɨguꞌuk israelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ pøn jaty jap wyɨnaty nayɨdeꞌen tø wya̱ꞌa̱ndɨ jøts ku ja janch wya̱ꞌa̱ñ ja Tértulo, kaꞌap ja tya̱a̱yɨ.
10 Wɨnets ja gobernador Félix ja Pablo tyikajpxy, xjats ja Pablo yɨdeꞌen wya̱a̱ñ:
―Mets møj yikutujkpɨ, nay ø ndsøjkpy øts jøts nwɨndanɨt ja nbøky mets mwɨndujy, kumɨ nnɨja̱ꞌwɨp øts ku mets ya̱ jeky yjumøjtyɨp tø myikutujktsooꞌnɨ.
11 Mets køꞌøm mꞌukyiktɨɨdyøkɨp øts nꞌayuujk pønɨ kaꞌ xjanchja̱wɨ, ku øts jam wyɨnaty myakmajtsk xøøwɨpnɨm tø nja̱ꞌa̱ty jam Jerusalén Diosꞌajotꞌa̱jtpɨ.
12 Kaꞌap øts jam wyɨnaty pøn møøt nnachepkajpxyɨ, nɨsa̱ øts ja ja̱a̱ꞌy ngayikꞌadɨꞌɨch jam møj tsa̱ptøjkjotp, nɨ jam ma̱ jaty ja cha̱ptøjk jaꞌadɨ, nɨ jam møj ka̱jpjotp.
13 Ya̱ꞌa̱tpɨ ja̱a̱ꞌdyɨ nɨti tkana̱nkyꞌejxɨdɨt midi øts yø xanɨꞌøøꞌnɨdɨp.
14 Yøꞌøyɨ øts wa̱ꞌa̱ts nnɨgajpxpy jøts ku nbaduñ ja Dios midi øøts ejtp nbadumpy. Kaꞌats øts yø nmɨguꞌuk israelɨt ja̱a̱ꞌdyɨ tꞌøyja̱wɨdɨ sa̱ nbaduñ.
15 Njanchja̱ꞌwɨp øts ja Dios nayɨdeꞌen sa̱m yø tjanchja̱wɨdɨ ku øø njøpꞌixy ku ja Dios ja ooꞌkpɨ jadɨgojk tyikjujkpyiky, øy ja ooꞌkpɨ yꞌøyɨ kyaꞌøyɨ pønɨ sa̱ ja yꞌatsøønɨdɨ.
16 Jaꞌ ndsøjkpy jøts øts ja Dios ejtp nmɨꞌøyꞌa̱jtnɨt jøts nayɨdeꞌen ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌdyɨ.
17 ’Tø øts mawyeen nꞌatswɨdity kawɨna̱a̱k jumøjt, jøts øts jadɨgojk tø nwɨmbity Jerusalén, jøts øts nmɨguꞌuk nmayꞌa̱twa̱ꞌa̱ñ nꞌayoꞌejxwa̱ꞌa̱ñ, jøts ja Dios nayɨdeꞌen nwɨndsøꞌøgɨwya̱ꞌa̱ñ.
18 Jaꞌats øts jap wyɨnaty ndumpy tsa̱ptøjkjøtpy sudso ø nba̱a̱tt nwa̱ꞌa̱tsꞌa̱jtɨn, ku øts ja israelɨt ja̱a̱ꞌy jap xpa̱a̱jtøø midi tsooꞌndɨp Asia, kaꞌap øts ja mayja̱a̱ꞌy wyɨnaty nmøødɨ, kaꞌap pøn ti ttuñ.
19 Jaꞌabɨ døꞌøn ya̱ mɨba̱a̱t meꞌendɨp pøn øts jap ojts xpa̱a̱ttɨ jøts øts ya̱ xnɨꞌøønɨdɨt, pønɨ ñɨja̱ꞌwɨdɨp jaꞌ ku øts jap ndundɨgøy tsa̱ptøjkjøtpy.
20 Uk ku kaꞌ myeꞌendɨt sa̱ øts ɨdøꞌøn nwa̱ꞌa̱ñ, wan ya̱ꞌa̱t tnɨga̱jpxtɨ pøn jaty ɨxya̱a̱dɨ, pønɨ ojts øts ja nbøky nyiktapa̱a̱ty ku øts ojts nyiktɨɨdyuñ jap kutujk adsɨnaabyɨ wyɨndujpy.
21 Uk jotmøñts øts jadeꞌen xukpøkyꞌa̱ttɨ ku øts ojts møk nmɨga̱jpxjøꞌøktɨ, jøts øts yɨdeꞌen nnɨma̱a̱y: “Meets ɨxya̱m xɨɨdyump jaꞌagøjxp ku øts njøpꞌixy jøts ku ja ooꞌkpɨ jadɨgojk yjujkpyiky jap ooꞌkpɨ jutjøtpy.” Jadeꞌen øts nnɨma̱a̱y.
22 Xjats ku ja møj yikutujkpɨ Félix ja Pablo yꞌayuujk tmadoojɨ, wɨnets jaayɨ tka̱jpxuky ja payøꞌøyɨn jaꞌagøjxp ku nayɨdeꞌen tnɨja̱wɨ sa̱ ja Jesús yjanchja̱ꞌwɨbɨ yja̱a̱ꞌyꞌa̱ttɨ, paty jadeꞌen tnɨma̱a̱y:
―Wan tꞌukꞌawijxñɨm jadeꞌen kunɨm ja myeꞌent ja møj solda̱dɨ wɨndsøn Lisias, jaꞌats øts xja̱a̱ktukmadoꞌopnɨm kaꞌpxy yøꞌøbɨ wɨnma̱a̱ꞌñ.
23 Wɨnets ja møj yikutujkpɨ tꞌaneꞌemy ja solda̱dɨ jøts ja Pablo chumyꞌettnɨm, jøts tnøjmɨ nayɨdeꞌen jøts ja Pablo ja myɨguꞌuk kuwa̱nɨ yꞌatsmɨga̱jpxɨt, pønɨ pøn jaty mendɨp kidi ja tkayikna̱jxnɨdɨ.
24 Xjats ja Pablo jap tya̱a̱ñ wɨna̱a̱k xøøwɨn, wɨnets ja møj yikutujkpɨ tmøøtja̱ꞌa̱ty jadɨgojk ja ñɨdøꞌøxy Drusila, pøn nayɨdeꞌen israelɨt ja̱a̱ꞌy, wɨnets ja Pablo yikya̱xtsøøy jøts tnɨga̱jpxt sudsoꞌampy ja Jesús yjaꞌ yikjanchja̱wɨ.
25 Xjats ja Pablo yikxon jadeꞌen tnɨgajpxy sudso nꞌøyja̱a̱ꞌyꞌa̱jtɨndɨt sa̱m ja Dios ttsøkyɨn, jøts køꞌøm nayɨdeꞌen nnayꞌejxꞌejtɨꞌɨndɨt, jøts ku Dios ja na̱xwiiꞌñɨt ja̱a̱ꞌy nøjkx ttɨɨdyuñ. Wɨnets ja møj yikutujkpɨ ojts jaꞌ tkudsøꞌøgɨ jøts ja Pablo yiknɨma̱a̱y:
―Nøjkxnɨ ɨxya̱m, kunɨm ø nꞌawa̱tsɨt jøts jadɨgojk nwa̱a̱dsoꞌot.
26 Xjats ja møj yikutujkpɨ may ojk ja Pablo twa̱a̱dsøøy, jadeꞌen ja yjawɨnmay jøts ja myeenmyoꞌojɨt ayuꞌuch, wɨnetnɨmts ja tmajtstuꞌutt.
27 Majtsk jumøjt ɨdøꞌøn jadeꞌen ña̱jxy, nugo tjaxɨmɨwa̱a̱dsowꞌity ja Pablo. Wɨnets ja møj yikutujkpɨ tyɨga̱jtsna̱a̱, jøts jaduꞌuk tyøjkɨyɨɨꞌñ pøn txøøwꞌa̱jtp Porcio Festo. Jøts kumɨ kaꞌap ja møj yikutujkpɨ Félix tmɨdsepꞌa̱twa̱ꞌa̱ñ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy, jaꞌagøjxp ɨdøꞌøn ja Pablo jap tya̱a̱ñ tsumy.