25
Ku ja Pablo twɨngunøjkxøø ja møj yikutujkpɨ Festo
1 Xjats ja Festo tyøjkɨyɨɨꞌñ møj yikutujkpɨ jam Cesarea, jøts kyɨdɨgøøk xøøw chøøꞌñ jøts jam pyatøjkɨyɨɨꞌñ Jerusalén.
2 Jamts ja teetywɨndsøndɨ møøt ja israelɨt møja̱a̱ꞌdyøjktɨ twɨnguwa̱ꞌjkɨdøø ja møj yikutujkpɨ Festo jøts ja Pablo yiknɨꞌøønɨ.
3 Xjats ja møj yikutujkpɨ yikꞌamɨdøøy ja mayꞌa̱jt, jøts ja Pablo tnɨgaxɨt jøts jam tyikmeꞌent Jerusalén. Jadeꞌen ja israelɨt ja̱a̱ꞌy wyɨnaty tø tjanɨwɨnmayɨdɨ jøts ja Pablo yꞌookt tuuꞌa̱jy.
4 Xjats ja møj yikutujkpɨ Festo tꞌadsojɨmbijty jøts ku ja køꞌøm tsojk wyɨmbetwa̱ꞌa̱ñ jadɨgojk jam Cesarea, kumɨ ɨxjam ja Pablo tsumy yꞌity.
5 Wɨnets tnøjmɨ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy møøt ja teetywɨndsøndɨ:
―Waꞌn tja̱a̱ꞌmyɨndɨ neꞌegɨ nɨdukna̱x pøn jaty kuꞌa̱a̱wꞌa̱ttɨp, jamts xnɨꞌøønɨdɨt pønɨ tødam jaꞌabɨ ja̱a̱ꞌy tyundɨgøy.
6 Xjats ja Festo waanɨ tya̱a̱ꞌnɨyɨɨꞌñ Jerusalén tuktujk xøøwɨn uk ma̱jk xøøwɨn, wɨnets wyɨmbijty jadɨgojk. Xjats kyɨmjabom ttawa̱ꞌjtsɨyɨɨꞌñ ja kyutujkta̱a̱jk, wɨnets tna̱nkñajtswa̱a̱ꞌwɨyøø ja Pablo.
7 Xjats ku ja Pablo twɨnguwa̱ꞌjkɨyɨɨꞌñ ja møj yikutujkpɨ, wɨnets ja israelɨt ja̱a̱ꞌy nayɨdeꞌen twɨnguwa̱ꞌjkɨdøø pøn jam wyɨnaty tø choondɨ Jerusalén. Xjats ja Pablo mayjøøjp møk yjanchyiktanɨꞌøønɨ ja tyundɨgøꞌøyɨn, nɨti tɨyꞌa̱jtɨn tkana̱nkyꞌijxyɨdɨ.
8 Xjats ja Pablo køꞌøm ñagyugajpxyɨyɨ jøts tnɨma̱a̱y ja møj yikutujkpɨ:
―Nɨpøn nɨti ngadamɨdundɨgøy, nɨ ja israelɨt ja̱a̱ꞌy kyutujk jøts nɨ ja cha̱ptøjk, jøts nɨ ja romanɨt ja̱a̱ꞌy myøjyikutujkpɨ ngamɨdundɨgøy.
9 Xjats ja Festo, kumɨ tyunwa̱jnɨp ja mayꞌa̱jt ja israelɨt ja̱a̱ꞌy jøts yꞌøyja̱wɨyɨdɨt, xjats ja Pablo tyiktɨɨy jøts yiknɨma̱a̱y:
―¿Mnøjkxwa̱mp jam Jerusalén? Jamnɨm øts nbayøꞌøty ja mbøky.
10 Wɨnets ja Pablo tꞌadsojɨmbijty jøts tnɨma̱a̱y:
―Pa̱a̱tꞌa̱jtp øts ya̱a̱yɨ nyiktɨɨdyuꞌunt, kumɨ ja møj wɨndsøn César ya̱ køꞌøm tø tpɨkta̱ꞌa̱ky yø kutujkta̱a̱jk. Wa̱ꞌa̱tsxɨ me xnɨja̱wɨ ku øts kaꞌ yø israelɨt ja̱a̱ꞌy ti ndamɨdundɨgøy pøn jap wa̱mp jøts øts ja nbøky nguꞌoogɨt,
11 kaꞌap ø nwa̱ꞌa̱ñ jøts øts ngagupøkt ja oꞌjkɨn; jøts pønɨ kaꞌadam yjanchɨ midi øts yøꞌ xanɨꞌøøꞌnɨdɨp, nɨpøn kyapa̱a̱tꞌatyɨyɨ jøts øts xkøya̱ktɨt ma̱ israelɨt ja̱a̱ꞌy. Wa̱mp øts jøts ja møj wɨndsøn César øts køꞌøm xɨɨdyuꞌunt.
12 Xjats ku ja Pablo jadeꞌen kya̱jpxkɨjxy, wɨnets ja møj yikutujkpɨ møøt tka̱jpxꞌøyɨyɨɨꞌñ ja pyutanaabyɨ, wɨnets yiknɨma̱a̱y ja Pablo:
―Tø køꞌøm mwa̱ꞌa̱ñ ku ja møj wɨndsøn César mdɨɨdyunɨyɨt. Jaꞌats ɨdøꞌøn mnɨnøjkxp.
Ku ja Pablo twɨngunøjkxøø ja rey Agripa
13 Xjats ku ja Pablo jadeꞌen yiknɨma̱a̱y kuts tuꞌuk majtskɨn ja xøøw ña̱jxy, wɨnets ja rey Agripa ojts ñɨnijkxyɨyɨ møøt ja Berenice, jaꞌats tꞌatska̱jpxpooꞌkxtɨp ja Festo.
14 Wɨnets jam ojts kawɨna̱a̱k xøøw tya̱a̱ꞌnɨdɨ, xjats ja Festo ttamɨmadya̱a̱jky ja rey sa̱ ja Pablo pyøky jap, jøts tnɨma̱a̱y:
―Ja ya̱ tuꞌuk ja ja̱a̱ꞌy midi ja møj yikutujkpɨ pasa̱dɨ puxøjkjøtpy yikta̱a̱ñ.
15 Jaꞌats møk pyayøꞌødyɨp ja teetywɨndsøndɨ møøt ja israelɨt møja̱a̱ꞌdyøjktɨ. Xjats ku øts ojts nꞌøch Jerusalén, wɨnets øts jam ojts xwɨnguwa̱ꞌa̱gɨdɨ, jøts øts møkꞌampy xnɨmaadyɨ jøts øts nna̱nkyikꞌoogɨt yø Pablo.
16 Xjats øts nnøjmɨ jøts ku kaꞌap jadeꞌen ja romanɨt kyutujk wya̱ꞌa̱ñ, kaꞌap pøn ayuꞌuch nugo ña̱nkyꞌoogɨdɨt, kuwa̱nɨ ja payøꞌøyɨn tyunɨt jøts køꞌøm ñawyɨndanɨyɨdɨt pønɨ ti pønjabøn ñɨꞌɨɨꞌmpy.
17 Ku ya̱ yja̱ꞌttøø ja israelɨt ja̱a̱ꞌy, kaꞌap øts tiempɨ nugo nyikwɨndɨgøøy, jatyɨ kyɨmjabom ja ngutujkta̱a̱jk ndawaꞌjtsɨyɨɨꞌñ jøts ja Pablo nna̱nkyikmejnɨ.
18 Ku ja myendøø pøn jaty øøꞌndɨp, nɨ tuꞌuk ja tkaꞌuktapa̱a̱tnɨdɨ ja pyøky midiꞌibɨ øts ɨdøꞌøn nꞌukjøpꞌijxpy.
19 Jaꞌayɨ nugo yiktanɨꞌøøꞌnɨp ja chɨna̱a̱ꞌyɨn, jøts nayɨdeꞌen pøn txøøwꞌa̱jtp Jesús, pøn ojts yꞌøøky jøts ja Pablo wya̱ꞌa̱ñ ku ja yjujkyꞌaty.
20 Jøts øts kaꞌ nmɨda̱a̱bya̱a̱ty sudsoꞌampy øts køꞌøm nyikjøpkøxt yøꞌøbɨ wɨnma̱a̱ꞌñ, paty øts yø Pablo nꞌamɨdøøy pønɨ nøjkxwa̱mp Jerusalén jøts jam yiktɨɨdyuꞌunt.
21 Kumɨ yøꞌ køꞌøm wa̱a̱n jøts jam yiktɨɨdyuꞌunt ma̱ ja møj wɨndsøn César Augusto, paty øts jap nyiktsumyꞌity kunɨm øts jam ngaxt møj wɨndsøn wɨndump.
22 Xjats ja rey tnɨma̱a̱y ja Festo jøts ku ja nayɨdeꞌen tpatmadoowa̱ꞌa̱ñ ja Pablo kyajpxy. Xjats ja møj yikutujkpɨ tꞌadsojɨmbijty, jøts tnɨma̱a̱y:
―Jabom ja xꞌukmadoꞌot.
23 Xjats kyɨmjabomꞌa̱jty, wɨnets ja rey Agripa yja̱ꞌttøø møøt ja ñɨdøꞌøxy Berenice, xjats ojts yjanchyikmøjpɨkta̱ꞌa̱ktɨ jøts jap tyøjkɨdøø møj tøjkjøtpy møøt ja solda̱dɨ wɨndsøndɨ, jøts nayɨdeꞌen ja møja̱a̱ꞌdyøjktɨ pøn jaty jam kuga̱jpꞌa̱jttɨp. Wɨnets ja Festo twa̱a̱dsøøy ja Pablo,
24 jøts ttukmadøøy nɨdukɨꞌɨyɨ ja wɨndsøndøjktɨ, jøts tnɨma̱a̱y:
―Mets rey Agripa, jøts tukɨꞌɨyɨ pøn jaty ya̱ tø myendɨ, ɨxya̱ døꞌøn ja ja̱a̱ꞌy midi ɨxya̱m mbatmadoowa̱jnɨdɨp yꞌayuujk. Tø øts ɨdøꞌøn ja israelɨt ja̱a̱ꞌy namay øy xmɨꞌøøndɨ ya̱ꞌa̱t køjxp jadeꞌen ya̱ jøts nayɨdeꞌen jam Jerusalén, ejtp ø xnøjmɨdɨ jøts mɨba̱a̱t ku yø tyimyꞌookt.
25 Kaꞌats yja̱wɨ ti møj tundɨgøøꞌyɨn tjagyepy jøts jaꞌ tkuꞌoogɨt; køꞌøm yø tꞌamɨdøøy jøts jam nøjkx yiktɨɨdyuñ ma̱ ja møj wɨndsøn Augusto jam, paty øts nayɨdeꞌen jam ndyimgyajxwa̱ꞌa̱ñ.
26 Meets mɨguꞌuktɨ, kaꞌap øts nmɨda̱a̱bya̱a̱ty ti pøky øts ndapa̱a̱tp ya̱ꞌa̱tpɨ ja̱a̱ꞌy, sudsoꞌampy øts nøky nyikꞌøyɨt jøts tnɨja̱wɨt ja nmøjwɨndsøn, jøts paty øts ɨxya̱m nyikmiñ mee mwɨndujy, jøts me rey Agripa xꞌukpatmadoꞌot jøts øts xuknɨja̱wɨt midiꞌibɨ ayuujk øts ɨdøꞌøn ngaxp.
27 Janchnɨgyuma̱a̱p ø njaty ku øts ja pøkyja̱a̱ꞌy nugo njanchꞌukaxt, jøts nɨ ngatukmadoꞌot øts nmøjwɨndsøn pønɨ ti pøky yiktanɨꞌøøꞌnɨp.